Har du elever, der snubler i sproget? Måske har de DLD I hver almindelig skoleklasse sidder mindst én elev med en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse kaldet DLD. Enkle pædagogiske ændringer i skolehverdagen kan hjælpe børnene, fortæller lektor Rikke Vang Christensen.
Legepakker skal gøre det sjovt for børn at øve sproglyde Forældre og børn går hurtigt døde i at øve sproglyde ved hjælp af vendespil. Det har fået fire talehørekonsulenter til at udvikle legepakker med 30 aktiviteter - én til hver dag i måneden. Det har været en opgave ud over det sædvanlige, siger en af dem.
Er det på tide, at de faglige foreninger på specialområdet går sammen om ét stort kursus? Danmarks Specialpædagogiske Forening har oplevet faldende tilslutning til sit årskursus og måtte sidste år aflyse. Kasserer Steen Polk foreslår, at de faglige foreninger på specialområdet stiller sig i spidsen for ét stort kursus. Frontpersonerne er parate til at drøfte ideen.
Logopædisk Forum styrker medlemmernes faglige identitet En logopæd kommer ikke længere ud som ”damen med kufferten”, der går afsides med Peter for at træne hans udtale. I dag samarbejder logopæder med mange faggrupper, men når de har brug for at nørde i deres fag, samles de i deres faglige forening.
Psykologisk forening bygger sin eksistens på pædagogik Trods fald i medlemstallet har der næppe været mere brug for Pædagogisk Psykologisk Forening end i dag, mener tre bestyrelsesmedlemmer. For foreningen præger PPR til at understøtte inklusion med pædagogik og ved at få psykologien ind i pædagogikken.
Miniserie på DR hylder ti år med dansk tegnsprog I år er det ti år siden, at dansk tegnsprog blev anerkendt som selvstændigt sprog. Det fejrer Udsyn på DR med serien 'Det her er dansk tegnsprog'. Værten møder både døve, forskere og eksperter og tager et kig på, hvordan tegnsprog har udviklet sig.
Nu kommer klagerne over 'mellemformer': Bruges til elever med behov for specialklasse Klagenævnet for Specialundervisning ser nu sager med elever, som er endt med at tilbringe en overvejende del af tiden i en holdbaseret såkaldt 'mellemform', selv om de er visiteret til støtte i almenklassen. Ekspert kalder det en indbygget risiko, som skoler skal være bevidste om.
Logopæd giver lærere strategier til, hvordan elever med sproglige forstyrrelser kan løse opgaver Elever i sproglige vanskeligheder får svært ved at følge med, når vand pludselig hedder H2O, og sproget bliver abstrakt og flertydigt. Logopæd Mette Nørgaard Fink viser udskolingslærere, hvordan eleverne med fordel kan bryde deres opgaver ned i mindre trin.
Debat: Logopæder er for usynlige i PPR – og det er der en god grund til Vi logopæder har været for dårlige til at synliggøre vores vigtige rolle i PPR-arbejdet. Vi er nødt til at gøre vores stemme gældende. Anne-Marie Tange
Indsats for børn med DLD giver logopæder en aha-oplevelse Det er en udfordring at hjælpe børn med DLD, når de ikke selv er klar over, at de har en sprogforstyrrelse. Det har to logopæder fra PPR måttet sande efter at have inviteret fem elever til gruppemøde. I stedet går logopæderne til børnenes lærere.
De blev valgt med stemmer fra hele Danmark Det er notorisk svært at blive valgt til hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening uden et solidt geografisk bagland. Men ved dette valg lykkedes det for to repræsentanter for mindre medlemsgrupper. Se hvem, der fik stemmer hvor.
Har du en hørehæmmet elev i din nye klasse? Sådan skaber du de bedste lytte- og læringsforhold Hørehæmmede elever bliver i høj grad inkluderet i almenskolen. Læs her, hvordan du skaber de bedste lytteforhold, så de kan følge med i timerne. Guiden gør dig klogere på både akustik, støj, høreteknologi, indretning, lys, visualisering og tolketjenester.
Audiologopæd: Hvad fik samfundet ud af at give mig en 2-årig kandidatuddannelse? Og hvorfor kan vi ikke bare droppe specialet? Anne-Marie Tange
Ny generation af børn med høretab hører langt bedre Børn med høretab bliver nu opdaget og får træning langt tidligere end hidtil. Selv om de vil kunne følge bedre med i skolen både fagligt og socialt, har de brug for at blive bevidste om deres handicap. Det kan en ny app til virtuel reality hjælpe med.
Ingen evidens for effekt af sprogvurdering - men vi drukner i inspirationsmaterialer! Kommentar til kommentar til Reformkommissionens rapport Anne-Marie Tange
Specialister i sproglige vanskeligheder føler sig overset af reformkommissionen Specialister skal skabe et stimulerende sprogmiljø for børn med sproglige udfordringer, mener reformkommissionen og kalder det naturligt, at specialisterne er pædagoger med den rette efteruddannelse. Men specialisterne findes allerede, pointerer Audiologopædisk Forening.
Ekspert: Alle i PPR bør kende til børn med ufrivillig tavshed Selv om flere får viden om børn med ufrivillig tavshed, er der stadig brug for at øge kendskabet til lidelsen, siger børneneuropsykolog Louise Torp Sørensen. Især PPR har en nøglerolle i arbejdet med at hjælpe børnene til at tale, mener Viso-specialisten.
Trap Up - konference samt fokus på materialer til rådgivning og undervisning af elever med høretab Trap Up afholder konference med fokus på og skabe det bedste skoleliv for elever med høretab. Det sker torsdag den 1. juni fra 9.30 til 15.00
Logopæder er rykket tættere på lærerne om elever med sprogforstyrrelser I en nordsjællandsk kommune er logopæder i fuld gang med styrke samarbejdet lærerne. Målet er, at logopæderne medvirker i co-teaching.
DLD Awareness Day 2022 Har du hørt om Udviklingsmæssig Sprogforstyrrelse ’Developmental Language Disorder (DLD)? Laila Kjærbæk
PD: Elever med sprogforstyrrelser overses Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser misfortolkes ofte som faglige udfordringer eller adfærdsvanskeligheder. Det kan have store konsekvenser, skriver Eva-Maria Glimberg
Skolesundhedsplejersken overser syns- og høreproblemer, der påvirker læringen Lærere og forældre skal være mere opmærksomme på, om elever med indlæringsbesvær faktisk døjer med dårligt syn eller hørelse. For problemerne bliver ikke opdaget ved skolesundhedsplejerskens undersøgelser, advarer en optometrist bag ny undersøgelse.
Ny tidsskriftsredaktør vil give flere adgang til guldgrube af viden Som ny ansvarshavende redaktør gør Anette Lind sig mange tanker om, hvordan Tidskriftet Specialpædagogik kan udvikle sig. Indholdet er hun tilfreds med, så hendes ambitioner går i højere grad på at sikre flere adgang til artiklerne, så de kan gøre gavn.
Afgået redaktør: Pas på den pædagogiske side i PPR Som ung blev Mette Friderichsen opfordret af Tvind-stifter Mogens Amdi Petersen til at åbne en efterskole i Norwich. Men hun brændte for at undervise i folkeskolen. Et tilfælde ledte den nu tidligere tidsskriftredaktør ind i specialundervisningen og derfra videre til PPR.
Ny kortlægning: Brug for hjælp til overset gruppe af børn med sprogvanskeligheder Skolerne har fået øje for børn med ordblindhed og afkodningsproblemer. Men der sidder også 1-2 børn i hver klasse med sprogforståelsesvanskeligheder, som let bliver overset, fortæller ph.d Anne-Mette Veber Nielsen. Hun har netop afleveret anbefalinger til ministeriet.
Hvem har ansvaret for de sprogligt udsatte børn? Pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere skal opdage sprogligt udsatte børn så de kan tilbydes den rette hjælp og støtte.
Stammer advarer mod at sprede ansvaret for den sproglige lidelse for alle vinde Ifølge stammer Erik Holm vil Socialstyrelsen af med ansvaret for stammen og i stedet placere det hos Børne- og Undervisningsministeriet, STUK, Beskæftigelsesministeriet og i serviceloven. Det advarer han mod i et debatindlæg i Information: ”Sagt på jævnt dansk: Stammeområdet vil fremover høre hjemme mange steder og dermed ingen steder. Det er ikke godt nok”.
Pigen med høretab, positioneringer og det personlige præg Personligt prægede artikler fra Rasmus Alenkær og René Kristensen og en fagfællevurderet artikel om elever med høretab og deres læsetilegnelse i Tidsskriftet Specialpædagogik nr. 2 2021 Mette Friderichsen
Pigen med høretab, positioneringer og det personlige præg Personligt prægede artikler fra Rasmus Alenkær og René Kristensen og en fagfællevurderet artikler og elever med høretab og læsetilegnelse. Mette Friderichsen
OK21: Aftale på plads for lærerne på det regionale område Der er landet en overenskomstaftale for lærerne på det regionale område. Aftalen forbedrer reallønnen og løfter lønnen ekstra for blandt andre børnehaveklasseledere ansat i regionerne.
»Jeg kan bruge mine fagkundskaber som julemand« Jakob Blegvad Stenz er logopæd og julemand på tiende år. Som julemand bruger han dele af sin faglighed, og så bliver han mindet om at tage julemandsegenskaberne med tilbage i klasseværelset.
Solidaritetens skygge, døvblindhed og musik som auditiv terapi Ny viden i special- og inklusionspædagogikken Mette Friderichsen
Børn med høretab står til at miste succesfyldt tilbud om genoptræning Efter 2021 mister børn med høretab det finanslovsfinansierede treårige AVT, som med stor succes har givet dem samme muligheder som normalt hørende. Projektmidlerne skal forlænges, skriver direktør Stella Dyrberg fra landsforeningen Decibel i et åbent brev til statsministeren.
Nu nævnes PPR-lærere specifikt i den nye arbejdstidsaftale KL og LC har justeret den nye arbejdstidsaftale, så den nu indeholder et afsnit om lærere ansat i PPR, herunder logopæder i stillingsbetegnelsen lærer. Også PPR-ledere får en rolle i aftalen. Afsnittet har stor signalværdi for en lille gruppe medlemmer, siger en tillidsrepræsentant.
Blev ramt af ventilationsanlæg: Skal være lærer på en ny måde Lærer Mette Kolind blev i oktober sidste år ramt af et ventilationsanlæg, som faldt ned i klassen. Nu er hun langsomt på vej tilbage på skolen. DLF hjælper hende med det praktiske. Det giver hende overskud til at finde nye måder at være lærer på.
Åbne rådgivninger under coronapandemien giver PPR værdifulde erfaringer Mens behovet for råd om børns læring og trivsel under corona-nedlukningen har været begrænset i Aalborg, hører PPR i Aarhus i snit fra forældre fem gange dagligt. Nu gør aarhusianerne den anonyme telefonrådgivning permanent, og trods få henvendelser overvejer PPR Aalborg det samme.
Græsslåmaskiner og vind gør det svært for hørehæmmede at gå i skole efter genåbningen Op til 2.000 elever med hørenedsættelse har svære odds efter genåbningen af skolerne med blandt andet udendørs undervisning. ”Han fanger ingenting. Al lyd bliver forstærket i hans mikrofoner, så informationer fra lærerne skal konkurrere med græsslåmaskiner, elever der larmer, og vinden der suser”, fortæller Tarra Klønne dr.dk om sin syvårige søn Jakob, der er svært hørehæmmet.
Trods corona er lærer for elever med døvblindhed helt tæt på sine elever Selv om Mads Kopperholdt underviser med berøringer i håndfladen og med ansigtet blot 20 centimeter fra sine elever med døvblindhed, er han ikke nervøs for, at de smitter ham med corona. Han er mere bange for at smitte dem. Derfor foregår undervisningen på særlige vilkår.
Nedlukning giver PPR tid til at få styr på journalbunkerne Det skriftlige arbejde prioriteres højt rundt om på PPR-kontorernes hjemmearbejdspladser. I hvert fald bedømt ud fra tre tilfældigt udvalgte rådgivninger. De tre PPR’er løser også andre opgaver under nedlukningen, og to af dem tilbyder desuden telefonrådgivning.
Garant for de mindre medlemsgrupper – fordi DLF er for alle medlemmer Susanne Weisbjerg Vilstrup, Ballerup Lærerforening > kreds 21 Sanne Weisbjerg Vilstrup
Den smukkeste buket indeholder alle regnbuens farver! Mener du, som jeg, at Danmarks Lærerforening er for alle foreningens medlemsgrupper, hvor alle medlemmers interesser varetages på lige vilkår, og at drøftelser og beslutninger i hovedstyrelsen, foregår på demokratisk vis? I så fald er det en nødvendighed, at alle foreningens medlemsgrupper også er repræsenteret i hovedstyrelsen i den kommende periode, og derfor skal jeg selvfølgelig have én af de 18 aktive pladser!
Den smukkeste buket indeholder alle regnbuens farver! Mener du, som jeg, at Danmarks Lærerforening er for alle foreningens medlemsgrupper, hvor alle medlemmers interesser varetages på lige vilkår, og at drøftelser og beslutninger i hovedstyrelsen, foregår på demokratisk vis? I så fald er det en nødvendighed, at alle foreningens medlemsgrupper også er repræsenteret i hovedstyrelsen i den kommende periode, og derfor skal jeg selvfølgelig have én af de 18 aktive pladser!
Nyt netværk kan give et indblik i det brede arbejde i PPR Billedet af PPR som et sted, hvor psykologer skriver rapporter om børn, kan få et skud for boven, når arbejdsområdet fra dag får sit eget faglige netværk på folkeskolen.dk. Medarbejdere kan bruge netværket til at fortælle om mangfoldigheden i PPR.
Repræsentant for dem, der arbejder uden for folkeskolen, klar til hovedstyrelsen De specialpædagogiske foreninger står i fællesskab bag, at (Su)sanne Weisbjerg Vilstrup stiller op til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, når der er valg sidst i november. Her vil hun give de grupper, der arbejder uden for folkeskolen, en stemme.
Tale-hørelærernes forening skifter navn til Logopædisk Forum Foreningen af Tale-høre-lærere i Folkeskolen hedder nu Logopædisk Forum. Navneændringen hænger sammen med, at medlemmerne ikke længere kun løser opgaver i folkeskolen, men også i dagtilbud, og de har ikke nødvendigvis en læreruddannelse.
Piktogrambøger hjælper festivalgæster med at sætte ord på deres begejstring Du er til den fedeste koncert, men du ikke kan udtrykke din begejstring eller huske den bagefter. Sådan er det for flere udviklingshæmmede gæster på årets Sølund Musik-Festival i Skanderborg. Derfor uddeler Neurocenter Østerskoven fra Hobro piktogrambøger til deltagere, som har svært ved at tale, skriver TV2 Østjylland.
50 års jubilæum: Tale-hørelærere fandt sammen om krav til løn og arbejdsvilkår I går svingede Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen, FTHF, flaget for sine første 50 år. Talepædagogerne fandt sammen i 1969 for at føre deres løn- og arbejdsmæssige krav frem til en forhandlingsberettiget organisation.
Nordjysk svigt koster to talepædagoger jobbet I næste uge mister to talepædagoger og endnu en ansat på Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland jobbet som følge af, at syv kommuner ikke vil indgå faste aftaler med institutionen. Det er en ringe trøst, at der ikke fyres så mange som frygtet, mener tillidsrepræsentant.
Inklusion tynder ud blandt tale-hørelærerne Nogle kommuner bruger i højere grad tale-hørelærere til at rådgive lærere og forældre end til at undervise børn. Derfor overrasker det på ingen måde tale-hørelærernes formand, at der er stor forskel på, hvor mange af hendes kolleger kommunerne har ansat.
Minister trækker institutioner for handicappede ud af sundhedsreformen Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har trukket 64 sociale handicapinstitutioner ud af regeringens forslag om en sundhedsreform for at sikre, at der også i fremtiden er tilbud til mennesker med helt særlige handicap og behov. ”Jeg vil sikre mig, at der ikke sker en afspecialisering, og at vi ikke får færre og ringere tilbud til de handicappede i fremtiden”, siger hun til Jyllands-Posten. Blandt andre Danske Handicaporganisationer og en række politikere har kritiseret, at de 64 institutioner ville blive kommunale, hvis regionerne nedlægges. Socialministeren vil ikke på forhånd udelukke, at det kan ende med kommunale institutioner, for hun har ikke den strukturelle løsning klar. Hun vil gerne begynde et andet sted: ”Disse institutioner er meget forskellige, så vi skal have en mere tilbundsgående drøftelse af, hvordan vi sikrer, at de nødvendige tilbud er til stede på nationalt plan, og hvordan fagligheden bliver mere ens”, siger hun. For at sikre arbejdsro under en time out kunne en model ifølge Mai Mercado være, at ingen af de 64 institutioner må lukke uden nationale godkendelser.
Overgreb, sprogtilegnelse og arbejdshukommlse Om tre artikler i Tidsskriftet Specialpædagogik nr. 1 2019 Mette Friderichsen
Overgreb, sprogtilegnelse og arbejdshukommelse Om tre artikler i Tidsskriftet Specialpædagogik nr. 1 2019 Mette Friderichsen
Regionale specialtilbud: Uanset driftsherre har Danmark brug for vores specialisering Handicaporganisationer frygter, at vigtig viden går tabt, hvis kommuner skal drive de regionale specialtilbud, men lederne af to tilbud med undervisning er overbeviste om, at kommunerne i fællesskab eller staten vil sikre, at deres specialisering bliver bevaret.
Fælles nødråb: Afsæt penge til at nedbringe de lange ventetider på høreapparater Mange må vente over et år på et nyt høreapparat. Det har fået Høreforeningen og Danske Handicaporganisationer til at sende et fælles nødråb til politikerne på Christiansborg. I nødråbet peger formændene Majbritt Garbul Tobberup og Thorkild Olesen på, at det udspil på høreområdet, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) præsenterede i oktober, hverken indeholder midler til afvikling af ventetidspuklen eller et krav til regionerne om en behandlingsgaranti for mennesker med høretab. ”Hvis mennesker med et hørehandicap skal deltage og bidrage til samfundet, bliver politikerne på Christiansborg nødt til at hjælpe med at bringe ventetiderne på høreapparater ned. Sådan lyder vores nødråb. Kan I høre det,” spørger formandsduoen.
