Specialundervisning
0   457

Færre lærere skal rumme en større mængde specialistviden

Nedskæringerne på specialinstitutionerne betyder, at færre lærere skal dække næsten det samme antal specialer som tidligere. Det gør det vanskeligt at bevare ekspertisen på samme høje niveau, advarer en række tillidsrepræsentanter.

Mange speciallærere og konsulenter har måttet sige farvel til kolleger, fordi deres institutioner bruges mindre end før kommunalreformen. Det viser en rundspørge, folkeskolen.dk har foretaget blandt en række tillidsrepræsentanter i anledning af, at kommunalreformen er ved at blive evalueret med de specialiserede tilbud og kompetencer som et af fokusområderne.

Flertallet af de tillidsrepræsentanter, der har svaret på rundspørgen, frygter, at det går ud over den faglige ekspertise, når kommunerne trækker opgaverne hjem for selv at løse dem. En af dem er talekonsulent Pia Dorthe Rasmussen fra Kommunikationscentret i Region Hovedstaden.

Artiklen fortsætter under banneret

"Én kommune har ikke et befolkningsgrundlag, der er stort nok til at skabe grundlag for, at specialister kan arbejde under samme tag, så de kan sparre og dele viden. Det er underligt, at hvor man i hospitalsregi samler viden på supersygehuse for at optimere behandlingerne, så gør man det modsatte på kommunikationscentrene. Hvor er logikken", spørger Pia Dorthe Rasmussen.

Kommunerne kan ikke opretholde tværfagligheden

Synskonsulent Hanne Elisabeth Dahl fra Institut for Syn og Hørelse i Region Nordjylland deler bekymringen, selv om der ikke er sket reduktioner på hendes arbejdsplads.

"Styrken i instituttanken er tværfagligheden. Den er en forudsætning for et specialiseret og kompetent tilbud, og den kan ikke opretholdes, hvis man for eksempel ansættes som enekonsulent i en kommune", siger hun.

Speciallærer Peter Selch Bak fra Taleinstituttet i Region Nordjylland peger på konsekvensen af, at der går så meget ekspertise tabt.

"Så får borgerne ikke det tilbud, som de har behov for, og som vi vidensmæssigt har mulighed for at give", siger han.

På Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense skal færre hænder og hoveder dække næsten samme antal specialer som hidtil, så nogle skal engagere sig og holde sig ajour i flere team end før, fortæller synskonsulent Philipa Steen.

"Samtidig er vores faglige netværk skåret ned og dermed muligheden for at være ajour med den nyeste viden", siger hun.

Dystre vurderinger af fremtiden

Specialinstitutionerne uddør, hvis de kun får de tungeste og mest komplicerede sager, lyder den dystre melding fra Jytte Mejlvang og Helle Jørgensen fra taleteamet på Kommunikationscentret i Region Hovedstaden. Også hørekonsulent Bettina Linden fra Kommunikationscentret i Esbjerg, der ellers ikke har skåret i antallet af lærer- og konsulentstillinger, frygter for fremtiden.

"Hvis de højest specialiserede tilbud som Hammel Neurocenter, Vejlefjord Neurocenter og Center for Hjerneskade i København forsvinder, står vi tilbage med en gruppe borgere, som har behov for langt mere specifikke og sammensatte tilbud, end vi kan tilbyde", siger hun og fortsætter:

"Over tid vil det betyde, at det bliver mindre attraktivt at søge ind på specialiserede uddannelser som audiologopæd-studiet, så behovet for fagpersoner med meget specialiseret viden vil ikke kunne imødekommes, da de ikke længere eksisterer".

Kommunernes enmandshære dør fagligt og socialt

Vejleder Susanne Fabech fra Voksenspecialundervisningen i Nyborg peger også på, at det bliver svært at fastholde fagligheden.

"Trods stram økonomi skal små institutioner have et meget bredt felt af kompetencer., men det er vanskeligt at danne netværk på tværs af institutioner, når der ikke længere er samlende fora til at fastholde historikken og grundelementerne i kompenserende specialundervisning", siger hun.

CSU-Slagelse oplever i stigende grad, at kommunerne hjemtager opgaver med det argument, at de så bedre kan styre økonomien.

"Det får den konsekvens, at man spreder den faglige kompetence, så der går små enmandshære rundt, som skal dække et omfattende område. Det dør man af både socialt og fagligt".

Ib Mathiasen forestiller sig, at CSU-Slagelses opgave kan være at sparre, servicere og udvikle de nye medarbejdere i kommunerne.

"Men spørgsmålet er, om besparelserne ikke blot er en måde at skubbe regningen foran sig på", siger han.

Talekonsulent Gitte Langberg Lildholt fra Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Padborg anlægger samme synspunkt.

"Når man udsulter specialcentre, som det sker hos os, har vi ikke mere al den viden, borgerne har brug for. Man skal passe på, at hvad den ene kasse sparer ikke bliver en massiv udgift i en anden kasse, fordi folk ikke længere får hjælp til at blive så selvhjulpne som overhovedet muligt", svarer hun i rundspørgen.

Det koster fejltagelser at genopbygge specialistviden

Inden for mindre specialer som voksenstammen og mundhuleopererede har det været nødvendigt at danne et samarbejde mellem kommunikationscentre i Region Sjælland, da det ikke er muligt at fastholde ekspertisen på hvert center. Det fortæller talepædagog Hanne Wolffhechel fra Videnscenter for Specialpædagogik i Næstved.

"Enkelte kommuner vælger at hjemtage opgaverne, hvilket bringer den faglige bæredygtighed inden for de enkelte højtspecialiserede områder i fare. Visse kommuner undervurderer den faglige bredde og dybde, der eksisterer på kommunikationscentrene, og opfatter, at de selv kan løse opgaverne. På grund af nedskæringerne går en mængde specialviden tabt, og det vil koste store resurser og en del fejltagelser at genopbygge den", fremhæver hun.

Tale- og læsepædagog Kirsten Bach-Jensen fra Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland supplerer:

"En af de store bekymringer er, at specialundervisningen bliver så stærkt reduceret, at der tabes rigtig mange menneskelige resurser, faglig viden og kompetence".

Valgfrihed åbner for ensidigt fokus på økonomien

Skrækscenariet er, at kommunerne helt vælger den specialpædagogiske indfaldsvinkel til den kompenserende undervisning fra, mener speciallærer og tillidsrepræsentant Henrik Juul Nielsen fra ASV Horsens.

"Vi arbejder under en lov, der gør, at kommunerne kan vælge andre aktører og fagområder til at løfte opgaverne. Det åbner for en - måske ensidig - fokusering på økonomien, og det kan resultere i, at kvaliteten af undervisningstilbuddene sammensættes ud fra mindstekravene i lovgivning og vejledninger og ikke med udgangspunkt i den enkelte borgers behov", lyder det fra Henrik Juul Nielsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.411 andre er allerede tilmeldt