Dansk
0   7

Drama kan give mere leg i danskfaget

Drama er et krav i prøveopgivelserne. Men der er ingen grund til, at det ender som ‘skal-opgave’. Det er en fantastisk mulighed for at få kropslighed, langsomhed og leg ind i danskfaget, siger danskkonsulent og lærebogsforfatter Birgitte Therkildsen.

Det kom lidt sent til lærerne, da de for to år siden i marts måned fik at vide, at drama var gået fra at være et 'eventuelt' til et 'skal' i opgivelserne til den mundtlige prøve i dansk.

"Det var lidt "hovsa", at man fik det at vide så sent, og det har nok desværre betydet, at mange lærere nu tænker på det som noget, man bare skal have overstået. Det er virkelig ærgerligt, for drama kan en hel masse i danskfaget, som vi trænger til i folkeskolen", siger Birgitte Therkildsen.

Hun mener, at det er godt, at drama har fået en tydeligere plads i faget, for arbejdet med drama giver muligheder for at gå ind i tekster med hele kroppen. Ikke kun ved ligefrem at spille drama, men fordi drama kræver en anden form for langsomhed og nærvær i læsningen og er oplagt til andre former for fysiske øvelser.

"Drama lægger op til leg. Mimelege, nul-tekster, klippe teksten i stykker og sætte den sammen igen. Der er masser af ideer til, hvordan man kan lave sjove ting, som tager 10 minutter og lige ryster skuldrene på eleverne. Noget af det, vi så gerne vil, men måske ikke altid får gjort i danskfaget".

Man kan ikke læse drama hurtigt

Artiklen fortsætter under banneret

Birgitte Therkildsen har sammen med Marianne Hundebøl skrevet bogen "Spot på drama", som udkom sidste år. Her giver de en masse forslag til, hvilke tekster man kan arbejde med og hvordan.

"Drama har ikke fyldt meget i læreruddannelsen de seneste 20 år, så jeg kan godt forstå, hvis man som ung eller nyere lærer er lidt på bar bund. Det er også meget begrænset, hvad der er af undervisningsmaterialer om drama".

Mange dansklærere har valgt at arbejde med et uddrag af manuskriptet til 'Skam', som blev udgivet sammen med tv-serien, og det er også oplagt, mener Birgitte Therkildsen, men der er jo en risiko for, at det er en døgnflue. Og der er masser af andre muligheder for at arbejde med både nutidig og ældre dramatik.

"Jeg kan mærke, når jeg holder kurser om drama i dansk, at lærerne er sultne efter ideer til, hvordan de integrerer det i stedet for bare at få det overstået. Når man først får talt om mulighederne for nærlæsning, og hvordan man kan holde det op imod hurtigheden i sociale medier, så kan de virkelig se, hvad det kan".

Man kan ikke læse drama hurtigt, man er nødt til at fordybe sig, for alt står mellem linjerne. Det er ikke sværere end andre tekstformer, men det er mere uvant både for elever og lærere, forklarer hun.

"Det kræver selvfølgelig også, at man arbejder med forforståelsen, at de bliver fortrolige med fagbegreber som regibemærkninger, dramaturg, akter og så videre, og hvordan man navigerer i den type tekster. Så begynder man at læse replikkerne og få overblik over handling og tidsforløb. Derefter kommer man tættere på rollerne og problemstillinger. Og så er der til sidst samme vurdering og perspektivering, som ved andre typer tekster".

Masser af ideer til dramaer

Birgitte Therkildsen har masse af ideer til, hvilke tekster man kan arbejde med udover 'Skam', som mange kender.

"Vi har fx 'Melodien fra der blev væk' fra 1936, som vi folder ud i bogen, og hvor vi har valgt at fokusere på, hvilken rolle 'Sangen om Larsen' spiller i den og så trække den op til nutidens Larsener. Det er også oplagt at læse 'Et dukkehjem', hvis man nærlæser det med dramaanalysen som udgangspunkt. Kim Fupz Aakeson, som man læser romaner af, har skrevet manuskriptet til 'Den eneste ene'. Mange læser Holberg. Og der er gode muligheder på teatrene, som lægger dele af deres manuskripter ud - som Nordkrafts 'Dig og mig ved daggry', hvor man kan sammenligne med romanen, eller 'Tove, Tove Tove', som man kan arbejde med sammen med de bedste tekster af Ditlevsen, eller hos Dansklærerforeningen, som har et forløb om 'Filuren i Aarhus'".


Et af de udtryk, der går igen i den nye læseplan er, at de æstetiske tekster, man læser, skal have intensitet, kompleksitet og relevans for elevernes verden.

"Det er dejlige ord at få med, for det gør, at vi ikke skal vælge i blinde eller bare tage fagportalens bedste bud. Vi skal tilbyde eleverne noget, der rører ved dem, og det kan vi helt sikkert, hvis vi giver os tid til dramalæsningen", siger Birgitte Therkildsen.

Birgitte Therkildsen holder oplæg om drama i undervisningen på konferencen "De Store Læser" 30. januar i Aarhus.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.106 andre er allerede tilmeldt