Bachelorprojekt Dannelse
4   80

Bachelor: Tænk elevernes dannelse ind i undervisningen

Inden litteraturundervisningen må læreren reflektere over sine egne dannelsesintentioner og vurdere, hvilke etiske og filosofiske udfordringer eleverne skal møde, siger Kristian Yilmaz.

Dansk i skolen har udviklet sig fra et dannelses til et kommunikationsfag, selv om der i Fælles Mål står, at eleverne skal opleve og forstå litteratur, så de kan udvikle deres egen personlige og kulturelle identitet, siger Kristian Yilmaz i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Silkeborg ved professionshøjskolen Via UC.

Professor Sylvi Penne kalder det den "kommunikative vending", referer han. "I fiktionslæsningen vil det sige, at fra at have fokus på læsning som et værktøj til dannelse, er læsningen i stedet blevet et værktøj til læring og opbygning af kompetencer".

Udviklingen har sat gang i en literacy-tankegang, som nogen kritiserer for at fokusere for meget på kompetencer, mens andre peger på, at netop disse kompetencer er med til at forme og danne det myndige menneske.

"Dannelse i danskfaget handler altså i dag om samspillet mellem opbygning af fagfaglige kompetencer, der samtidig fører til en personlig udvikling og dannelse hos eleven", skriver Kristian Yilmaz.

Artiklen fortsætter under banneret

Men hvordan kan læreren understøtte elevernes dannelse i litteraturforløb, der på én gang fokuserer på fagfaglige kompetencer og personlig udvikling hos eleverne, spørger han.

Lærerens egen dannelse

Forskning peger på, at god og udfordrende litteratur som de litterære klassikere er med til at danne eleverne, fordi de der bliver præsenteret for andre verdensbilleder, der tvinger dem til at reflektere over deres eget liv. Men er det udelukkende det litterære værk, der understøtter elevernes dannelse, eller kan der være andre faktorer i spil?, spørger Kristian Yilmaz.

I projektets problemformulering lyder hans spørgsmål: "Hvordan kan jeg understøtte elevernes dannelse i et romanforløb i 5. klasse? Og undervejs undersøger han "lærerens egen dannelse og person". I pædagogisk filosofi kaldes det "lærerens professionelle dømmekraft", og formålet med projektet er at undersøge, hvordan læreren kan understøtte elevernes dannelse ved at forene objektive og subjektive dannelsesteorier.

Særpris for projekter om skolens dannelsesbidrag

Lærerprofession.dkvil hvert år i 2020-2023 uddele en pris for et bachelorprojekt fra læreruddannelsen og/eller et pædagogisk diplomprojekt, der analyserer og diskuterer skolens muligheder for og udfordringer med at bidrage til elevernes dannelse. 

Dannelse er en livslang proces, og skolen bidrager til elevernes dannelse gennem undervisning. Men hvad er dannelse, og hvordan kan og skal den foregå i en klimapresset, globaliseret, teknologifikseret og kapitalistisk verden? Og hvad skal og kan være skolens dannelsesbidrag i en hverdag, hvor arbejdet med at opfylde skolens formål og undervisningen i fagene presses af krav om målstyring og ensidig fokusering på læring?

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af fagbladet Folkeskolen og professionshøjskolerne.

Særprisen sponsoreres Lærerstandens Brandforsikring, Hans Reitzels Forlag og Kähler Design.

 

Hvad med populær- og børnelitteraturen?

Ja, udfordrende litteratur har positive effekter på elevernes subjektive dannelse. Men kan undervisningen, hvor der arbejdes med populær- eller børnelitteratur, der skildrer en livsverden, som eleverne allerede kender, ikke også kan danne eleverne?, spørger Kristian Yilmaz.

Ny forskning peger på, at dannelse i klasserummet begynder med lærerens egen dannelse, siger han og henviser til rapporten Dannelse i pædagogisk praksis fra Via UC's forskningscenter for pædagogik og dannelse. I rapporten konkludereman, at "lærernes arbejde med at udvikle myndighed, etik og dannelse hos eleverne kalder på myndighed, etik og dannelse hos lærerne".

Understøttelse af dannelse i undervisningen handler altså om lærerens egne refleksioner og visdom, og rapporten fremhæver, at læreren både skal indtænke dannelsesintentioner i undervisningen og elevens forudsætninger. Det er ikke nok, at læreren tænker, at dannelse kommer af sig selv. "Dansklæreren skal på forhånd have reflekteret over, hvilke dannelsesmuligheder det litterære værk har og efterfølgende planlægge sin undervisning på baggrund af denne refleksion", skriver Yilmaz og understreger, at det kræver viden om både filosofi og etik. Og det stiller altså høje krav til lærerens egen dannelse.

Rapporten indeholder en didaktisk model for, hvordan læreren kan indtænke dannelsesaspektet i undervisningen. Formålet er ikke, at læreren skal definere egentlige mål med dannelsen, men i stedet definere hensigten med undervisningen. Spørgsmålet er, hvordan det gøres i praksis i en undervisning, der både understøtter elevernes objektive og subjektive dannelse, siger han.

I en gennemgang af, hvordan synet på dannelse har ændret sig, argumenterer han for, at Wolfgang Klafkis teori om den kategoriale dannelse og dobbeltsidige åbning fortsat er aktuel, og inddrager Søren Kierkegaards stadielære, som, ham mener, kan anvendes i en dannelsestænkning i folkeskolen.

Simon fra 5.klasse 

Kristian Yilmaz' empiri består af ustrukturerede observationer og semistrukturerede interviews med elever fra en 5. klasse. Elevbesvarelser fra et undervisningsforløb i klassen inddrages også i analysen.

De ustrukturerede observationer består af feltnotater, hvor specifikke læringssituationer er blevet observeret og nedskrevet. Observationerne er ikke nedskrevet i et observeringsskema, da det i et emne som elevernes dannelse er svært på forhånd at forudse, hvad observatøren skal lægge mærke til, forklarer han. Den semistrukturerede interviewform er valgt, fordi det giver både interviewer og respondent mulighed for at kunne uddybe spørgsmål og svar undervejs.

I 5.klassen arbejdede de med Susanne Foldbergs roman Selfie Simon om drengen Simon, der ikke er særlig populær i sin klasse. Simon ønsker at blive en berømt Youtuber, og han vælger derfor at optage en række udfordringsvideoer, der går mere og mere over stregen.

Bogen kan ikke betegnes som ældre eller udfordrende litteratur. Dens verdensbillede minder på mange måder om elevernes egen verden, og Simon kunne lige så godt gå i elevernes klasse, siger Kristian Yilmaz.  "Ved første øjekast har bogen altså ikke det store dannelsespotentiale, men spørgsmålet er, om den alligevel kan understøtte en dannelse hos eleverne", spørger han.

Det kan den, svarer han selv i projektet.

Skriv et brev til Simon

I bogens kommer Simon i et dilemma om, hvorvidt han skal slette nogle videoer fra sin YouTube-kanal. De andre elever driller ham med dem, men hans bedste ven, der har været med til at lave videoerne, vil ikke slette dem. Så hvad skal Simon gøre?

Her er en etisk problemstilling, som det var oplagt for eleverne at forholde sig til, siger Kristian Yilmaz. Han tog "derfor det didaktiske valg, at eleverne skulle skrive et brev til Simon for at hjælpe med, hvad han skulle gøre".

En dannelsesintention var på forhånd indtænkt i opgaven i form af et etisk perspektiv: Eleverne kunne både tænke etik ud fra K.E. Løgstrups interdependensetik med gensidig afhængighed og næstekærlighed og derved tænke på vennen Rasmus. Denne bagvedliggende tænkning blev dog ikke præsenteret for eleverne.  Opgaven til dem lød:

"Simon er i et dilemma. Skal han slette eller beholde videoerne, han har lavet med Rasmus? Du skal nu skrive et brev til Simon, hvor du hjælper ham. Overvej følgende i dit brev:

1. Hvad taler for og imod at slette videoerne?

2. Har du selv oplevet en lignende situation i dit liv?

3. Hvad skal Simon helt konkret gøre?"

Elevernes besvarelser var meget forskellige, fortæller Kristian Yilmaz. Men alle tog opgaven seriøst og forsøgte at hjælpe Simon, som var han en rigtig person.

Læs diskussionsafsnittene om professionel dømmekraft, Yilmaz' egen kritik af undervisningsforløbet og metodens begrænsninger og usikkerhed i projektet side 18-23

Elevernes egne livserfaring

"I et danskfagligt perspektiv kan det konkluderes, at både den receptionsæstetiske og nykritiske metode kan facilitere en refleksion hos eleverne og dermed understøtte en dannelsesproces. Den receptionsæstetiske metode appellerer til elevernes empati og medfølelse, da de må inddrage deres egen livserfaring i læsningen. Den nykritiske metode skaber ligeledes en refleksion hos eleverne, da de må danne inferens for at udfylde de tomme pladser, der er i teksten", skriver Kristian Yilmaz.

Han mener derfor, det er oplagt at anvende procesorienteret litteraturpædagogik til at støtte elevernes dannelse. Den har nemlig både en læser- og værkorienteret tilgang, der stemmer overens med Klafkis dobbeltsidige åbning, hvor elev og verden påvirkes af hinanden.

Fra et alment didaktisk og pædagogisk perspektiv viser den aktuelle debat om dannelse i skolen og literacy-begrebet i danskfaget, at der er behov for at indtænke et dannelsessyn, der både tager hensyn til udvikling af faglige kompetencer og personlig udvikling, sige Kristian Yilmaz.

Det er altså oplagt at arbejde med Klafkis kategoriale dannelse, der forener det materiale og formale dannelsessyn, og samtidig arbejder med elevernes literacykompetence.

Understøttelsen af dannelse i undervisningen kalder på lærerens egen dannelse og evne til at stille åbne og gode spørgsmål, der bygger på lærerens professionelle dømmekraft.

Læreren må inden undervisningen reflektere over dannelsesintentionen og overveje, hvilke etiske og filosofiske synspunkter, der er relevante at inddrage, opsummerer Kristin Yilmaz. Han har derfor udviklet en reflektionsmodel, der skal hjælpe dansklæreren. Se side projektet 20-21.

Læs hele professionsbachelorprojektet her:

What do you want to do ?
New mail
What do you want to do ?
New mail

Dannelse i litteraturen - at kunne stille de gode spørgsmål til eleverne

What do you want to do ?
New mail
What do you want to do ?
New mail

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.287 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.278 andre er allerede tilmeldt