For fjerde år i træk får 7.-klasserne på Løgstør Skole karakterer af deres lærere. Både elever, forældre og lærere er glade for, at eleverne har fået karakterer året før den første uddannelsesparathedsvurdering.
For fjerde år i træk får 7.-klasserne på Løgstør Skole karakterer af deres lærere. Både elever, forældre og lærere er glade for, at eleverne har fået karakterer året før den første uddannelsesparathedsvurdering.

Forsøg: Lærere glade for karakterer allerede i 7. klasse

Løgstør Skole i Himmerland har i tre år givet eleverne karakterer allerede i 7. klasse og har netop fået lov at fortsætte forsøget, som blev indført, fordi lærerne vil forberede elever og forældre før uddannelsesparathedsvurderingen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Siden skoleåret 2016/17 har Løgstør Skole givet 7.-klasserne standpunktskarakterer. Skolen har søgt og fået lov til at give eleverne karakterer et år før normalt med henblik på at klæde eleverne på til uddannelsesparathedsvurderingen i 8.-klasse.

Nu står det klart, at forsøget får lov til at fortsætte også dette skoleår og de kommende to.

"Den endelige godkendelse er først kommet i sidste uge, efter vi flere gange har rykket", siger skoleleder Klaus Toft til folkeskolen.dk.

Løgstør Skole har fået godkendt forsøget under grundet Folkeskolelovens §55, der sikrer, at skoler kan søge om at fravige loven for at "fremme pædagogisk udviklingsarbejde".

Lærerstuderende skal være med til at komme med bud på ny karakterskala: Ønsker færre karakterer 

Karaktergivning til 7.-klasserne skal forberede eleverne på den første uddannelsesparathedsvurder i 8. klasse. Og lige præcist dét har tidligere været en udfordring for lærerne, lyder det fra skolelederen.

Uddannelsesparathed

"Nogle elever og forældre fortalte, at de blev forskrækkede, når de fik nyheden om, at eleverne ikke var uddannelsessparate. Det drøftede jeg selvfølgelig med mine medarbejdere efterfølgende, og vi spurgte os selv, om vi kunne gøre noget anderledes, så det i fremtiden ikke kom som en stor overraskelse for elever og forældre, at eleverne bliver erklæret uegnede".

Tillidsrepræsentant og lærer i udskolingen Gert Rohde, er også klar i mælet. Han og lærerkollegerne har hele tiden bakket op om forsøgsordningen.

"Holdningen er ret tydelig. Vi ønsker at fortsætte det, og det har vi ment hele vejen igennem. Det løser opgaven, vi er stillet overfor, med hensyn til at skulle lave uddannelsesparathedsvurderinger. To måneder efter de havde fået deres første rigtige karakterer i 8. klasse skal vi vurdere, om de var parate til videre uddannelse", siger han.

"Nu har vi givet dem et helt ekstra år til at vide, hvor de ligger henne, og hvad de skal arbejde med. Det har løst konflikter på forhånd. Lærerne har haft samtaler med forældrene over en længere periode, hvis der har været forskellige opfattelse af, hvordan tingene hang sammen".

Sådan skal de afgørende karakterer til afgangseleverne gives 

De færreste er imod

Både skolelederen og tillidsrepræsentanten peger på, at ligesom lærerne har været tilfredse med løsningen, har de tidlige karakterer givet positive reaktioner blandt eleverne og deres forældre. Det står klart efter en evaluering sidste forår.

"Ganske få elever synes, det har været et pres. Gennem mine 20 år som lærer har jeg oplevet, at rigtig mange elever ønsker at få en udtalelse eller en vurdering", siger Gert Rohde.

"Vi evaluerede sidste skoleår i vores 8.- og 9.-klasser, om det havde gjort en forskel. Enkelte syntes, det var et pres, men det var absolut de færreste", siger skoleleder Klaus Toft.

Hvordan har I så taget hensyn til denne gruppe?

"En del af aftalen er, at lærerne ikke bare må give karakterer. Det skal altid følges op af efterfølgende kommunikation og feedback. Det handler om at forklare eleven, hvorfor denne har fået en bestemt karakter. I bund og grund sætter vi bare tal på vurderingen af uddannelsesparathed".

Desuden tilføjer han, at skolen har haft et generelt øget fokus på kommunikationen til elever og forældre, og at det var udgangspunkt for at søge om forsøget med tidligere standspunktskarakterer. 

Powered by Labrador CMS