Inklusion
0   382

Skolevægring fortsat udbredt blandt inkluderede elever med autisme

Hver tredje elev med autisme nægter at gå i skole. Det viser en ny undersøgelse blandt forældre til børn, der er inkluderet i almenklasser. Resultatet er identisk med en undersøgelse fra 2015. Skolerne forstår ikke børnene, siger autismeforeningens formand.

103 elever med autisme, som går i en almenklasse, kommer ikke i skole. Hver fjerde af dem har været væk fra undervisningen i mere end et år. Det viser en undersøgelse fra Landsforeningen Autisme, hvor 337 forældre har svaret på spørgsmålet: "Har dit barn skolevægring nu? (nægter at gå i skole)". Det svarer 30 procent ja til.

En forælder skriver i undersøgelsens kommentarfelt:

Artiklen fortsætter under banneret

"Det er hårdt at have et barn md skolevægring. I vores familie kan det kun lade sig gøre, fordi jeg er på flekstid og derfor kan hente og bringe ham på forskellige tidspunkter, så han kan overholde sit nedsatte skema. Mens trods nedsat skema har han stadig dage, hvor timerne bliver yderligere nedsat, eller dage, hvor han slet ikke kan komme af sted".

Børnene har ikke overskud til at komme i skole

Flere forældre fortæller, at det kan være en kamp at få barnet i skole, og at det kan være nødvendigt med fridage på grund af manglende overskud.

sådan svarer forældrene

Har dit barn skolevægring lige nu?

  • 69,5 procent: Nej (234 elever).
  • 8 procent: Ja, i mindre end en måned (26 elever).
  • 9 procent: Ja, mellem en og seks måneder (30 elever).
  • 6,5 procent: Ja, mellem seks og 12 måneder (22 elever).
  • 7,5 procent: Ja, i mere end et år (25 elever).

 

Har der været perioder, hvor dit barn har nægtet at gå i skole:

  • 44,5 procent: Nej, aldrig (156 elever).
  • 34,5 procent: Ja, i flere dage ad gangen (121 elever).
  • 8 procent: Ja, i flere uger ad gangen (28 elever).
  • 2,5 procent: Ja, i flere måneder ad gangen (9 elever).
  • 2 procent: Ja, i mere end tre måneder (6 elever).
  • 3,5 procent: Ja, i mere end seks måneder (12 elever).
  • 5,5 procent: Ja, i mere end et år (19 elever).

 

Har du klaget over dit barns skoletilbud?

  • 62,5 procent: Nej (223 forældre).
  • 17 procent: Ja, til skolelederen og har fået medhold (61 forældre).
  • 18 procent: Ja, til skolelederen uden at have fået medhold (65 forældre).
  • 2 procent: Ja, til Klagenævnet for Specialundervisning og har fået medhold (6 forældre).
  • 2,5 procent: Ja, til Klagenævnet for Specialundervisning uden at have fået medhold (9 forældre).

Kilde: Landsforeningen Autisme. Procenttallene er afrundet.

"Hun nægter ikke, men hun har ingen overskud til at komme i skole. I dette skoleår (5. klasse) har hun indtil nu haft 50 procent hele eller delvis fraværsdage. Lektier bliver ikke lavet. Hun er ved at blive hægtet af", lyder det i en kommentar.

En anden skriver:

"Nægter at gå i skole hver fredag. Det er en dag med mange skift. Vi har talt med skolen om, at det er et problem, men den har ikke hjulpet med at løse det".

Tallet for skolevægring ser stabilt ud

Sidste år lavede landsforeningen en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse. Dengang havde 36 procent aktuel skolevægring, så der er sket et fald på seks procentpoint. Men det spiller ind, at der deltager flere forældre i den aktuelle undersøgelse, vurderer autismeforeningens formand Heidi Thamestrup.

"Første gang appellerede undersøgelsen mere til de forældre, som havde problemer på området. Derfor har vi gjort undersøgelsen bredere i år. Men tallet for skolevægring ser stabilt ud", siger hun.

Samtidig siger 55 procent af 351 forældre, at der har været perioder, hvor deres barn har nægtet at gå i skole. I reelle tal drejer det sig om 195 elever, hvoraf flertallet på 121 ikke har været i skole i flere dage af gangen. 19 elever har haft en periode, hvor de har været væk fra skolen i mere end et år.

Forældre føler sig udpeget som årsag til barnets skolevægring

Autismeforeningen kan ikke acceptere skolevægring og siger, at det bunder i, at skolen ikke ser på barnets behov.

"Når børn med autisme ikke vil i skole, skyldes det, at de ikke føler sig forstået. Derfor bør man opkvalificere tilbuddet, men vi hører fra mange forældre, som siger, at der bliver peget fingre af dem som forældre. At man mener, at det er dem, som har et problem, og at der må være noget socialt galt i hjemmet", siger Heidi Thamestrup.

Autismeforeningen har også spurgt til, om forældrene har modtaget et forældrepålæg, hvis deres barn har eller har haft skolevægring. Kommunen eller skolen kan for eksempel pålægge forældrene at bringe barnet i skole, også selv om det vil ske imod barnets vilje. Det svarer ni ud af 270 forældre ja til, mens fire siger, at de har fået en trussel om at få undersøgt deres evne som forældre eller om en reduktion i børnefamilieydelsen.

"I de seneste ti år har man fundet ud af, at børn med autisme bliver indadvendte, fordi de ikke føler sig forstået. Alligevel opfatter kommunerne dem som indadvendte børn, der ikke har lyst til at være i kontakt med andre", siger landsformanden.

Fire ud af fem: Skolerne mangler viden

I undersøgelsen har forældrene også svaret på, om der er viden nok om autisme på barnets skole. Det svarer et markant flertal nej til. Nemlig fire ud af fem.

"Hvis du spørger skolen, så ja. Som mor tænker jeg: Alt for lidt viden", skriver en mor.

En anden peger på, at lærerne gør, hvad de kan.

"De kæmper ligesom os og vores barn, men de har brug for meget mere tid og viden".

Forældrenes svar afspejler et alvorligt problem, påpeger Heidi Thamestrup. For viden er altafgørende for, hvordan børn med autisme trives.

"Lærerne skal vide, at autisme er en kompleks funktionsnedsættelse, og de skal kende til forholdene i barnets hjem. Ellers er det umuligt at møde barnet og lærer det noget. Man er nødt til at kunne tale elevens sprog", siger hun.

Uden viden forstår lærerne ikke elevens udfordringer

Når kommuner og skoler ikke kender til autisme, forstår de ikke barnets udfordringer.

"Mange tror, at børnene trives, fordi de smiler. Men jo bredere smil, desto mere frustreret er barnet. Børn med autisme ønsker at ligne alle andre børn, så de kompenserer for deres handicap, når de er i skole, men det kan man kun se, hvis man kender til autisme. Det mest udbredte udsagn, vi hører fra forældre, er, at lærerne ikke ser, at deres barn er på overarbejde".

Det bekræfter en forælder i kommentarfeltet.

"Selv om jeg forsøger at forklare, har de meget svært ved at forstå, at en dreng, der ser normal ud, har en normal intelligens, og som opfører sig nogenlunde normalt, kan have de problemer - netop fordi de ved alt for lidt om autisme".

Konsekvensen er, at børnene bliver stressede og afreagerer, når de kommer hjem. Det oplever tre ud af fire forældre.

Skoler i New York investerer i inklusion

Forældrenes svar viser klart, at kommuner og skoler bygger inklusionsskibet, mens de sejler, mener Heidi Thamestrup.

"Kommunerne har spillet totalt fallit over for dette komplekse handicap. Hvis man virkelig vil inklusion, skal man investere i det. I New York indretter såkaldte Nest-skoler et miljø, som børn med autisme kan trives i. Der er blandt andet flere voksne om eleverne, og det giver større mulighed for at danne relationer, så eleverne kan lære mere. Det har almindelige børn også glæde af, så man inkluderer normale børn i klasserne. Vi har fulgt skolerne i en årrække, og forældrene står i kø for at komme ind".

"Mange børn med autisme har prøvet at sidde ved siden af alle andre i klassen, uden at det har fungeret et eneste sted. Her er man nødt til at finde ud af, hvorfor det er gået galt, fremfor bare at placere barnet ved at bord for sig selv eller lave andre hovsa-løsninger. Men det kræver resurser", siger Heidi Thamestrup.Heidi Thamestrup understreger, at hun hverken er for eller imod inklusion. Det afgørende for hende er, at børn med autisme får et skoletilbud, der passer til deres udfordringer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
8.652 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!