Forsker: Vi er inficeret med forkert forståelse af social arv

Børn får ikke de samme sociale problemer som deres forældre. Og når vi dyrker fortællingen om social arv, holder vi fast i en sandhed, der er forkert, siger lektor.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Allerede i 1. klasse tror mange, at de kan forudse, hvilke elever der kommer til at få problemer senere i livet. Man kan simpelthen kigge ud over klassen og se de forskellige livsbaner for sig. Lærerne ved, hvad eleverne har med i rygsækken - hvad deres sociale arv er.

Det udsagn har Morten Ejrnæs, der er lektor i sociologi, socialt arbejde og organisation ved Aalborg Universitet og blandt andet har forsket i social arv og brugen af begrebet, hørt flere gange fra lærere og andre professioner. Problemet med udsagnet er bare, at det er forkert. Børn af alkoholikere bliver ikke nødvendigvis alkoholikere, og store sociale problemer bliver ikke nedarvet fra generation til generation.

Det er nemlig et mindretal, der reproducerer forældrenes negative sociale arv, men vi taler ofte om det, som var det normen.

Vores hukommelse er selektiv, og vi er tilbøjelige til at huske den ene gang, hvor forudsigelsen holdt vand, og glemme de seks gange, det var forkert.

»Vi er alle sammen inficeret med den tankegang, at selvfølgelig skal det give sig udslag i alvorlige sociale problemer hos børnene og de unge, hvis der har været kriminalitet, stof- eller alkoholmisbrug hos forældrene. Vi kan se, hvor meget de såkaldte mønsterbrydere har haft at kæmpe med. Vi opfatter det som mere naturligt, at unge med den opvækst var gået i hundene. Og der er ingen tvivl om, at det er forfærdeligt at vokse op i sådan et hjem«, siger Morten Ejrnæs, før han kommer til det berømte men:

»Men min pointe er, at vi med begrebet social arv påfører børn det problem, at de skal leve med en dårligere prognose, end de i realiteten har. Barnet og den unge behøver ikke at tumle med en forestilling om, at de kommer til at klare sig dårligt og give noget dårligt videre til deres børn. I virkeligheden er det sådan, at langt de fleste klarer sig. Det er et optimistisk budskab. Resiliens, mestring og 'gåpåmod' er almindeligt blandt udsatte børn«, siger Morten Ejrnæs.

Tag hensyn til baggrunden

Målet om, at »folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater«, ville Morten Ejrnæs have formuleret som at »tage hensyn til«. Fordi det er en forpligtigelse at indrette skolen til de børn, der kommer til den. For eksempel er det for Morten Ejrnæs at tage hensyn, når skolen har lektiecafeer, hvor de, der ikke kan få hjælp derhjemme, kan få hjælp - forudsat at der er kvalitet i lektiecafeerne.

»Hvis vi siger 'tager hensyn til', så må det jo være sådan, at vi får de bedste lærere ud på de skoler, hvor der er 60-70 procent forældre, som er uden for arbejdsmarkedet eller har andre problemer, vi må lave nogle sindssygt gode skoler netop der. Med lærere, der gerne vil være med til at løfte den opgave, og som får høj grad af frihed til det. Det ville give pote - hvis man giver dem mulighed for at bruge en pædagogik, der giver mening på den enkelte skole«, siger Morten Ejrnæs.

Han peger derudover på tiltag, der kan hjælpe med at tage hensyn til den sociale baggrund, fordi det kan muliggøre møder og samkvem mellem børn fra forskellige miljøer. For eksempel fora og mødesteder, hvor børn fra bogligt svage hjem kan møde børn fra bogligt stærke hjem. Det er vigtigt, at man giver plads til andet end det akademisk boglige i folkeskolen.

»Læreren må skabe læringsrum, der giver bedre mulighed for at udfolde ting, der i forvejen ligger tættere på elever fra uddannelsesfremmede hjem. Der skal flere praksiselementer ind, og vi skal mere ud af folkeskolen. Det kræver, at vi laver for eksempel udeskole og andre aktiviteter, der stimulerer til former for læring, der ikke alene begunstiger børn fra boglige hjem«.

Morten Ejrnæs mener, at man bør gentænke, hvilke kompetencer skolen skal fremme, og hvad man skal måle på i skolen.

»Det er oplagt, at børnene og de unge ensidigt er blevet stimuleret, opfordret og vejledt til at gå den boglige vej, og skiftende regeringer fremstiller det som middel til at mindske uligheden. Man risikerer udskillelse af dem, der ikke har lyst til eller evner for boglig uddannelse. Og på samfundsplan kan det resultere i, at vi kommer til at mangle håndværkere og andre med praktiske uddannelser. Skal uligheden bekæmpes, kræver det, at praktiske job inden for både håndværk, service og velfærd anerkendes, og det kan skolen bidrage positivt til, men det kræver også, at disse job aflønnes bedre, og at man sikrer et anstændigt leveniveau for dem, der for kortere eller længere tid ikke kan forsørge sig selv«, siger Morten Ejrnæs.

Powered by Labrador CMS