Inklusion
0   10

Massiv opbakning til Enhedslistens forslag om at beregne prisen for udvidet klageret

Enhedslisten vil give forældre til børn med under ni timers støtte om ugen mulighed for at gå til Klagenævnet for Specialundervisning. Under førstebehandlingen af et forslag om at få undersøgt prisen på en udvidet klageadgang mødte partiet bred opbakning.

Opbakningen begyndte hos undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da Enhedslistens forslag om at undersøge prisen på øget klageadgang var til førstebehandling i Folketinget i går. Også selv om hun ikke umiddelbart kunne støtte forslaget.

"Det er et godt beslutningsforslag, og jeg har vaklet frem og tilbage mellem, om jeg kunne støtte det eller ej. Det skal selvfølgelig være sådan, at man skal kunne få efterprøvet en afgørelse. Det er et sundt princip, især når vi taler om familier, der kan komme i klemme. Men der ligger en masse justeri i, hvorfor man ikke bare kan give klageadgang. Jeg har ad flere omgange fået forklaret, at det er, fordi der ikke er tale om en afgørelse. Derfor kan man ikke anke, og det må vi finde en løsning på", sagde ministeren.

I dag kan forældre kun klage tik Klagenævnet for Specialundervisning over støtte i mindst ni timer om ugen. Forældre til børn, der har behov for under ni timers støtte om ugen, bør have den samme mulighed, mener Enhedslisten.

Skoleledere frygter for en konfliktkultur

Artiklen fortsætter under banneret

Med sit forslag vil Enhedslisten pålægge regeringen at lave en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved at udvide klageadgangen. Vurderingen skal fungere som beslutningsgrundlag, så forslaget kan behandles politisk med henblik på en ændring af reglerne.

Enhedslistens forslag

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved at give forældre eller forældremyndighedsindehavere til børn, der har behov for under ni timers støtte om ugen i skolen, mulighed for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning over den tildelte støtte.

Vurderingen af de økonomiske konsekvenser skal fungere som beslutningsgrundlag, så forslaget kan behandles politisk med henblik på en ændring af reglerne. Den økonomiske vurdering skal ligge klar inden udgangen af 2020, med henblik på at der vil kunne lovgives i samlingen 2020-21.

"Jeg er åben overfor at lave en forandring, så det bliver muligt at klage", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil. "Men Vive er i gang med at evaluere både inklusion og den specialpædagogiske bistand, og derfor vil jeg vente med at give tilsagn, så vi kan se på det i sammenhæng".

Enhedslisten stillede forslag om udvidet klageadgang i folketingsåret 2018-2019. Det endte med, at forslaget blev sendt i høring, hvor det fik flere roser med sig, men også en bekymring om, at øget klageadgang vil føre til mere administration og en større ledelsesmæssig opgave ude på skolerne.

"Der blev også udtrykt frygt for, at det kan skabe en konfliktkultur fremfor en dialogkultur. Det ændrer ikke på, at regeringen er enig i, at der er behov for at styrke retssikkerheden for disse børn. Regeringen deler bekymringen om, at ikke alle skoler lever op til at give den nødvendige støtte. Derfor giver jeg tilsagn om at løse problemet, men jeg vil gerne vente på evalueringsrapporten", sagde ministeren.

Øget klageadgang vil kun koste et etcifret millionbeløb

Det er vigtigt for Enhedslisten at sikre en vej for forældre, som oplever, at deres børns støttebehov ikke bliver opfyldt, replicerede undervisningsordfører Jakob Sølvhøj.

"Da vi stillede forslaget om øget klageadgang for et par år siden, satte vi en ramme på tre til fem millioner kroner, og det mente Danske Handicaporganisationer ville dække behovet. Vi har brug for at få sat økonomi på, så vi slipper for at ende i en blindgyde. Vil ministeren give tilsagn om også at se på økonomien, spurgte han.

Pernille Rosenkrantz-Theil vurderer, at der vil være tale om et etcifret millionbeløb.

"Det bør vi kunne håndtere på et område med et milliardbudget. Et af de store problemer for folkeskolen har været, at der for mange steder har været udfordringer med inklusionsdagsordenen. Jeg har hørt uendeligt mange historier om forældre, som er kommet i klemme, og som har brug for en second opinion på skolelederens beslutning, så selvfølgelig skal vi ud ad den vej", svarede hun.

Venstre advarer mod skolelederens dobbeltkasket

Også Venstre bakker op om Enhedslistens forslag.

"I Venstre sætter vi mennesket før systemet. Derfor ser vi positivt på at beregne de økonomiske konsekvenser af øget klageadgang. Det handler om at varetage barnets tarv, og vi skal være sikre på, at børn med særlige behov får den rette støtte med den rette kvalitet, så de får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Det er helt nødvendig at tænke forebyggende, så problemerne ikke vokser sig alt for store", sagde Stén Knuth, næstformand for børne- og undervisningsudvalget.

"Det handler ikke om at skabe grobund for klager, men om at sikre en tidlig indsats og en ligeværdig dialog om barnets behov, tilføjede han.

"Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at skolelederen, som træffer afgørelse om specialpædagogisk støtte, også har det fulde økonomiske ansvar. Den dobbeltkasket kan påvirke beslutningen om støtte. Derfor skal forældre have ret til at klage til en uvildig klageenhed", sagde Stén Knuth og henviste til årsrapporten for 2019 fra Klagenævnet for Specialundervisning.

"Her står sort på hvidt, at nævnet omgjorde kommunens afgørelse i over 20 procent af tilfældene, og ni procent blev sendt tilbage til kommunerne med besked om at behandle sagen på ny. Det er ikke godt nok. Vi træder et skridt i den rigtige retning, hvis vi indfører klageret for støtte på under ni timer om ugen".

Skoleledere kommer let til at vakle, når en elev ligger på grænsen

Også folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti og skoleordfører Marianne Jelved fra Radikale Venstre ser positivt på Enhedslistens forslag.

"Vi er meget tilfredse med Enhedslistens velmenende stædighed om at holde fast i denne tanke, og jeg vil også gerne kvittere for, at ministeren har aftalt med KL at evaluere, hvordan det ser ud med inklusion i folkeskolen. At give klageret for under ni timers støtte handler om retssikkerhed. Det er ikke den oplevelse forældre har, når de ikke bliver hørt og ikke kan få en dialog med skolen", sagde Marianne Jelved.

Hun pegede på, at en skoleleder let kommer til at vakle, når han skal tage stilling til, om en elev har brug for under eller over ni timers støtte om ugen.

"Hvis en elev ligger på grænsen, er det let at bilde sig ind, at eleven ligger under grænsen, for det er dyrt at give et specialtilbud. Men jeg tror, Enhedslistens projekt bliver til noget, når ministeren er så positiv. Det glemmer vi ikke", lovede Marianne Jelved.

Dialogen mellem skole og forældre er helt afgørende

Der lød også lovprisende ord fra undervisningsordfører Jacob Mark fra SF, de konservatives Niels Flemming Hansen, som repræsenterede undervisningsordfører Mai Mercado, og Nye Borgerliges undervisningsordfører Mette Thiesen.

Jakob Sølvhøj undlod at sætte sit partis forslag til afstemning.

"Vi har et problem, som i den grad skriger på, at vi finder en løsning herinde. Utrolig mange forældre oplever, at deres barn ikke får den støtte, de har krav på. Det er i sig selv frygtelig ulykkeligt, at forældre kan se frem til ti års skolegang uden tilstrækkelig støtte til deres barn. Til den ulykke kan tilføjes frustrationerne over at rende panden mod en mur", sagde Jakob Sølvhøj.

Han understregede, at han ikke ønsker et skolesystem, hvor man klager på forhånd, fordi man tror, at skolen ikke gør det godt nok.

"Børn med særlige behov har brug for individuelle løsninger, og derfor er dialogen mellem skole og forældre helt afgørende. Men hvis forældre oplever, at dialogen ikke er tilstrækkelig, skal de kunne henvende sig til en uvildig instans, så skolelederen måske bliver sagt imod. Det fornemmer jeg, at der er bred tilslutning til, også fra ministeren. Derfor synes jeg, at vi skal tage dialogen om, hvordan vi løser det bedst, i børne- og undervisningsudvalget og med ministeren", sagde Jakob Sølvhøj.

Han tror, det er muligt at finde en løsning hurtigt.

"Vi kan ikke være andet bekendt overfor de forældre og børn, som venter", sagde Enhedslistens undervisningsordfører.

Du kan læse Enhedslistens forslag med bemærkninger via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.461 andre er allerede tilmeldt

PPR-netværket er for ansatte og andre med interesse for Pædagogisk Psykologisk Rådgivningsområdet. I samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
629 andre er allerede tilmeldt