Karakterer
1   32

Skolehistoriker: Flidskarakterer blev afskaffet i opgøret med den sorte skole

I 161 år fik danske elever flidskarakterer, men i 1975 blev de kastet på historiens mødding. Nu er de måske på vej tilbage i form af karakterer for arbejdsindsats. Folkeskolen.dk har bedt en historiker fortælle flidskarakterernes historie.

"Der har været flere år med flidskarakterer i den danske folkeskole end år uden", sagde undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i DR's Deadline i forrige uge, da hun blev interviewet om sit forslag med forsøg med karakterer for arbejdsindsats.

Og det er korrekt, men de 'gamle dages' flidskarakterer så noget anderledes ud end det, ministeren lægger op til, og karaktererne talte med i den samlede bedømmelse af eleven, fortæller arkivar og seniorforsker hos Rigsarkivet, Christian Larsen. Han er medforfatter til 'Da skolen tog form 1780-1850', som andet bind af fembindsværket 'Dansk skolehistorie', og han har blandt andet skrevet om netop flidskarakterer.

"I 1814 fik Danmark en ny folkeskolelov, som lagde grundlaget for folkeskolen helt frem til 1937", fortæller han.

"Det var på mange måder her, den moderne folkeskole blev født, og i den lov var der en paragraf om de børn, som udmærkede sig ved god opførsel og flid. De skulle nemlig 'af skolelæreren ved passende midler opmuntres'".

Artiklen fortsætter under banneret

Det hørte med til idealbilledet af 'den gode elev', at han eller hun mødte til tiden, opførte sig ordentligt over for læreren, var en god kammerat, passede sit skolearbejde og var flittig. Det var nemlig en del af oplæringen til at blive først en god undersåt, og senere, efter enevældens afskaffelse, en god samfundsborger. Punktlighed, flid og ordentlig opførsel var dyder, som man lagde vægt på i datidens samfund, og det blev fra folkeskolens spæde begyndelse slået fast, at flid var en af de vigtige egenskaber, man ønskede at fremme hos børnene.

"Eleverne blev dengang eksamineret hvert halve år og ved de lejligheder blev der givet karakterer i fagene og også i flid og opførsel", fortæller  Christian Larsen.

Skolekommissionen, som under præstens ledelse var styrings- og tilsynsorgan for et sogns skolesager, skulle undersøge, 'hvilke der i hver klasse har lært mest, og hvis flid, sæder og opførsel har været de bedste; såvel som hvorvidt de, der vil udskrives af skoleprotokollen, har erhvervet de fornødne kundskaber, eller om de behøver endnu at forblive i skolen', som det fremgik af loven. Og i den vurdering indgik altså også karaktererne for flid og opførsel.

Flid går af mode - næsten

Det var det generelle samfundsopbrud og opgøret med 'den sorte skole' i 1960'erne som gjorde, at flidskaraktererne blev sendt på pension, fortæller Christian Larsen.

"Den ideelle elev var ikke længere nødvendigvis den mest flittige og enhver lov er jo præget af den tidsånd, der hersker på det tidspunkt, hvor den indføres", siger han.

Faktisk blev flid efterhånden opfattet som en gammeldags værdi, og man lagde mere vægt på for eksempel evnen til at arbejde selvstændigt. Derfor ændrede man i 1975-skoleloven ordlyden til 'Eleverne og forældrene, jfr. § 46, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen'".

Herefter blev op til skolen at underrette elever og deres forældre om udbyttet af skolegangen på den måde, som skolen fandt mest hensigtsmæssigt.

"Det betød selvfølgelig ikke, at skolen fremefter ikke holdt øje med eller lagde vægt på elevernes arbejdsindsats. Da jeg gik i skole i 80'erne, fik jeg ikke flidskarakter, men jeg havde en meddelelsesbog, hvor der stod bemærkninger om min arbejdsindsats. Det hang selvfølgelig sammen med, at der som regel er en sammenhæng mellem flid og resultater".

Elevers arbejdsindsats bliver ikke karakterbedømt mere, men i vurderingen af elevernes uddannelsesparathed indgår faglige, personlige og sociale og praksisfaglige forudsætninger. Om de personlige og sociale forudsætninger hedder det blandt andet 'Personlige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed'.

Så med eller uden ministerens foreslåede forsøg om karakterer for arbejdsindsats, lever danske skoleelever stadig med en lærers vurdering af elementer af deres personlighed. De bliver bare ikke kaldt 'flid' længere.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.536 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
503 andre er allerede tilmeldt