Forskning Stress
0   10

Børn med lav social status i samfundet og klassen er mere stressede

En ny undersøgelse viser en sammenhæng mellem lav social status i klassen og stress. Forskningen peger også på, at familiernes sociale status i samfundet påvirker børnenes stress-niveau. Lærerne skal måske have in mente, at de her elever er belastet af deres sociale status, lyder det fra en af forskerne bag.

Karakterpres og 12-talspiger. Sådan lyder forklaringer på stress blandt børn og unge oftest, men nu peger ny forskning på at barnets og familiens sociale status også kan have en påvirkning på stressniveauet blandt folkeskoleelever.

"Der er nogle tydelige sammenhænge mellem, hvordan man opfatter sig selv socialt, både i samfundet og i ens skoleklasse, og de stresssymptomer, man rapporterer", fortæller seniorforsker Karin Biering.

Artiklen fortsætter under banneret

"Når man læser om stress i medierne, så er det jo tit historien om karakterpresset på eleverne. I den her undersøgelse prøver vi at tage det ud af det, så vi kan få indblik i den sociale status som en anden faktor, der kan medvirke til stress hos eleverne".

Karin Biering er en af de forskere som har hjulpet til med undersøgelsen fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning og forskningscenter for unges arbejdsliv (Foca). Og ifølge seniorforskeren peger undersøgelsen på, at det særligt er hierarkiet i klassen, der påvirker børnenes stressniveau.

"Det er den sociale status på skolen, der har den stærkeste sammenhæng med stress. Deres egen placering i klassen har altså en lille smule mere betydning end deres families sociale status i samfundet, selvom deer for begge dele ses en sammenhæng", siger Karin Biering.

"Stress handler om andet end faglige krav. Det er supervigtigt, at man ikke tænker, at det kun handler om gode karakterer. Der er andre mekanismer på spil".

Lærernes opmærksomhed

Fra Karin Biering lyder det, at det er vigtigt at få sat en stopper for stressen blandt børn og unge. Stress kan nemlig få alvorlige konsekvenser, konstaterer seniorforskeren.

"Der kan jo være en glidende sammenhæng fra at føle sig stresset til mistrivsel til dårlig selvtillid og til andre mentale lidelser, som er mere alvorlige og decideret sygdomsprægede. Vi kan jo ikke med de her tal sige noget om, hvad den her sammenhæng medfører, men vi kan sige, at det bekymrende, at der er så stor en sammenhæng på grund af ens sociale status", siger Karin Biering.

"I princippet kan der godt være en høne-eller-æg-problematik i det, for i princippet kunne det vel være omvendt, men i hvert fald er der en sammenhæng, som vi synes er bekymrende".

Hvordan problemet skal løses, kan undersøgelsen ikke svare på, men Karin Biering mener, at man kan komme et stykke af vejen, når bare man er bevidst om, at problemet findes.

"En del af problemet handler jo om en samfundsstruktur, som kan være svær at ændre i folkeskolen, men jeg tænker, at lærerne nu kan være opmærksomme på det", fortæller Karin Biering.

"Lærerne ved godt, hvad det er for elever, der kommer fra socialt dårlige stillede familier, og hvilke børn, der føler sig udenfor, og det er jo dem, der skal have ekstra opmærksomhed. Og det ved jeg godt er vanskeligt, når man også skal alt muligt andet som lærer, men lærerne skal måske bare have det in mente, at de her elever er belastet af deres sociale status".

Mere en karakterer

Mere end 13.000 9.-klasses-elever i hele landet har i undersøgelsen skulle besvare et spørgeskema, som blandt andet indeholdt spørgsmål som "Er du blevet oprevet over noget, der skete uventet?", "Har du følt dig nervøs og stresset?" og "Har du følt dig sikker på dine evner til at kontrollere de betydningsfulde ting i dit liv?".

"Der er tale om selvoplevet stress. Selvoplevet stress handler om, hvordan eleverne oplever belastede situationer", siger Karin Biering.

Eleverne har også skulle placere sig selv i klassens hierarki og deres familie på samfundets sociale rangstige. En placering som ifølge seniorforskeren har været uden problemer.

"Jeg tror, at de fleste børn godt ved, om de job deres forældre har er højstatus eller lavstatus. I 9. klasse ved man godt de ting", fortæller Karin Biering.

"Vi bilder os jo ind, at vi lever i et ligestillet samfund i Danmark, men i virkeligheden har det her med den sociale status en kæmpe betydning for mange ting, og jeg synes faktisk, at det er lidt overraskende, at det også er så vigtigt for stressniveauet blandt eleverne".

Forskel på drenge og piger

Undersøgelsen bekræfter også, at 9.-klasses-pigerne i højere grad end 9.- klasses-drengene oplever en sammenhæng mellem den sociale status og deres oplevelse af stress.

"Helt generelt rapporterer piger og kvinder et højere stressniveau. Det er der ikke noget revolutionerende eller nyt i, men her kan vi også i vores undersøgelse se, at sammenhængen mellem stress og social status er en lille smule stærkere blandt pigerne end for drengene, og det viser, at betydningen af den sociale status er højere for pigerne", fortæller Karin Biering.

"Det er tit fortællingen, at det er 12-talspigerne, der er stressede, hvor man vægter karaktererne, som det der giver stress i ungdommen, men det er det ikke kun. Den sociale status er også en vigtig ting at tage højde for".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ