Specialundervisning
3   557

Skolevægring: Efter nej til støtte går Lulles forældre til klagenævnet

11-årige Lulle har både aspergers, ADHD og et højt fravær. Skolen mener, at Lulle klarer sig godt i sin klasse og afviser forældres ansøgning om specialundervisning, så hun kan få en støttelærer. Nu går de til Klagenævnet for Specialundervisning, mens skolelederen henholder sig til, at han har fulgt loven og har rådført sig med PPR.

Det bekymrer Lise Barnby-Sørensen og hendes mand, at deres 11-årige datter Lulle misser cirka en skoledag om ugen. De mener, at fraværet skyldes, at skolen ikke tager hånd om hendes kognitive vanskeligheder. Lulle både har Aspergers Syndrom og ADHD, og intelligensmæssigt ligger hun i den lave ende af normalområdet. Derfor har de søgt om specialundervisning til hende, så hun kan få en støttelærer i sin klasse på Toftehøjskolen i Ølstykke.

"Når Lulle ikke magter at gå i skole, kan hun ikke følge med de andre i klassen. Det er en logisk konsekvens af skolevægring. Derfor må skolen tilbyde en hjælp, så hun kan komme i skole uden at blive syg af det", siger Lise Barnby-Sørensen.

Det siger loven om specialundervisning

I august 2012 trådte inklusionsloven i kraft og reducerede dermed begrebet specialundervisning til kun at omfatte elever, der får støtte i mindst ni klokketimer om ugen:

  • Specialundervisning kan enten finde sted i specialklasser, på specialskoler eller i form af støtte i en almindelig klasse. Ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den almindelige klasse, skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i klassens sociale fællesskab.
  • Hvis det antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, skal eleven indstilles til en pædagogisk psykologisk vurdering hos PPR. Indstilling afgives af skolens leder.
  • Har eleven behov for specialpædagogisk bistand, skal vurderingen indeholde et forslag til, hvordan den skal foregå.
  • Beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand inden for skolens rammer træffes af skolens leder.
  • Kommunalbestyrelsen kan beslutte at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen eller til specialklasse eller specialskole i en anden kommune.
  • Hvis en elev befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side, kan skolen uden videre iværksætte denne indsats. Der skal dog snarest foretages en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis bistanden skønnes at ville strække sig over mindst tre uger.

Kilde: Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Lulle får dog ikke uden videre bevilget en støttelærer.

"Vi var til samtale med skolelederen, klasselæreren og PPR-psykologen i sidste uge. Jeg beskrev Lulles faglige og sociale udfordringer, men skolelederen holdt fast i, at Lulle er velfungerende i skolen", fortæller Lise Barnby-Sørensen.

Artiklen fortsætter under banneret

Skolen må have en økonomisk begrænsning over sig

PPR-psykologen har lavet en pædagogisk psykologisk vurdering af Lulle. Her skriver han, at hun "trods sine diagnoser tilsyneladende klarer sig forbavsende godt i skolen". Derfor mener han ikke, at hun har behov for specialpædagogisk bistand. På den anden side skriver han, at hendes skolegang bør være præget af forudsigelighed, struktur og synlig tydelighed i både faglig som social indsats.

"Skolelederens argumenterer først og fremmest med, at den psykologiske vurdering ikke peger på, at Lulle har behov for støtte. Men vi synes, det er vaklende og selvmodsigende, når psykologen, både skriver, at hun kan klare det, og at hun har brug for hjælp til at få en struktureret skoledag", siger Lise Barnby-Sørensen.

Forældrene har bedt om at få begrundelsen for afslaget på skrift og en klagevejledning, så de kan gå til Klagenævnet for Specialundervisning. De mener, at afslaget bunder i økonomi.

"Hvis de ikke er onde, må afslaget skyldes, at de har en økonomisk begrænsning over sig, for Lulle har brug for en støttelærer, som forstår hendes kognitive udfordringer, så hun ikke får udfald. Ellers er vi lige vidt".

Der findes ingen onde mennesker på skolen

Selv om moren har givet fuldmagt til, at skoleleder Poul Sjøstrøm må udtale sig i sagen om Lulle, der går i 5. klasse på Toftehøjskolen, følger han sit princip om ikke at kommentere på enkeltelever. Men han oplyser, at pengene til specialundervisning er lagt ud på skolen, og generelt siger han:

"Det findes ikke onde mennesker på hverken plejehjem, hospitaler eller Toftehøjskolen, men det er altid en prioritering, hvad vi skal bruge resurserne på. Når det gælder specialundervisning har vi en procedure for, at vi rådfører os med PPR. Det er det mest rimelige at gøre".

At Lulles forældre nu går til klagenævnet forholder Poul Sjøstrøm sig neutralt til.

"Jeg vil stadige ikke udtale mig om den konkrete sag, ud over at vi håndterer den efter reglerne. Det vil sige efter loven om specialundervisning", siger skolelederen fra Toftehøjskolen, som er en afdeling under Distriktsskole Ølstykke.

Ikke intentionen at hakke på lærerne

Lise Barnby-Sørensen vurderer, at hun og hendes mand har gode chancer for at vinde en klagesag. Det bygger hun blandt andet på, at de før jul fik medhold i en sag. Egedal Kommune havde afvist at bevilge tabt arbejdsfortjeneste i fem timer om ugen, så Lise Barnby-Sørensen kan få Lulle ud af døren og i skole om morgenen, men den afgørelse underkendte Ankestyrelsen.

"Ankestyrelsen anerkender, at der følger noget med, når et barn har forstyrrelser som ADHD og autisme. Skolen siger, at vi skal etablere et samarbejde, og det vil vi meget gerne. Men der skal ske noget, for Lulle har brug for hjælp", siger Lise Barnby-Sørensen.

Hun understreger, at det ikke er forældrenes intention at hakke på lærerne. Det vil tværtimod gerne hjælpe med at klæde dem på.

Anbefaling: Følg op på mislykket inklusion

Der er adskillige eksempler på skolevægring blandt børn med autisme. Det har Landsforeningen Autisme dokumenteret i undersøgelser, og Folkeskolen har også beskrevet problemstillingen.

Børnene magter ikke de rammer, som de bliver tilbudt, når kommuner og skoler stræber efter at inkludere dem i almene klasser. I de værste tilfælde bliver forældrene truet med sanktioner, fordi kommunen tror, at de holder deres børn hjemme med vilje.

Den mislykkede inklusion bekymrer Det Centrale Handicapråd, som i sin årsberetning for 2015 anbefaler, at skoler og kommuner følger målrettet op og finder ud af, hvad der ligger bag, når inkluderede elever har et højt fravær.

"Det sagde jeg også til dansklæreren på mødet - at vi ikke skyder med skarpt efter hende. Hun er alene med mange børn, og hun gør, hvad hun kan. Det håber jeg, at hun tænker og føler. Det er bare ikke nok for Lulle".

Positive signaler fra skolen

Her og nu savner Lise Barnby-Sørensen svar på, hvordan skolen vil leve op til udsagnet i den pædagogiske psykologiske vurdering om, at Lulles skolegang skal være forudsigelighed, struktureret og tydelig.

"På mødet tilbød dansklæreren, at Lulle kan kontakte hende, når hun støder på udfordringer. Det er et skridt på vejen, men det skal sættes i system, for som Lulle bagefter sagde: 'Må jeg så også kontakte min dansklærer, når jeg får det svært i de andre fag?' Det har vi ikke en konkret af tale om, så det står ikke bøjet i neon, hvad skolen vil gøre for at støtte Lulle", siger Lise Barnby-Sørensen.

På mødet foreslog hun, at PPR laver en WISC-test (Wechsler Intelligence Scale for Children) på Lulle. Det er en test, som kan afsløre asymmetrisk udvikling på specifikke områder. Hun opfordrede også skolen til at søge viden om autisme, for eksempel i Egedal Kommunes autismeafdeling på Balsmoseskolen eller hos den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation Viso.

"Det skrev skolelederen ned, og til sidst sagde han til psykologen, at det måtte de tale videre om. Det er alt andet lige positivt", fortæller hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.967 andre er allerede tilmeldt

PPR-netværket er for ansatte og andre med interessere for Pædagogisk Psykologisk Rådgivningsområdet. I samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
63 andre er allerede tilmeldt