Dansk
0   69

Dannelses-prisvinder: Populærlitteratur kan bruges til at arbejde med dannelse

Kristian Yilmaz tildeles Lærerprofession.dk-særprisen om skolens dannelsesbidrag. I sit bachelorprojekt har han undersøgt, hvordan man kan arbejde konkret med dannelse i litteraturundervisningen.

Hvordan understøtter man bedst elevernes dannelse i danskfaget?  Og skal man nødvendigvis hive den tunge, klassiske litteratur frem for at arbejde med dannelse i undervisningen, eller kan populær- og børnelitteratur også være dannende?  Det har Kristian Yilmaz undersøgt i sit prisvindende professionsbachelorprojekt "Dannelse i litteraturen - at kunne stille de gode spørgsmål til eleverne", som han har lavet på læreruddannelsen i Silkeborg ved professionshøjskolen Via. 

Særpris om dannelse

Ud over priser for årets bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de tilsvarende gode diplomprojekter fra skoleområdet uddeler Lærerprofession.dk i 2020 og de næste to år en særpris for et projekt, "der analyserer og diskuterer skolens muligheder for og udfordringer med at bidrage til elevernes dannelse".

ET FLOT PROJEKT MED KANT

Årets særpris, dannelsesprisen 2020, går til Kristian Yilmaz for professionsbachelorprojekt "Dannelse i litteraturen - at kunne stille de gode spørgsmål til eleverne". Juryen siger om projektet:

"Understøttelse af elevernes dannelse i undervisningen kalder på lærerens egen dannelse og vilje til at stille gode, åbne spørgsmål, der bygger på professionel dømmekraft, siger Kristian Yilmaz i sit projekt.

Nysgerrigt undersøger han, hvordan danskfagets litteraturundervisning igen kan få fokus på dannelse og ikke kun arbejde med kommunikation. Et flot projekt med kant."

"Jeg er meget beæret over prisen", siger Kristian Yilmaz. "Det har været både spændende og udfordrende at arbejde med projektet. Det sværeste har været usikkerheden ved, om det overhovedet gav mening at skrive om dannelse. I et bachelorprojekt, skal man gerne tage udgangspunkt i noget empiri, som kan bevise et eller andet, og det kan være svært at "måle" dannelse, eller "bevise", at der foregår dannelse", siger han og fortsætter:

Artiklen fortsætter under banneret

"Flere af mine medstuderende sagde, at det var alt for svært at skrive om dannelse, fordi det nemt kan blive meget abstrakt. Dannelsesbegrebet kan jo fortolkes meget subjektivt, og det er noget, mange har en mening om". 

Derfor var det vigtigt for ham, at projektet resulterede i noget konkret, som læreren kan bruge til at arbejde med dannelse i undervisningen.

YouTube-dilemmaer

Kristian Yilmaz endte med at udarbejde en refleksionsmodel, som skal hjælpe læreren med at stille gode spørgsmål, der understøtter elevernes dannelse.  

"Det er vigtigt, at dannelse ikke kun behandles som et abstrakt filosofisk begreb, men at vi undersøger, hvordan man kan indtænke begrebet i undervisningen, for eksempel ved at læreren stiller gode spørgsmål, som får eleverne til at reflektere over etiske dilemmaer", siger han.

I projektet stiller han også spørgsmål ved, om det kun er klassisk litteratur, som kan skabe grobund for dannelse, eller om moderne populær- og børnelitteratur også kan være dannende.

"Der er en forståelse af, at det kun er finkulturelle klassikere, der kan udvide elevernes perspektiv og danne grundlag for dannelse. Jeg ville gerne undersøge, om man også kan tage udgangspunkt i børnelitteratur, som i højere grad afspejler en virkelighed, som børnene selv kender", siger han.

Derfor afprøvede han et undervisningsforløb med en 5.-klasse, hvor de læste romanen "Selfie Simon" om den knap så populære dreng Simon, som gerne vil være youtuber. De andre elever begynder at drille Simon med nogle af videoerne, og han bliver derfor i tvivl om, hvorvidt han skal slette dem. Men vennen Rasmus synes ikke, at de skal slettes, så Simon står i et dilemma.

I arbejdet med romanen skulle eleverne skrive et brev til Simon, hvor de argumenterer for fordele og ulemper ved at slette videoerne. Kristian Yilmaz har på den måde taget et didaktisk valg, hvor han indtænker en dannelsesintention i arbejdet med romanen i form af et etisk perspektiv.

"Det overraskede mig faktisk, hvor gode elever i 5. klasse er til at reflektere over etiske og moralske dilemmaer, når bare spørgsmålene er stilladserende, så de kunne forholde sig til dem", siger han.

I projektet konkluderer han også, at lærernes egen dannelse er afgørende for evnen til at stille åbne og gode spørgsmål. Det er nemlig vigtigt, at læreren på forhånd overvejer, hvilke etiske og filosofiske synspunkter, det er relevant at inddrage, og her kan hans refleksionsmodel bruges.

SÆRPRIS 2020-2022

Lærerprofession.dk uddeler i 2020-2022 en pris for et bachelorprojekt fra læreruddannelsen og/eller et pædagogisk diplomprojekt, der analyserer og diskuterer skolens muligheder for og udfordringer med at bidrage til elevernes dannelse. 

Dannelse er en livslang proces, og skolen bidrager til elevernes dannelse gennem undervisning. Men hvad er dannelse, og hvordan kan og skal den foregå i en klimapresset, globaliseret, teknologifikseret og kapitalistisk verden? Og hvad skal og kan være skolens dannelsesbidrag i en hverdag, hvor arbejdet med at opfylde skolens formål og undervisningen i fagene presses af krav om målstyring og ensidig fokusering på læring?

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. Prisvinderne findes af uafhængige dommere. Læs om formålet og se dommerkomiteen på sitet.

Særprisen sponsoreres af LB Forsikring. 

Fortsætter på DPU

Kristian Yilmaz er langt fra færdig med at forholde sig til pædagogiske og filosofiske teorier. I modsætning til mange af sine medstuderende har han nemlig ikke søgt ansættelse som lærer på en skole, men er i stedet begyndt på kandidatstudiet i generel pædagogik på DPU i Aarhus.

"Læreruddannelsen har meget fokus på læringsmål, og på at eleverne skal opnå bestemte kompetencer, som gør dem klar til eksamen. Jeg savner noget viden om, hvorfor vi overhovedet underviser, som vi gør - hvilke filosofiske og pædagogiske tanker ligger bag. Det håber jeg at blive klogere på gennem kandidatuddannelsen", siger han.

Noget på hjerte 

Kristian Yilmaz belønnes for - som en af dommerne skrev, at kandidaten "practises what he preaches", og at projektet er "meget livgivende". Projektet har klart noget på hjerte i sin fremadskuende dimension i tænkning og tilgang til dannelse som et komplekst fænomen, der ikke er konsensus om, men som stiller sig åben i forståelsen af krydsfeltet mellem eleven, læreren og fagets indhold", siger Mia Hesselberg-Thomsen i sin og dommerkomiteens tale til Kristian Yilmaz.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.294 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.301 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
369 andre er allerede tilmeldt
Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt