Pisa 2015
13   11

Danmark er gået frem i Pisa

For første gang nogensinde ligger danske skoleelever over gennemsnittet i både læsning, matematik og naturvidenskab i Pisa-testen. Undervisningsministeren roser matematiklærerne.

Undervisningsministeriet har offentliggjort Danmarks placering på en rangliste blandt de 35 OECD-lande, der deltager i Pisa 2015. Danmark er nummer 7 i matematik, nr. 15 i naturfag og nr. 15 i læsning.

Mest markant er fremgangen i matematik. Her scorer eleverne i gennemsnit 511 point. Det er ikke bare betydeligt over OECD-gennemsnittet på 490 point, men også en betragtelig fremgang fra det danske matematikresultat i den seneste Pisa i 2012, som var på 500 point, oplyser Pisa-konsortiet.

Artiklen fortsætter under banneret

"Når vi ser på Danmarks internationale placering i Pisa, er der tale om en markant fremgang i både matematik, læsning og naturvidenskab", siger formand for Pisa-konstoriet, analyse- og forskningschef i Kora Hans Hummelgaard i en pressemeddelelse om resultaterne.

PISA

Pisa-testen blev første gang gennemført i 2000. PISA 2015 er dermed den sjette runde af testen, og Danmark har været med fra begyndelsen. Danmarks deltagelse i Pisa-undersøgelsen varetages af det danske Pisa-konsortium, som ud over Kora, består af Aarhus Universitet - Institut for Uddannelse og Læring, Danmarks Statistik og SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Hver runde af Pisa tester læsning, matematik og naturvidenskab med særligt fokus på et af dem. Pisa 2015 har fokus på naturvidenskab, og derudover er eleverne denne gang blevet testet i deres evne til at løse problemer i samarbejde med andre. Resultaterne af denne del af testen ventes at være klar i efteråret 2017.

Alle cirka 540.000 elever i de 72 lande og regioner, der denne gang deltager, er født i 1999 og dermed i slutningen af den alder, hvor deres undervisningspligtige periode udløber. 331 danske uddannelsesinstitutioner og i alt 7.161 danske elever har deltaget i testen i 2015.

Den danske gennemsnitsscore i læsning er denne gang 500 point, hvor gennemsnittet i OECD er på 493 point. I 2012 var det danske resultat 496 point. I naturfag, som er fokusområde for Pisa 2015, er Danmarks score steget fra 498 point i 2012 til på 502 point sammenlignet med et OECD-gennemsnit på 493 point. De danske elevers fremgang i læsning og naturfag er dog ikke statistisk signifikant.

Ros til matematiklærerne

Den nytiltrådte undervisningsminister Merete Riisager, Liberal Alliance, giver lærerne denne kommentar med på vejen:

"Det er virkelig godt arbejde af især matematiklærerne, som har formået at løfte eleverne markant. Vi kan ikke konkludere noget om folkeskolereformen med Pisa-resultaterne, men de er med til at tegne en del af et billede af skolen og af, hvordan det går specifikt for 15-årige elever i matematik, naturfag og læsning. Pisa er kun ét af mange redskaber til at give et billede af, hvordan det går i vores skoler. Det er nødvendigt også at inddrage andre undersøgelser", siger undervisningsminister Merete Riisager.


Læsning 

Danske piger scorer i gennemsnit 22 point mere end drengene i læsetesten, og der er væsentligt flere piger end drenge i gruppen af stærke læsere, mens drengene er overrepræsenterede i gruppen af meget svage læsere.

Andelen af danske elever med meget svage læsefærdigheder ligger fortsat på omkring 15 procent -  samme niveau som i 2012 og 2009. Men denne svage gruppes Pisa-score er blevet endnu lavere. 

"Det betyder, at det ikke er lykkedes det danske skolesystem at reducere andelen af meget svage læsere. Til gengæld kan vi konstatere en lille, men signifikant fremgang i andelen af meget stærke læsere fra 2009, som denne gang er på 6,5 procent", siger seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.589 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.478 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.357 andre er allerede tilmeldt
Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks