"Man har oversolgt reformen og undervurderet, at man altså ikke kan lægge alle svære opgaver fra det sociale område ud til hver enkelt kommune", siger Bent Hansen, formand for Danske REgioner

Danskerne: Handicappede har fået det sværere efter kommunalreformen

Halvdelen af danskerne oplever, at den kommunale service er blevet ringere eller meget ringere siden kommunalreformen i 2007, viser en Gallup-undersøgelse. Helt galt ser det ud, når det handler om service på det specialiserede sociale område.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fagforeningen FOA, Danske Handicaporganisationer, Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen Det Sociale Netværk og HK/Kommunal står bag Gallup-undersøgelsen, der er tænkt som et indspil til regeringens evaluering af kommunalreform.

Kun seks procent af de 1.573 repræsentativt udvalgte danskere svarer, at den kommunale service er forbedret efter reformen, mens 49 procent er overvejende uenige eller helt uenige i, at kommunalreformen har skabt bedre forhold for landets borgere med fysiske eller psykiske handicap. Og jo tættere, respondenterne er på området, jo ringere karakterer giver de den kommunale service.

Den specialiserede indsats trænger til en kortlægning

Af de respondenter, der enten selv har et handicap eller har personer i nærmeste familie- eller vennekreds med et handicap, svarer 63 procent, at kommunalreformen ikke har bedret forholdene for mennesker med fysiske og psykiske handicap. Og 61 procent af dem svarer, at kommunerne ikke har tilstrækkelig viden om borgere med sjældne handicap.

DH: Evaluering nævner ikke kompenserende specialundervisning med et ord

Resultatet bekymrer de seks forbund og organisationer, der derfor har samlet en række anbefalinger til regeringen for at styrke kommunernes håndtering af det specialiserede sociale område.

De peger blandt andet på, at der mangler ordentlig dokumentation på området og anbefaler derfor, at Socialstyrelsen sætter gang i en kortlægning af den specialiserede indsats.

Kortlægningen skal give det nødvendige overblik over indsatsen og kommunernes behov. Ligesom de peger på behovet for et nationalt ansvar for indsatsen.

Handicappede oplever et fald i brugen af specialundervisning for voksne

"Den største hurdle er, at vi ikke har en god opsamling af viden, og at vi ikke styrer det sociale område på samme måde, som vi styrer det sundhedspolitiske område" siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, til Berlingske Nyhedsbureau.

I de sidste 20 procent er fagligheden og ekspertisen gået tabt

Undersøgelsen viser, at kommunalreformen er mislykkedes på det specialiserede socialområde - dér, hvor man hjælper borgere med de mest komplekse handicap og sociale problemer, mener Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Evaluering: Brug for justeringer af den mest specialiserede undervisning

"Min oplevelse er, at det er lykkedes fint at lægge 80 procent af de tidligere amters opgaver ud til kommunerne. Men i de sidste 20 procent er fagligheden og ekspertisen gået tabt. Man har oversolgt reformen og undervurderet, at man altså ikke kan lægge alle svære opgaver fra det sociale område ud til hver enkelt kommune", siger Bent Hansen til regionens hjemmeside.

Christiansborg må handle på undersøgelsen

FOA's formand, Dennis Kristensen kalder undersøgelsen den dårligste anmeldelse af kommunal service nogensinde - noget, der må få Christiansborg til at handle. Også Bent Hansen opfordrer Christiansborg til at tænke nøje over de specialiserede socialområdes fremtid: 

"Når borgerne oplever så store forringelser på de her områder, skyldes det, at man har lavet en kommunalreform, der ikke giver mulighed for at opretholde viden og ekspertise til de borgere, der har de mest komplekse problemer. Vi ved fra sundhedsvæsenet, at det at opnå ekspertise på et kompliceret felt kræver, at der kommer mange borgere igennem systemet. Derfor skal indsatsen ske i en stor enhed med et vist befolkningsunderlag og et klart politisk ansvar. Her er det helt oplagt at tænke på regionerne", siger Bent Hansen.

Regionerne vil have ansvaret for de svageste borgere

Regionerne vil samle ekspertisen i fem-ti kommunikationscentre

 Læs undersøgelsen via linket til højre.

Læs mere

Gallup-undersøgelsen "Evaluering afkommunalreformen"