Find din egen kommune på det interaktive kort nede i artiklen: Hvor mange elever er erklæret ikke-uddannelsesparate i din kommune? Find svaret på det interaktive kort på folkeskolen.dk. De grønne kommuner har 20 procent eller færre ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, mens de røde har flere.
Find din egen kommune på det interaktive kort nede i artiklen: Hvor mange elever er erklæret ikke-uddannelsesparate i din kommune? Find svaret på det interaktive kort på folkeskolen.dk. De grønne kommuner har 20 procent eller færre ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, mens de røde har flere.

Store forskelle i uddannelsesparathed

Mere end hver fjerde elev i 8. klasse har brug for målrettet vejledning for at blive klar til en uddannelse.

Publiceret
 I meget små kommuner som Læsø og Ærø vil en enkelt elev kunne give store procentmæssige udsving.
I meget små kommuner som Læsø og Ærø vil en enkelt elev kunne give store procentmæssige udsving.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

26 procent af eleverne i 8. klasse bliver erklæret ikkeuddannelsesparate, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet. Det er flere end de 20 procent, som var forventningen, da regeringen med erhvervsuddannelsesreformen sparede 140 millioner kroner på Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

Pengene blev skåret ens over hele landet, men Folkeskolen har fået adgang til tal fra Undervisningsministeriet, der viser, at i nogle byer har næsten halvdelen af eleverne i 8.-klasserne brug for særlig vejledning for at blive klar til en ungdomsuddannelse, mens det i andre kun er hver tiende elev.

De grønne kommuner har 20 procent eller færre ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, mens de røde har flere. I meget små kommuner som Læsø og Ærø vil en enkelt elev give store procentmæssige udsving.(tilføjet 23/6 2015).

 »Der er rigtig store udsving landet over. Det her kræver, at nogle kommuner bruger ekstra resurser på vejledningen«, siger formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning Mark Jensen. Han fortæller, at der i forbindelse med reformen er skåret omkring 200 vejledere væk på landsplan.

Han mener, at UU-vejledernes arbejde er blevet meget svært efter erhvervsuddannelsesreformen.

»Der er ikke noget, der trækker i den rigtige retning. Vi har fået besværligere arbejdsgange, flere opgaver og færre resurser. Det stiller UU-vejlederne over for svære opgaver«, siger Mark Jensen.

Store udfordringer i Ishøj

I Ishøj er 42 procent af eleverne i 8. klasse erklæret ikkeuddannelsesparate - medregner man elever i specialskoler og specialklasser, er det 50 procent.

UU-Center Syd bliver beskåret med 1,3 millioner i 2015. I 2016 med 1,7 millioner, og i 2017 skæres 1,8 millioner. De fire kommuner i UU-Center Syd har besluttet at give et ekstra tilskud til UU i år, så centret kun bliver beskåret med cirka en million det første år. Centrets bestyrelse har besluttet, at vejledningsniveauet skal fastholdes i første halvår af 2015, mens reformen bliver implementeret.

»Men fra efter sommerferien kommer vi for alvor til at mærke tabet«, fortæller centerleder for UU-Center Syd Søren Elnebo Lau.

»Vi forsøger i dialog med kommunen at navigere i det her og sikre, at der bliver taget hånd om alle elever i forbindelse med den skole- og vejledningsindsats, der skal gøre eleven uddannelsesparat inden udgangen af 9. klasse. Vi kan godt mærke, at der er flere opgaver end tidligere. Vi har i det her år haft travlt med at udarbejde uddannelsesparathedsvurderinger og vejledningsplaner for de ikkeuddannelsesparate. Men vi kommer til at mærke det ekstra hårdt i 2016, 2017 og 2018«, siger Søren Elnebo Lau.

Startvanskeligheder

Undervisningsministeriet oplyser til folkeskolen.dk, at der med det nye system har været startvanskeligheder, som man er i gang med at udbedre.

Selv om flere unge end forventet skal have særlig uddannelsesvejledning, mener undervisningsminister Christine Antorini, at det giver god mening at fremrykke uddannelsesvurderingerne.

»Ved at fremrykke den første vurdering af, om eleverne er uddannelsesparate, med et år, giver vi både elever, vejledere og lærere bedre forudsætninger for at arbejde målrettet mod at gøre eleverne så klar som muligt til en ungdomsuddannelse«, lyder det fra undervisningsminister Christine Antorini i en pressemeddelelse.

Mark Jensen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning fortæller, at fra hele landet lyder det, at færre resurser og nye opgaver som uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse går ud over tiden til faktisk at vejlede elever.

»Når vi bruger mere tid til administrative ting, så er der mindre tid til vejledning. Mange steder er der faktisk ikke tid til at udvikle den kollektive vejledning og heller ikke så meget tid til den individuelle vejledning, som der tidligere har været«.

Powered by Labrador CMS