"Det er sørgeligt, at man i den grad forpasser en enestående mulighed for at forbedre situationen for tusindvis af borgere", siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.

DH dumper regeringens udspil om forbedring af specialundervisning

Regeringen vil med et nyt udspil sikre bedre national koordination på det specialiserede social- og undervisningsområde. Udspillet kommer efter evalueringen af kommunalreformen. DH kalder forslaget uambitiøst og siger, at det ikke sikrer borgere med handicap.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er behov for at sikre den mest specialiserede viden, nu da flere elever inkluderes i deres nærmiljø. Regeringen vil derfor understøtte en bedre sammenhæng mellem de specialiserede undervisningstilbud og den almindelige folkeskole ved at give kommunerne mulighed for at overtage de lands- og landsdelsdækkende institutioner.

Evaluering: Brug for justeringer af den mest specialiserede undevisning

Samtidig vil regeringen indføre en ny koordinationsstruktur på det mest specialiserede undervisningsområde, som skal sikre den nødvendige viden ude i kommunerne, så de kan udvikle de specialiserede undervisningstilbud til gruppen af elever med særligt komplicerede og sammensatte vanskeligheder.

Vigtigt at udvikle de specialiserede undervisningstilbud lokalt

Sådan lyder hovedpointerne i et nyt udspil fra regeringen, som kommer i kølvandet på et serviceeftersyn af kommunalreformen.

Specialundervisningen får et eftersyn

"Evalueringen af kommunalreformen viser, at det er vigtigt, at man fortsat bevarer og videreudvikler viden om specialiserede undervisningstilbud ude lokalt. Vi giver nu mulighed for, at myndigheder og organisationer i dialog kan sikre, at viden fastholdes og udvikles og ikke går tabt, så der også fremover kan være specialiserede undervisningstilbud baseret på den bedst mulige viden til børn, unge og voksne med for eksempel komplekse syns- eller hørehandicap", siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).

VISO får ansvar for rådgivningen fra de lands- og landsdelsdækkende tilbud

Det bliver den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, VISO, der fremover får ansvar for den vidensudvikling og specialrådgivning, som i dag er forankret på de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud.

Kommunerne får ansvar for at sørge for specialundervisningstilbuddene, men kan også vælge at lade regionerne varetage opgaven. For at sikre en effektiv drift og planlægning af de specialiserede tilbud kan de kun overtages af kommunerne hvert fjerde år.

DH: Evaluering nævner ikke kompenserende specialundervisning med et ord

Desuden skal de specialiserede undervisningstilbud fremover i højere grad koordineres nationalt på tværs af tilbuddene i sammenhæng med VISO's specialrådgivningsfunktion.

Regeringen forpasser en enestående mulighed

Udspillet når kun toppen af isbjerget, mener Danske Handicaporganisationer (DH) og peger på, at gode intentioner ikke kan stå alene.

"Viden går tabt, kommunerne samarbejder ikke nok og de økonomiske incitamenter er forfejlede. Det er blot nogle af de alvorlige problemer, som mange har peget på i forbindelse med evalueringen af kommunalreformen. Men på trods af bred politisk anerkendelse af de problemer, kommunalreformen har medført for personer med handicap, kommer regeringen nu med et svagt udspil, der ikke indeholder de greb, der skal til for at løse problemerne", skriver DH i en pressemeddelelse.

Danskerne: Handicappede har fået det sværere efter kommunalreformen

DH's formand, Stig Langvad uddyber:

"Mere end 80 procent af personer med handicap har oplevet forringelser som følge af reformen, men udspillet tager mere hensyn til kommunalpolitikerne end til de borgere med særlige behov, kommunerne skal tage vare på. Det er sørgeligt, at man i den grad forpasser en enestående mulighed for at forbedre situationen for tusindvis af borgere", siger han.

Handicappede føler sig svigtet af kommunalreformen

Fem års erfaring viser, at kommunerne ikke samarbejder frivilligt

Handicaporganisationerne har løbende peget på, at evalueringen af kommunalreformen bør føre til, at kommunerne forpligtes til at samarbejde om de opgaver og specialiserede tilbud, der kræver tværkommunalt samarbejde. Forpligtelsen skal ske på baggrund af en national centralt forankret vidensopsamling og planlægning.

"Vi havde brug for, at man var klar til at forpligte kommunerne til samarbejde om de tilbud, borgerne har brug for. Erfaringerne efter fem år viser, at det gør kommunerne ikke frivilligt. Uden sanktionsmuligheder og klare forpligtelser sker der ikke noget. Tværtimod kan man se, at hver gang udspillet giver lidt med den ene hånd, så tager det mere med den anden", siger Stig Langvad.

Et skridt frem og tre tilbage

DH's formand peger eksempelvis på, at Socialstyrelsen skal have en ny "koordinerende" rolle, men der er ikke tale om den nødvendige planlægning af indsatserne, og kommunerne forpligtes ikke til at følge Socialstyrelsens anvisninger. Dertil kommer, at Socialstyrelsen får 10 millioner kroner til at samle viden og skabe et nationalt overblik, men i 2012 blev Socialstyrelsen skåret med 30 millioner kroner. Det kalder Stig Langvad for ét skridt frem og tre tilbage.

Et andet eksempel er, at samlingen af specialrådgivningen i VISO skal understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden på området, men udspillet sikrer ikke VISO's leverandører, som skal levere specialrådgivningen, for eksempel Taleinstituttet.

Lærere på specialinstitutioner oplever massiv tilbagegang

"Erfaringerne viser klart, at hvis kommunerne ikke efterspørger disse tilbud, så lukker de. Dermed er der ikke lukket et hul - snarere tværtimod. Det gælder også, hvis man ser på synsområdet, hvor der er behov for et nationalt samarbejde, der tager højde for, at der i kommunerne kun bor meget få personer under 60 år med et synshandicap - det er ikke en gang således, at der findes et ban med et synshandicap i folkeskolen i hver kommune", lyder det fra DH.

Din skæbne afhænger af, hvor du bor

Udspillet sikrer heller ikke den nødvendige viden og de tilbud, som borgerne har behov for på det specialiserede uddannelsesområdet, som overlades til tilfældighedernes spil. Også her er der behov for nationale strukturer, der sikrer den specialiserede viden, mener DH.

Speciallærere: Borgerne får et ringere tilbud

På sundhedsområdet nævner udspillet særlige områder som for eksempel hjerneskadede, hvor man vil fastlægge et hensigtsmæssigt antal af specialiserede tilbud i hver region.

"Når man nu kan styrke indsatsen gennem viden og øget forpligtelse på sundhedsområdet, og særligt hjerneskadeområdet, så burde man vel også kunne gøre det på specialundervisningsområdet og det specialiserede socialområde. Med dette udspil kommer vi ikke væk fra, at din skæbne, hvis du fødes med eller får et handicap, afhænger af, hvor du bor, og hvilken diagnose, du får", siger Stig Langvad.

Markedsmodel får kommunerne til at fokusere på bundlinjen

Handicaporganisationerne har siden man gennemførte kommunalreformen peget på, at de økonomiske incitamentstrukturer ikke var frugtbare. "Markedsmodellen", hvor kommunerne køber pladser fra hinanden, understøtter ikke efterspørgslen af de tilbud, borgerne har behov for.

Færre lærere skal rumme en større mængde specialistviden

"Kommunerne har fokus på bundlinjen, og derfor er "markedsmodellen" ikke holdbar. I praksis medfører den alt for ofte, at borgerne ikke får det tilbud, som de har brug for. Uanset om det er rehabilitering, bosted eller noget tredje, så er det borgernes behov, der skal være i fokus", siger Stig Langvad og fortsætter:

"I sidste ende taler vi om borgernes retssikkerhed. Udspillet dumper, fordi det ikke formår at tage hånd om de to vigtigste problemstillinger, der er opstået med kommunalreformen, nemlig sikring af viden og forpligtelse af kommunerne til gavn for borgerne".

Regionerne klar til at tage ansvaret for det mest specialiserede

Også Danske Regioner undrer sig over, at regeringen med udspillet ikke sikrer bedre tilbud på det højt specialiserede socialområde.

"Det er overraskende, at regeringen ikke tager rigtigt fat på dette problem. Høringsfasen har understreget, at der er behov for en ny og tydeligere ansvarsfordeling på det højt specialiserede socialområde", siger Bent Hansen i en pressemeddelelse.

I evalueringen af kommunalreformen blev der ellers peget på den mulighed at give regionerne ansvar for nogle af de grupper, som har behov for højt specialiserede tilbud, blandt andet skadede spædbørn, mennesker med sjældne diagnoser, mennesker med en kompleks hjerneskade eller en svær spiseforstyrrelse.

"Regionerne er klar til at påtage sig det fulde ansvar for de grupper, der har behov for den mest specialiserede hjælp, og hvor sammenhængen til den lægefaglige indsats skal være til stede. Der bør sikres en tæt sammenhæng mellem behandlingen på sygehuset og den efterfølgende genoptræning, og det sikres bedst ved at holde opgaverne samlet i regionerne", siger Bent Hansen.

Udspillet et skridt i den rigtige retning

På Christiansborg kalder Enhedslisten regeringens forslag til en justering af kommunalreformen et skridt i den rigtige "Der, hvor vi ser den største udfordring, er på det specialiserede socialområde og undervisningsområde, hvor vi synes, man skal lytte mere til Danske Handicaporganisationers kritik", siger kommunalordfører Finn Sørensen (EL) ifølge Jylland-Posten.

Kritik: Strukturreformen evalueres i en lukket kreds

 

Regeringen vil drøfte udspillet med Folketingets partier og efterfølgende med KL og

Danske Regioner.retning, men der mangler et bredere fokus på handicappede og syge.

Læs mere

Regeringens udspil "Bedre kvalitet og samarbejde -Opfølgning på evaluering af kommunalreformen