Evalueringen sætter fokus på syv lands- og landsdelsdækkende tilbud indenfor kommunikation, som kommunerne ikke har mulighed for at hjemtage.

Evaluering: Brug for justerringer af den mest specialiserede undervisning

Men rapporten beskæftiger sig overhovedet ikke med den kompenserende specialundervisning, som kommunerne har fået overdraget visitationen til og i adskillige tilfælde også har overtaget de tidligere amtslige institutioner.

Problemer nok at sætte fokus på

I en række nyheder, som bygger på en rundspørge til tillidsrepræsentanter, har folkeskolen.dk beskrevet, at flere institutionerne bliver brugt massivt mindre end før reformen med nedskæringer til følge, så færre lærere og konsulenter skal rumme en større specialistviden. Flere peger på, at borgerne får et ringere tilbud, blandt andet fordi det er svært at samle kursister nok til at kunne undervise på homogene hold.

Lærere på specialinstitutioner oplever massiv tilbagegang

Færre lærere skal rumme en større mængde specialistviden

Speciallærere: Borgerne får et ringere tilbud

Svært at samle voksne kursister nok til holdundervisning

"Der står slet ingenting i rapporten om den kompenserende specialundervisning for voksne. Jeg tror, arbejdsgruppen har glemt det. Det gjorde man allerede, da kommunalreformen blev lavet, og området har ikke været i fokus siden", siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, DH.

Ingen forstår værdien af kompenserende undervisning

Stig Langvad tror grundlæggende, 'forglemmelsen' skyldes, at ingen forstod, hvad der ligger i den kompenserende specialundervisning, da kommunalreformen blev lavet.

"Kommunerne kendte ikke opgaven, da det blev lagt ud til dem at visitere til området, og de har ikke set værdien i undervisningen".

Alligevel er Stig Langvad dybt overrasket over, at området ikke er med i den længe ventede evaluering af kommunalreformen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

"Det er underligt, at man siger, at man vil fokusere på den specialiserede undervisning og så ikke vil spørge om noget. Men arbejdsgruppen ved ikke, hvad kompenserende specialundervisning er, fordi området forsvandt fra nethinden for fem år siden", siger Stig Langvad.

DH til høring på blot fem minutter

DH blev ganske vist indkaldt til høring, men fik kun fem minutter til at præsentere arbejdsgruppen for tre vigtige problemstillinger.

"Vi kunne umuligt nå rundt om det hele og valgte at fokusere på tre andre områder. Men at vi ikke prioriterede den kompenserende specialundervisning betyder ikke, at den ikke er vigtig", siger Stig Langvad.

DH vil bringe den kompenserende undervisning ind i debatten

Man kan næsten tro, at det forvirrer kommunerne og arbejdsgruppen, at det hedder specialundervisning, når voksne skal lære at leve med deres handicap, mener Stig Langvad.

"Det behøver heller ikke hedde specialundervisning, for der er ikke noget særligt ved en instruktør i, der lærer blinde at færdes på egen hånd. Mobility er ikke på niveau med en hjertekirurgi, men der skal et befolkningsgrundlag på 200.000 mennesker til, for at instruktøren får nok blinde og svagsynede i hænderne til at kunne opretholde sin faglige viden om børn, unge, voksne og gamle med synshandicap.

Ingen forstår værdien af kompenserende undervisning

Stig Langvad tror grundlæggende, 'forglemmelsen' skyldes, at ingen forstod, hvad der ligger i den kompenserende specialundervisning, da kommunalreformen blev lavet.

"Kommunerne kendte ikke opgaven, da det blev lagt ud til dem at visitere til området, og de har ikke set værdien i undervisningen".

Alligevel er Stig Langvad dybt overrasket over, at området ikke er med i den længe ventede evaluering af kommunalreformen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

"Det er underligt, at man siger, at man vil fokusere på den specialiserede undervisning og så ikke vil spørge om noget. Men arbejdsgruppen ved ikke, hvad kompenserende specialundervisning er og har heller ikke spurgt til det, fordi området forsvandt fra nethinden for fem år siden", siger Stig Langvad.

DH kaldt til høring i fem minutter

DH blev ganske vist indkaldt til høring, men fik kun fem minutter til at præsentere arbejdsgruppen for tre vigtige problemstillinger.

"Vi kunne umuligt nå rundt om det hele og valgte at fokusere på tre andre områder. Men at vi ikke prioriterede den kompenserende specialundervisning betyder ikke, at den ikke er vigtig", siger Stig Langvad.

DH vil bringe kompenserende undervisning ind i debatten

Man kan næsten tro, at det forvirrer kommunerne og arbejdsgruppen, at det hedder specialundervisning, når voksne skal lære at leve med deres handicap, mener Stig Langvad.

"Det behøver heller ikke hedde specialundervisning, for der er ikke noget særligt ved en instruktør i, der lærer blinde at færdes på egen hånd. Mobility er ikke på niveau med en hjertekirurgi, men der skal et befolkningsgrundlag på 200.000 mennesker til, for at instruktøren får nok blinde og svagsynede i hænderne til at kunne opretholde sin faglige viden om børn, unge, voksne og gamle med synshandicap. For min skyld kan visitationen godt være en kommunal opgave, men instruktionen den skal ikke løses af 98 kommuner. Vi trænger til en evaluering af sådan en opgave", siger han.

Evalueringen er sendt til høring, og DH vil bringe den kompenserende specialundervisning ind i debatten via sit svar.

"Det er et af de elementer, vi vil have fokus på i vores høringssvar. Vi havde møde i går, og emnet fyldte meget på tværs af organisationerne. Vi ser alvorligt på det", siger Stig Langvad.

Arbejdsgruppen har manglet input udefra

I oktober sidste år mødte det hård kritik fra både organisationer og eksperter, at de handicappede ikke sad med ved bordet, da konsekvenserne af strukturreformen skulle evalueres, for netop de handicappede er blandt dem, der er allermest berørt af ændringerne.

Kritik: Strukturreformen evalueres i lukket kreds

I Stig Langvads øjne bærer evalueringsrapporten præg af, at den er lavet i en lukket kreds af embedsmænd fra ministerier, KL og Danske Regioner.

"Man har sat de samme mennesker til at evaluere, som var med til at udvikle kommunalreformen. De mener meget naturligt, at de gjorde deres bedste, så de har svært ved at se, at noget burde være anderledes. De har manglet input udefra til at beskrive modeller til, hvordan vi løser problemerne i fremtiden, for behovet er der", siger Stig Langvad.