Finanslov
6   21

Støttepartier vil presse på for penge til folkeskolen i finansloven

Der er ikke sat penge af til hverken folkeskole eller læreruddannelse i regeringens netop fremlagte forslag til finansloven for næste år. Både SF og de Radikale bebuder pres på regeringen for at skaffe flere penge til skolerne.

"Den gode nyhed er, at der stadig er tid til at ændre på finansloven. Vi sidder nemlig med i forhandlingerne, og vi skal nok få ændret på noget af det her ligesom de sidste par år".

Sådan lyder det fra SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, efter at regeringen mandag formiddag har fremlagt sit forslag til en finanslov for næste år.

Artiklen fortsætter under banneret

Set med SF-øjne er den dårlige - men måske også forventede - nyhed, at regeringen ikke har afsat "én ekstra ny krone" til fx folkeskoleområdet eller uddannelsesområdet.

Dermed er der lagt op til hårde finanslovsforhandlinger mellem regeringen og dens støttepartier SF og de Radikale, der begge efter sommerferien har lanceret nye folkeskoleudspil med fokus på både mere frihed og flere penge til folkeskolerne.

Noget at forhandle om

Og selv om der er tale om et finanslovsudspil med en historisk stor opbremsning af økonomien, er der er tilsyneladende noget at forhandle om. I regeringens udspil er der lagt op til, at der er 1,2 milliarder kroner, som der kan forhandles om med de øvrige partier.

Tidligere er det lykkedes støttepartierne at få mærkesager som flere penge til lærere og minimumsnormeringer i daginstitutioner igennem i forhandlinger om finansloven med S-regeringen.

Ikke mindst SF har på forhånd raslet med sablen over for regeringen. Partiet har tidligere over for folkeskolen.dk slået fast, at man ikke vil indgå en aftale om finansloven med regeringen, uden at det samtidig indebærer, at parterne også indgår en aftale om kortere skoledage og lavere klasselofter i folkeskolen.

Konkret foreslår SF, at der på finansloven afsættes finansiering til at sænke klasseloftet til 24 elever, mens skoledagen forkortes med én time om dagen for alle klassetrin. Desuden vil partiet have afsat 400 millioner kroner om året i fem år til at forbedre indeklimaet i skolen.

Pengene skal bl.a. findes ved at lukke skattehuller, omlægge arveafgiften og slå ned på boligjobordningen, der giver danskerne fradrag for håndværksydelser.

"Den slags giver mening, når man skal have gang i byggeriet, men lige nu er byggeriet overophedet. Det er altså økonomisk uansvarligt at bruge så mange penge på det", skriver Jacob Mark.

Også de Radikale vil bruge flere penge på folkeskolen, end regeringen har lagt op til i sit forslag. Partiets finansordfører Andreas Steenberg oplyser til Ritzau, at hvis det står til de Radikale, skal en væsentlig del af de 1,2 milliard kroner bruges til folkeskolen, klimaindsats og mere forskning.

"Alt for mange børn mistrives og lærer ikke nok. Det skal vi styrke, så folk kan få et meningsfyldt og godt liv", siger han.

"Ikke meget værd"

Det tyder heller ikke umiddelbart på, at der er flere penge på vej til læreruddannelsen.

Til oktober skal en udviklingsgruppe præsentere sine anbefalinger til en revision af læreruddannelsen - men de anbefalinger er ikke meget værd, medmindre uddannelsen får tilført flere penge, har flere medlemmer af udviklingsgruppen tidligere understreget over for folkeskolen.dk.

"Hele vores arbejde og ambitionen om, at vi skal have en stærkere læreruddannelse, falder fuldstændig til jorden, hvis ikke en ny læreruddannelse må koste penge. Vi har haft et indtryk fra Ane Halsboe-Jørgensen (uddannelses- og forskningsminister indtil for nylig, red.) af, at vores forslag gerne måtte koste penge, men vi hører også rygter om, at Finansministeriet ikke er af samme holdning", har forpersonen for de lærerstuderende Caroline Holdflod Nørgaard sagt for nylig.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen udtaler i en pressemeddelelse ovenpå regeringens finanslovsudspil, at flere penge til læreruddannelse er afgørende for folkeskolens fremtid. 

"En bedre læreruddannelse koster penge, fordi de studerende skal have flere lektioner. Det er afgørende for fremtidens folkeskole, at de lærere, der bliver uddannet, er rustet til et langt og godt liv som lærer", siger han.

"I dag er frafaldet på læreruddannelsen enormt, og det kræver både en anden måde at tænke læreruddannelsen på - men også finansiering, som jeg desværre savner i det finanslovsudspil, som vi har set i dag", lyder det videre fra lærernes formand.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ