Folkeskolereform
22   67

Fem år efter: Ingen af målene for folkeskolereformen er indfriet

Nej, nej, nej. I alt 26 gange ’nej’ til, om målene for folkeskolereformen er indfriet. Undervisningsministeren afleverer i dag den femte statusredegørelse for reformen, og den viser tilbagegang i elevernes resultater i de nationale test.

Med folkeskolereformen blev det aftalt, at undervisningsministeren hvert år skal redegøre for, hvordan det går med opfyldelsen af de fastlagte mål for den folkeskolereform, som et flertal i Folketinget gennemførte i 2014. Dengang sagde daværende undervisningsminister Christine Antorini (S), at "efter tre år med den nye skole skulle man meget gerne kunne se, at det afspejler sig i de faglige resultater hos dem, der er startet i den nye skole".

Men præcis som sine forgængere må børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i dag konstatere, at fremgangen i de nationale testresultater er udeblevet. Faktisk er det gået tilbage i testene, mens udviklingen i de nationale trivselsmålinger står helt stille.

Færre gode læsere på alle klassetrin

Det første resultatmål for folkeskolereformen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være 'gode' til at læse og regne målt i de nationale test. Men resultaterne fra dette års test viser, at andelen af gode elever er faldet i læsning på alle klassetrin og i matematik 3. klasse. I matematik 6. og 8. klasse er resultaterne på landsplan uændret, men heller ikke er målet om 80 procent nået.

Artiklen fortsætter under banneret

Det andet nationale resultatmål er, at andelen af de allerdygtigste elever i de nationale test i læsning og matematik skal stige. Resultaterne fra de obligatoriske test viser, at andelen af de dygtigste elever er faldet lidt i læsning i 6. klasse, mens andelen er uændret i 2., 4. og 8. klasse, mens andelen er steget en smule i matematik på alle klassetrin.  

Det tredje resultatmål er, at andelen af elever, der er i de dårligste kategorier, skal falde. Men i stedet er andelen af dårlige læsere steget en smule i både 2., 4. og 6. klasse, og det samme gælder andelen af elever, der er dårlige til at regne i 3. klasse, mens andelen er uændret på de øvrige klassetrin.

Tilbagegangen er størst hos børn af lavtuddannede

Et mål for reformen er også, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Men faldet i andelen af elever, de er 'gode' til at læse og regne i de nationale test er dobbelt så stort blandt elever, hvis forældre ikke har nogen uddannelse efter grundskolen som blandt elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse.

Sidste år var det en lige så trist rapport, Rosenkrantz-Theils forgænger Merete Riisager kunne aflevere til Folketinget. Det var på den baggrund, at hun og forligskredsen tog initiativ til at justere folkeskolereformen. I dette års redegørelse bemærker Børne- og Undervisningsministeriet derfor, at folkeskoleforligskredsen  den 30. januar i år har aftalt justeringer, som bl.a. indebærer en generel afkortning af skoledagens længde for elever i børnehaveklassen til og med 3. klasse og klarere rammer for at konvertere understøttende undervisning til andre indsatser. Med aftalen afsatte folkeskoleforligskredsen også midler til et kvalitetsløft af den understøtten­de undervisning, ligesom folkeskoleforligskredsen besluttede at tilføre ekstra fagtimer i historie, billedkunst samt tysk eller fransk.

Andel elever (%), som er gode til at læse og regne i de nationale test (2014 - 2019)

Andel elever (%), som er blandt de allerdygtigste i de nationale test i læsning og matematik (2014 - 2019) 

Andel elever (%) med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik (2014 - 2019)

Udviklingen i elevernes gennemsnitlige trivselsscore (2014-2019)

Ved siden af statusredegørelserne om folkeskolereformens resultatmål, følges reformen også i et stort følgeforskningsprogram. Når de sidste rapporter fra følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen er offentliggjort, vil Børne- og Undervisningsministeriet udarbejde en vidensopsamling, som forventes i foråret 2020.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.845 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.002 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen