Uddannelsesvejledning
0   512

Ishøj-elever har brug for UU-vejledning

I Ishøj er omkring halvdelen af eleverne i 8. klasse ikke klar til at tage en ungdomsuddannelse. Det betyder, at uddannelsesvejleder Lisbeth Hellmers har nok at se til, da de ikke-uddannelsesparate elever skal have særlig vejledning. Samtidig ærgrer hun sig over, at der ikke er afsat tid til at have samtaler med resten af eleverne.

42 procent af eleverne i 8. klasse i Ishøj Kommune er erklæret ikke uddannelsesparate, og hvis man medregner elever i specialskoler og specialklasser, når tallet op på 50 procent. Dermed ligger kommunen langt højere end landsgennemsnittet, der er 26 procent.

Søren Elnebo Lau, centerleder på UU Center-Syd i Ishøj i København, fortæller, at der er flere forskellige grunde til, at halvdelen af kommunens 8.-klasses-elever ikke er klar til en ungdomsuddannelse.

"Det handler både om elevernes faglige niveau, men også personlige og sociale aspekter som højt fravær, manglende forældreopbakning og andet", siger han og tilføjer, at Ishøj har samme socioøkonomiske problemer om andre Vestegnskommuner.

Lisbeth Hellmers er UU-vejleder på Strandgårdskolen i Ishøj, hvor omkring halvdelen af 8.-klasses-eleverne er erklæret ikke-uddannelsesparate. Hun vurderer også, at den høje andel skyldes fraværs problemer, og at en del af eleverne kommer fra uddannelsesfremmede hjem, hvor forældrene måske ikke magter at engagere sig i at hjælpe med lektier eller andet. Hun påpeger også, at sproglige udfordringer præger det faglige niveau negativt.

Artiklen fortsætter under banneret

Da regeringen sidste år satte erhvervsuddannelsesreformen i gang, var forventningen, at kun 20 procent af eleverne i landets 8.-klasser ikke ville være klar til en ungdomsuddannelse og derfor have brug for individuelt vejledningsforløb. I Ishøj har andelen af ikke-uddannelsesparate elever dog vist sig at være dobbelt så stor. Centerleder Søren Elnebo Lau regner med, at antallet af elever, UU-vejlederne skal tage sig af, vil falde de kommende år, men han mener, politikerne har skudt forbi:

"Det er ikke realistisk, at kun 20 procent af eleverne skulle have brug for særlig vejledning. Slet ikke her i Ishøj".

Lisbeth Hellmers oplever derfor også, at hun har rigeligt at lave som uddannelsesvejleder. Hun skal give særlig vejledning til alle de ikke-uddannelses parate elever, og efter reformen kan hun mærke, at hun er nødt til at løbe stærkere. 


Det er øv at være ikke-uddannelsespara

Ali er en af de elever, som erklæret ikke-uddannelsesparat. Lisbeth Hellmers skal give ham særlig vejledning. 

Lige da Ali bliver spurgt, kan han ikke huske, hvorfor han ikke er uddannelsesparat. Han kommer til timerne og plejer at lave sine lektier, fortæller han. UU-vejleder Lisbeth Hellmers scroller ned på computeren, til hun når karakterbladet, der viser flere 02'ere:

"Det er fordi, du ikke har fået fire i gennemsnit", siger hun og understreger samtidig, at man godt kan nå at rette op på karaktererne i 9. klasse, og at det desuden kun kræver 02 i dansk og matematik at blive optaget på en erhvervsuddannelse.

14-årige Ali fra 8.b på Strandgårdskolen i Ishøj tilhører den halvdel af eleverne, der i november måned blev erklæret ikke-uddannelsesparat.  Mange af hans klassekammerater er heller ikke uddannelsesparate, så han tager det ikke så tungt, men da han fik det at vide til en forældresamtale i november, ærgrede det ham:

"Det var rigtig øv at få at vide, at jeg ikke er uddannelsesparat, men på en måde er det også godt, for så ved jeg, at jeg skal tage mig mere sammen".

For nogle elever er det hårdt at få at vide, at de ikke bliver erklæret uddannelsesparate. Da hun sammen med klassens lærere gav meldingen til en forældresamtale i november måned, var der et par stykker, der brød grædende sammen.

"Eleverne kan være bange for at få parathedsvurderingen. De oplever det som et stempel. Og selvom det jo langt fra er en endelig dom, er det som vejleder ikke sjovt at skulle give en negativ besked".

Lisbeth Hellmers mener dog, at det er en god ide at fremrykke vurderingerne til 8. klasse i stedet for 9., da der bliver bedre tid til at guide eleverne i den rigtige retning. På den måde kommer meldingen heller ikke som et chok for eleverne, når de starter i 9. klasse.

Ali vil være pædagog

Til samtalen klikker Lisbeth Hellmers videre i journalen, og nævner nogle af de brobygningsforløb, Ali har været igennem, blandt andet et besøg på mekaniker- og tømreruddannelsen. Men det var ikke sjovt, synes han. Til gengæld vil han måske gerne være pædagog.

"Og hvad skal der til for at blive pædagog?" spørger vejlederen.

Ali nævner gymnasiet og HF, som også er det, han har krydset af, at han gerne vil efter 9. klasse.

Det giver Lisbeth Hellmers anledning til at nævne, at det også er muligt at blive optaget på pædagoguddannelsen via en erhvervsuddannelse.

Om en uges tid skal hele klassen i praktik, og Ali har faktisk allerede fået en aftale i hus med børnehaven Femkanten, som falder godt i tråd med hans overvejelser om en fremtid som pædagog. Dog er den praktikaftale, som forældre og uddannelsesvejleder skal sætte en underskrift på, blevet væk.

"Du er nødt til at gå over i børnehaven igen og få udfyldt hele baduljen", siger Lisbeth Hellmers.

"Ej, det er da pinligt", svarer Ali afværgende, men Lisbeth Hellmers får ham beroliget med, at børnehavelederen sikkert ikke har noget i mod at udfylde en ny.

Som ikke-uddannelsesparat bliver der udfyldt en detaljeret uddannelsesplan for Ali for både 8. og 9. klasse, hvori der blandt andet indgår obligatoriske uddannelsesforløb.

Parate elever må undvære samtaler

Som en del af regeringens erhvervsuddannelsesreform skal UU-vejlederne ikke længere holde individuelle samtaler med de elever, der bliver erklæret uddannelsesparate. De bliver til gengæld tilbudt kollektiv vejledning i grupper eller på klassen, og bliver opfordret til at søge informationer andre steder, for eksempel hos e-vejledningen.

En af de elever fra 8.b på Strandgårdsskolen i Ishøj, der er uddannelsesparat er Lucas på 15. Han har ikke ret til individuelle samtaler med Lisbeth Hellmers. Lucas understreger, at han godt kan få svar på nogle spørgsmål selv via internettet, men alligevel synes han, at han har brug for at tale med sin UU-vejleder.

"Jeg kunne godt tænke mig meget mere tid til vejledning. Jeg kunne for eksempel godt bruge at tale lidt om, hvordan man kommer på universitetet, og få flere detaljer om praktikmuligheder i stedet for at søge på forskellige hjemmesider".

Lucas er ikke i tvivl om, hvad han vil efter 9. klasse: først HTX og derefter en ingeniøruddannelse på DTU eller en militæruddannelse. Han tror, at vejledningssamtaler kan lære ham mere om, hvordan han kan nå sine mål.

"Reformen er et kæmpe tab for de elever, der er uddannelsesparate"

Lisbeth Hellmers ærgrer sig over, at det ikke længere er alle elever, men kun de ikke-uddannelsesparate, der kan få individuel vejledning.

"Reformen er et kæmpe tab for de elever, der er uddannelsesparate. De må undvære den opmærksomhed, man får til en individuel samtale, og det er synd", siger vejlederen.

Hun oplever også, at elevernes forældre ringer og spørger om hjælp, selvom deres børn er uddannelsesparate. 

UU-centerleder Søren Elnebo Lau nikker genkendende til problemstillingen.

"Med reformen er mange vejledere sat i en vanskelig situation. Vi bliver udfordret på vores etik, for når forældrene eller de unge spørger om hjælp, er det svært at afvise dem".

Lisbeth Hellmers oplever det også som et dilemma. Hvis hun vælger at bruge til på de uddannelsesparate elever, kan hun føle, at hun er skruebrækker i forhold til andre kollegaer, der måske er mere konsekvente med kun at besvare henvendelser fra elever, der ikke er uddannelsesparate.

Derfor understreger centerlederen også, at de skal blive dygtigere til at forebygge problemet ved at give endnu bedre kollektiv vejledning.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
320 andre er allerede tilmeldt