Aldrig før har danske elever klaret sig så dårligt i matematik.

Det var en af de triste hovedkonklusioner, da de nyeste Pisa-resultater blev præsenteret tilbage i december.

Men hvor galt var det egentligt med det danske matematikresultater, og hvor meget af nedgangen bør tillægges perioden, hvor undervisningen var udfordret af corona?

Det har Folkeskolen spurgt forsker på DPU Christian Christrup Kjeldsen. Han er ansvarlig for den danske del af Timss-undersøgelsen, som hvert fjerde år måler 4.-klasse-elevernes matematikkundskaber.

I den historisk dårlige Pisa scorede hver femte danske 15-årige på et niveau, som Pisa betegner som ”lavt præsterende”.

"I det lys er Pisas niveauinddeling ikke for ’hård’"

Når Pisa sætter lidt flere ord på det, det svarer det til, at eleverne ikke har ”det nødvendige niveau for at (…) deltage som konstruktiv og engageret borger i det 21. århundrede”.

Skal vi tage det for gode varer, at en femtedel af danske 15-årige elever er så dårlige til matematik, at de ikke har niveauet til at blive engagerede borgere?

”Det er et godt spørgsmål, som selvsagt har mange flere nuancer, end hvor dygtige de er til matematik”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Han peger på, at de danske elever fx klarer sig højt i den internationale ICCS-undersøgelse, som måler på elevernes politisk dannelse og medborgerskab.

”Men vi lever i et samfund, hvor beslutninger tages på baggrund af kvantitative informationer, og derfor er det afgørende, at man er i stand til at forstå og gennemskue sådanne informationer. Ellers kan man ikke forholde sig kritisk og danne sig sit eget ståsted. I det lys er Pisas niveauinddeling ikke for ’hård’”, vurderer forskeren.

Allerede for et år siden afleverede Lis sine løsninger på 'matematikkrisen' til ministeren

”For de 15-årige er det jo en sølle trøst”

Christian Christrup Kjeldsen understreger imidlertid også, at man omvendt heller ikke bør lave ”deterministiske slutninger” om de unges fremtid på baggrund af, hvordan eleverne har klaret sig i Pisa.

Men han mener ikke, at der kan være tvivl om, at pisa-resultatet er udtryk for, at de danske elever er blevet ”ganske betragteligt” dårligere til matematik, end de har været historisk set.

”Og for de 15-årige er det jo en sølle trøst, hvad der er årsagen til det”, siger han.

Matematikfaldet ramte allerede før corona

Spørgsmålet er så, hvor meget af tilbagegangen, der skyldes den ekstraordinære situation, at undervisningen blev ramt af en pandemi?

Det spørgsmål sidder Christian Christrup Kjeldsen for tiden og prøver at regne på ved at sammenligne resultaterne fra forskellige lande sammenhold med, hvor lang tid skolerne var lukket for fysisk undervisning i de respektive lande.

Allerede inden han har færdiggjort analysen, er han dog overbevist om, at corona ikke har hele skylden.

”For vi så allerede før corona en markant tilbagegang”, siger Christian Christrup Kjeldsen og refererer til den seneste Timss-undersøgelse fra 2019.

Nedgangen kan vise sig at fortsætte

Forskeren peger også på, at det er vigtigt at have for øje, at selv mindre udviklinger i de internationale målinger kan dække over trends, der på sigt kan vise sig alvorlige.

”Det kan godt stille og roligt gå i den forkerte retning, uden det nødvendigvis er statistisk signifikant fra gang til gang, men over tid kan man finde en nedadgående trend. Det er min antagelse, at det først er nu og lidt frem, at vi ser udviklingen inden for matematik”.

Betyder det, at du tror, at det næste gang ser endnu værre ud?

”Næste gang vil vi sandsynligvis få et bedre resultat, fordi vi er på længere afstand af corona. Men det kan komme til at tage fokus fra en reel nedgang over en lidt længere periode”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Det danske fald er blevet undervurderet

Da de danske resultater blev præsenteret i december, påpegede leder af den danske del af Pisa, seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen, at vi i forhold til de andre nordiske lande ligger ”rigtig fint”, fordi de har haft endnu større tilbagegang i læsning og matematik.

For hvor de danske elever gik 20 Pisa-point tilbage, faldt Norge med hele 33 point, og de finske og svenske elever gik tilbage med henholdsvis 23 og 21 point.

Men sådan ser Christian Christrup Kjeldsen det ikke. For Danmark har undtaget en helt usædvanligt stor andel elever fra Pisa – kun overgået af Ukraine.

”På de danske skoler, der var med i Pisa, blev 9,98 procent af eleverne fritaget fra at deltage. Det er meget højere end de andre nordiske lande. Så inden man kigger for meget på, hvorfor de andre lande er gået mere tilbage end Danmark, bør man nok tage vores store eksklusion i betragtning”.

Forskeren peger på, at det blandt andet er blevet fremhævet, at de danske elever nu ligger højere end de finske elever i matematik, som ellers er kendt for tidligere at have været en pisa-topscorer-nation.

”Men i Finland blev kun 1,39 procent af eleverne, der var udtaget, fritaget, så man skal nok være meget varsom med den konklusion”, siger han.

Internationalt forbehold for de danske resultater

Pisa angiver i hovedrapporten om de danske resultater, at den høje fritagelsesprocent især skyldes, at der siden 2017 har været et krav om at teste for ordblind, ”hvilket gør, at ordblindhed opdages hos langt flere elever i Danmark end i mange andre lande”, lyder det i rapporten.

Den store fritagelsesprocent betyder, at alle de danske resultater i den internationale rapport er markeret med et forbehold. I den danske hovedrapport fremgår det samtidig, at de danske pisa-forskere estimerer, at de danske resultater er overvurderet med op til seks point.

Men den store andel af fritagne elever nævnes slet ikke i en forkortet version af den danske Pisa-rapport, og det fyldte heller ikke på pressemødet, da resultaterne blev præsenteret.

”Vi skal være bekymrede, vi skal ikke være alarmerede”

Synes du, at man har underspillet, at de danske resultaterne formentlig faktisk er dårligere, end det fremgår?

”De nævner det i den store rapport, så de lægger ikke skjul på det, men det kræver, at man har en særlig interesse for at læse sig ind på det for at opdage det. Ved seneste Pisa gav det en meget stor diskussion, at Sverige havde fritaget mange elever. Sådan en diskussion har vi slet ikke haft nu her i Danmark”, siger Christian Christrup Kjeldsen.