Fravær
5   14

Klagenævn behandler fortsat mange sager om elever med skolevægring

Selv om skoler og kommuner tydeligvis har svært ved at finde ud af, hvad der skal til for at få elever med skolevægring tilbage i skole, søger de ikke nødvendigvis hjælp hos sagkyndige med viden om elevens behov. Klagenævnet for Specialundervisning efterlyser et større samarbejde.

De seneste år har Klagenævnet for Specialundervisning behandlet en del sager med elever, som ikke har været i skole i længere tid og fortsat ikke er det, mens deres sag behandles. Det har også været tilfældet i 2019, skriver nævnet i sin årsrapport.

I sagsbehandlingen pointerer nævnet, at det er vigtigt, at eleven snarest får genoptaget sin skolegang, og at skolen i samarbejde med PPR, forældre og eventuelt eleven lægger en plan for opstart og indkøring i skolen. Det kan også være, at psykiatri og en socialrådgiver skal inddrages.

Artiklen fortsætter under banneret

Sager om fravær

  • 27 af de 177 sager, som nævnet realitetsbehandlede på folkeskoleområdet i 2019, drejer sig om elever med skolevægring. Det svarer til 15 procent af sagerne, hvilket er på niveau med 2018. Dengang lå tallet på 17 procent.
  • Det er ofte elever med en diagnose inden for autismespektret, som ikke er i skole. Det er tilfældet i 10 af de 27 sager, mens otte sager drejer sig om elever med ADHD eller socio-emotionelle vanskeligheder.

"I flere af sagerne med børn, der ikke er i skole, har klagenævnet fortsat set et fravær af sagkyndige med viden om de vanskeligheder, barnet har", konkluderer klagenævnet.

Klagenævnet deler skolefravær op i to hovedgrupper

Klagenævnet deler sagerne om fravær op i to hovedkategorier.

I den ene type sager er forældre og skole enige om, at eleven skal visiteres til et mere vidtgående specialundervisningstilbud, men de er uenige om, hvorvidt kommunens tilbud er det rette.

I den anden type sager er skolen/kommunen og forældrene uenige om, hvorvidt eleven er i det rette undervisningstilbud. Det gælder både sager, hvor eleven får støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen i en almen klasse, og hvor eleven går i specialklasse eller specialskole.

Mens skolen oplever, at elevens undervisningsbehov kan imødekommes i tilbuddet, og at eleven virker til at trives, oplever forældrene et barn, som er presset. Barnet holder sammen på sig selv i skolen, men reagerer derhjemme med blandt andet lav frustrationstærskel og øget træthed.

"Når sagen modtages i klagenævnet, har forskelligheden i oplevelse af barnets trivsel og behov ved et undervisningstilbud stået på igennem en længere periode, og barnet kommer næsten ikke eller slet ikke i skole", skriver nævnet i årsrapporten.

Flere får medhold

  • Klager over tilbud i folkeskolen er det største sagsområde i Klagenævnet for Specialundervisning med 274 afsluttede sager i 2019. Det er på niveau med 2018, da der blev afsluttet 273 sager.
  • 177 af sagerne blev realitetsbehandlet i nævnet. Det betyder, at nævnet enten har truffet en afgørelse i sagen eller har bedt kommunen behandle sagen på ny. Klager, som indgives for sent, trækkes tilbage af klageren eller ikke er omfattet af nævnets kompetenceområder, bliver ikke realitetsbehandlet.
  • Klagenævnet har været enig med kommunens afgørelse i 98 af de 177 sager. Det svarer til, at kommunerne har fået medhold i 55 procent i sagerne. Det er færre end i 2018. Dengang fik kommunerne medhold i 63 procent af sagerne.
  • Omvendt har nævnet ændret kommunens afgørelse i 61 sager svarende til 34 procent af de behandlede sager. Året før var tallet 26 procent. Flere klagere har altså fået medhold end i 2018. Dengang skete der dog et fald fra 33 procent i 2017, mens det i 2015 og 2016 lå på henholdsvis 38 og 39 procent.
  • Den procentvise andel af hjemvisninger til ny behandling i kommunen har ligget på omtrent samme niveau de senere år. I 2019 blev ti procent af de behandlede sager hjemvist.

Trods skolevægring holdt kommune fast i støtte i en almen klasse

Klagenævnet giver et eksempel med en elev i 6. klasse, som i begyndelsen af 4. klasse fik stillet diagnoserne Aspergers syndrom og OCD. Eleven anstrengte sig meget for at imødekomme skoledagens krav og være ligesom kammeraterne i sin almene klasse.

I slutningen af 4. klasse fik eleven mindst ni timers støtte og kunne gå hjem efter frokost to dage om ugen. Det hjalp i en periode eleven til at komme mere i skole, men senere begyndte eleven at have tiltagende tics og tvangshandlinger og øget fravær. Nogle dage kunne eleven næsten ikke stå op af udmattelse, og eleven endte med ikke at komme i skole.

Psykiatrien udtrykte bekymring for elevens udvikling og trivsel, hvis der ikke blev iværksat yderligere støtte, og PPR vurderede, at der var god grund til at visitere eleven til et mindre undervisningstilbud.

Kommunen visiterede imidlertid eleven til skolegang i almenklassen med fortsat tildeling af støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt. Skolen tilrettelagde et skema, hvor eleven i nogle timer ville blive undervist i et separat lokale, nogle timer med støtte i klassen, og nogle timer kunne være på skolens kontor.

Relevant at få sagkyndige til at vurdere barnets samlede behov

Forældrene klagede over kommunens afgørelse, da de ønskede, at deres barn blev visiteret til en specialklasse målrettet normaltbegavede elever med autisme.

Nævnet vurderede, at elevens behov ikke kunne tilgodeses i almenklassen, heller ikke med tildeling af støtte og et særligt skema, da rammerne og den pædagogiske indsats ikke ville være kontinuerlig og tilstrækkelig i forhold til elevens vanskeligheder og behov.

Eleven havde derimod behov for at indgå i en lille og rolig en specialklasse, hvor der arbejdes med målrettet autismepædagogik, og hvor miljøet er præget af en gennemgående visuel og struktureret ensartethed dagen igennem, vurderede klagenævnet.

Klageårsag og udfald af ændrede sager

  • I klager over kommunens afslag på støtte i mindst ni ugentlige undervisningstimer i den almindelige klasse har klagenævnet ændret 17 sager svarende til 28 procent af de ændrede sager.
  • I klager over kommunens afslag på specialklasse har klagenævnet ændret 13 sager svarende til 21 procent af de ændrede sager.
  • I klager over kommunens afslag på specialskole har klagenævnet ændret 27 sager svarende til 44 procent af de ændrede sager.
  • I klager over indholdet i specialundervisningen og uden for kategori har klagenævnet ændret fire sager svarende til knap syv procent af de ændrede sager.

"I disse typer sager er det yderst relevant, at PPR, Den nationale specialrådgivningsorganisation VISO eller andre relevante sagkyndige inddrages i forhold til at få en professionel vurdering af barnets samlede behov ved et undervisningstilbud, og hvilke specialpædagogiske tiltag og foranstaltninger der er nødvendige for, at barnet kan genoptage sin skolegang uden efterfølgende reaktioner hjemme", sammenfatter nævnet.

Elever med fravær kommer flere år bagud fagligt

Et gennemgående problem i sagerne med skolefravær er, at elevernes faglige udvikling ikke følger de jævnaldrendes til trods for, at de har kognitive forudsætninger for at indlære aldersvarende.

"Ofte er der iværksat hjemmeundervisning, men omfanget af den og barnets overskud til faglig fordybelse er ofte så nedsat, at barnet kommer flere år bagud i forhold til det faglige niveau på klassetrinnet", konstaterer klagenævnet.

Du kan læse årsrapporten via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.274 andre er allerede tilmeldt

PPR-netværket er for ansatte og andre med interesse for Pædagogisk Psykologisk Rådgivningsområdet. I samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
513 andre er allerede tilmeldt