Social arv
5   16

Vi er lige så dårlige til 
at bryde social arv som USA

Den danske velfærdsmodel skaber ikke større uddannelsesmobilitet end det liberale USA. Et forskningsprojekt forsøger at finde ud af, hvorfor det er sådan.

Hvad former vores muligheder for at tjene penge og tage en uddannelse?

I Danmark er vi ikke specielt gode til at udligne børnenes muligheder for at tage en uddannelse: Børn af forældre med en videregående uddannelse har større tilbøjelighed til at tage en videregående uddannelse. Og i et velfærdssamfund, hvor de fleste går i daginstitution før skolen og i en fælles folkeskole og med gratis adgang til de videregående uddannelser kombineret med Statens Uddannelsesstøtte, burde vi skabe gode uddannelseschancer for de fleste. I hvert fald bedre end i USA, hvor der flere steder i et børne- og ungdomsliv er økonomiske forhindringer for forældre, der gerne vil sikre deres børn en god uddannelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Men sådan er det ikke. Den danske forsker Rasmus Landersø, der er tilknyttet Rockwool Fondens Forskningsenhed, og den amerikanske nobelprisvindende økonom James Heckman har sammenlignet, hvordan den uddannelsesmæssige mobilitet er i henholdsvis USA og Danmark. Og resultatet var noget overaskende, at den danske velfærdsmodel ikke skaber mere uddannelsesmæssig mobilitet end det mere liberale USA.

Der er ifølge undersøgelsen ikke væsentlige forskelle i sammenhængene mellem forældres resurser - indtægt, formue og uddannelse - og deres børns uddannelsesniveau, når man sammenligner USA og Danmark:

Har man en ufaglært far, er der 20 procents sandsynlighed for, at man får en videregående uddannelse. Har faren derimod en gymnasial uddannelse eller er faglært, får omkring 30-40 procent en videregående uddannelse, mens det samme gælder 60-70 procent af de børn, hvis far selv har en videregående uddannelse.

Forskerne peger på, at tre parametre er vigtige for at have muligheden for at tage en uddannelse: evner/færdigheder, incitamenter/motivation og formelle muligheder.

»Ja, vi har lige formelle muligheder i Danmark, men vi har ikke sørget for, at børn fra forskellige baggrunde har lige muligheder for at opnå færdigheder, og vi har ikke stærke incitamenter - hverken økonomiske eller ikkeøkonomiske - til at tage en uddannelse«, siger Ramus Landersø. Forskerne undersøgte også, i hvor høj grad der er en tendens til, at vi får en højere indkomst fra generation til generation, og her ligger Danmark faktisk bedre end USA. Rasmus Landersø peger på, at den relativt lille forskel på de højest og lavest lønnede, de relativt høje overførselsindkomster og den progressive skattepolitik - hvor skatteprocenten øges i toppen - er med til at skabe en højere indkomstmobilitet i Danmark end i USA.


Mørketal og dårlig placering

Peter Allerup er forsker i pædagogisk statistik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), og han har i forbindelse med »Trends in International Mathematics and Science Study«, Timss, sammenlignet elevernes præstationer med deres sociale baggrund.

»Danmark har - også i international sammenligning - en høj grad af negativ social arv i forhold til uddannelse«, siger Peter Allerup - han fortæller, at vi i den seneste Timss-måling ligger nederst i feltet i forhold til andre lande.

»Det er lidt af en gåde, at det ser sådan ud, men man kunne også vende den om og glæde sig over, at vi i Danmark har dygtige forældre, der hen over aftensmaden øver lektier med deres børn og dermed får indflydelse på deres uddannelsesniveau«, siger Peter Allerup.

Han er så utilfreds med mørketallene på området, at han sammen med forskerkollegaer er gået i gang med en kvalitativ tillægsundersøgelse, der skal forsøge at belyse, hvordan den sociale baggrund spiller ind på elevernes svar. Når man skal sammenligne hen over landegrænser, er det nødvendigt med nogle størrelser, der reelt kan sammenlignes - derfor bruger man forældrenes uddannelsesniveau, erhverv og indkomst i dag. Men det giver ifølge Allerup ikke fyldestgørende svar.

»Hvis du sammenligner elever på tværs af grænser, som vi gør i Timss, så bliver vi nødt til at holde det til de tre størrelser, for det er det, der kan findes i de statistiske kontorer, vi sammenligner os med. Jeg har aldrig været tilfreds med, at man bruger nogle mere eller mindre tilfældige variable til at vurdere den sociale arv. Så vi må finde ud af, hvad den negative sociale arv egentlig består af«, siger Peter Allerup. I arbejdet med at finde ud af, hvor stor indflydelse den sociale baggrund har på elevernes mulighed for at svare, vil forskerne gennemføre en kvalitativ undersøgelse, hvor forældre og elever bliver interviewet. 85 procent af skolerne, der deltager i Timss, har sagt ja til at deltage.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ