Forskning
4   611

Ny undersøgelse: Skoleforskningen kommer ikke ud til lærerne

Forskernes pædagogiske viden skal ud til lærerne. Det er dem, der skal bruge den i klasselokalet. Det har politikerne krævet i årevis. Det sker bare ikke, viser en ny undersøgelse. Forskerne skriver i stedet artikler til andre forskere i internationale tidsskrifter. Det har politikerne nemlig også – paradoksalt nok - sagt, at de skal gøre.

Ny pædagogisk forskning skal ud til lærerne. Sådan har et slogan lydt i Undervisningsministeriet i de senere år. Det sker bare ikke, viser en ny undersøgelse fra Rambøll.

Undersøgelsen viser således, at "omfanget af vidensspredningen generelt er begrænset og i vidt omfang foregår i lukkede cirkler, hvor producenter og brugere sjældent har en direkte kontakt og udveksler viden".

Artiklen fortsætter under banneret

Når forskningen ikke kommer ud på skolerne, skyldes det primært, at forskerne skriver til hinanden, ikke til lærerne. Det gør de, fordi det er dét, de bliver målt på. Afhandlinger publiceret i internationale fagtidskrifter giver nemlig flere point i universitetsinstituttets regnskab.

"De eksisterende professionelle og økonomiske incitamentsstrukturer på området tilskynder vidensproducenterne til at fokusere på publicering af forskningsartikler i internationale tidsskrifter", skriver Rambøll således i rapporten. Og forsætter:

"Styrken af incitamenterne varierer mellem producenttyperne, men generelt understøtter de ikke eller kun i begrænset grad en praksisrettet formidling af forsknings- og udviklingsviden".

Kun en lille smule forskning slipper ud

Når det endelig lykkes at få skoleforskning ud på skolerne, sker det på trods af det målesystem, som VK-regeringen indførte i 2000'erne med forskningsminister Helge Sander (V) i spidsen.

"Det kan på baggrund heraf konkluderes, at prioritering af den praksisrettede formidling sker på trods af eksisterende faglige eller økonomiske incitamentsstrukturer og er funderet i den enkelte producents personlige ambition om at formidle praksisrettet", fastslås det således i rapporten.

Forskningsministeren sender aben videre

Den bastante konklusion om, at incitamentsstrukturen er skurken, får ikke den siddende Uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), til at ryste på hånden.

Han udtaler således i en pressemeddelelse, "at universiteter, professionshøjskoler og andre forskningsinstitutioner samt kommunale forvaltninger og skoler har ansvar for, at den viden, som produceres, bliver anvendt i de kommunale forvaltninger og i grundskolen".

Ministeren tilføjer, at "viden er afgørende for, at vi får gode folkeskoler, hvor eleverne trives og bliver så dygtige, som muligt. Derfor skal uddannelsesforskning være relevant, af høj kvalitet og formidles via bl.a. uddannelse, efteruddannelse og praksisnære forskningsprojekter".

Selv vil uddannelsesministeren derfor "nu drøfte analysens resultater med universiteterne og professionshøjskolerne, så forskningsinstitutionerne bliver bedre til at målrette, omsætte og formidle viden til skoleområdet".

Undervisningsministeren vil tale med folkeskolens parter

Undervisningsminister Ellen Trane Nørbys reaktion på konklusionerne i rapporten er også behersket.

"Jeg vil på baggrund af anbefalingerne gå i dialog med folkeskolens parter om, hvordan vi kan sikre, at skolefolkene kan få inspiration fra ny uddannelsesforskning i deres arbejde," udtaler hun i samme pressemeddelelse.

Seks anbefalinger

Forum for Koordination af Uddannelsesforskning anbefaler:

1. Videnproduktion: Forskningen bør være rettet mod udfordringer og problemstillinger på grundskoleområdet samt i lærerprofessionen og pædagogprofessionen på kort og lang sigt.
2. Interaktion og samarbejde: Samspillet mellem professionshøjskoler, universiteter, øvrige videninstitutioner, skoler og kommunale forvaltninger bør styrkes.
3. Forskningformidling: Der bør sættes strategisk og systematisk ind for at fremme formidling af forskning gennem øget anerkendelse af formidlingsopgaven.
4. Videnkultur i folkeskolen: Videnkulturen i folkeskolen bør udvikles. Det indebærer, at kommunale forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale i højere grad opsøger og anvender forskningsviden.
5. Professionsuddannelsernes videngrundlag: Koblingen mellem videnproduktionen og uddannelserne på professionshøjskolerne bør styrkes, så ny viden integreres i grund, efter- og videreuddannelsen af lærere og pædagoger.
6. Remediering: Det er vigtigt at remediere viden, så den målrettes de relevante institutioner, skoler og kommunale forvaltninger.

Forskningsforum: Bryd de lukkede cirkler

Rambøll har lavet undersøgelsen for Forum for Koordination af Uddannelsesforskning, som består af repræsentanter fra universiteter, professionshøjskoler og analyseinstitutter samt folkeskolens parter, herunder Danmarks Lærerforening, BUPL, KL og Skolelederforeningen.

På baggrund af undersøgelsen har forrummet formuleret en række anbefalinger, der - hvis de følges - kan medvirke til, at nu pædagogisk forskning kommer ud i klasselokalerne.

Én af anbefalingerne går på, at forskningsinstitutionerne skal bryde med de lukkede cirkler, hvor videnspredning fortrinsvist sker med andre forskere.

Nyhedsmedier formidler forskning til lærerne

Som det er i dag får lærerne i hovedsagen deres forskningsviden fra medier som folkeskolen.dk og bladet Folkeskolen, viser undersøgelsen.

"Ifølge netværksanalysen er medierne den eneste aktør, der ofte modtager viden fra de vidensproducerende miljøer og samtidig fungerer som en videnskilde for skolelederne og det pædagogiske personale", står der således i rapporten.

Nye kanaler må findes, mener undervisningsminister Ellen Trane Nørby:

"Lærere, skoleledere og forvaltninger skal i højere grad have adgang til ny viden, hvis de skal lykkes med at skabe en bedre skole for alle børn. De skal kende til nye måder at gøre tingene på, og de skal kunne trække på andres erfaringer, så de ikke skal opfinde den dybe tallerken selv hver gang", siger hun.

EMU som forskningsformidler

Selv peger Ellen Trane Nørby på, at en videreudvikling af 'EMU, Danmarks Læringsportal' - hvor lærerne i forvejen kan hente inspiration til undervisningen - kan være en del af løsningen.

Men ministeren understreger, at opgaven kun kan løses i et bredt samarbejde mellem ministeriet og folkeskolens parter - blandt andet igennem Kvalitetsforum for Folkeskolen, som ministeren oprettede i september 2015.

Kvalitetsforum for Folkeskolen erstatter det tidligere Partnerskab for Folkeskolen, som blev nedsat i forbindelse med folkeskolereformen af tidligere undervisningsminister Christine Antorini.

Det nye forum skal blandt  andet komme med konkrete forslag til ministeren og folkeskoleforligskredsen om folkeskolens udvikling.

Forum for Koordination af Uddannelsesforskning er etableret i Uddannelses- og Forskningsministeriet i et tæt samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Det blev nedsat i 2013 i forlængelse af folkeskolereformen.


  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ