Pisa 2022

Pisa: Aldrig har danske elever klaret sig dårligere i matematik

Pisa-resultaterne på verdensplan viser tilbagegang efter corona, men den danske tilbagegang handler ikke kun om pandemi, hedder det i Pisa 2022-rapporten, der netop er offentliggjort. Danmark har samtidig undtaget alt for mange elever, hvilket formentlig har presset resultaterne kunstigt op.

Publiceret Senest opdateret

Danske 15-årige scorer fortsat over OECD-gennemsnittet i læsning, matematik og naturfag i det internationale skolekapløb, Pisa-undersøgelsen. 

Men tendensen går i den forkerte retning, og Danmark har aldrig klaret sig så dårligt i matematik i Pisa-undersøgelsen, siden da den blev gennemført for første gang i 2000. Det gik ellers fremad med de danske 15-åriges matematikpræstationer i Pisa 2015 og 2018, men ved testen i 2022 har de danske elevers præstation taget et kæmpe drop. Også i læsning er resultaterne gået nedad siden 2018.

Matematik er hovedområde for den nyeste Pisa-undersøgelse, og generelt på verdensplan har der været tilbagegang efter corona-pandemien. Men nedgangen er betydeligt større i Danmark, Norge og ikke mindst Finland. 

”Et godt grundlag i læsning og matematik er noget af det vigtigste, elever får med sig fra skolen. Derfor ser jeg med bekymring på de nye Pisa-resultater", siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i en kommentar på uvm.dk og konstaterer, at folkeskolereformens ide om flere timer ikke har virket. 

"Derfor er regeringen kommet med et folkeskoleudspil, hvor vi satser mere på kvalitet end kvantitet. Vi ønsker kvalitetstid med dygtige voksne og ro til fordybelse. Derfor har vi blandt andet foreslået, at der skal igangsættes fornyelse af folkeskolens forskellige fag. Mindst 90 procent af de meget detaljerede læringsmål skal væk. Der skal i stedet være et langt større fokus på fagenes kernestof, og lærerne skal have større frihed til at tilrettelægge undervisning med udgangspunkt i de elever, som sidder i klassen. Samtidig lægger vi op til, at de elever, som kæmper mest med dansk og matematik, skal kunne modtage undervisning i små hold nogle timer om ugen".

For mange ordblinde undtaget

Ikke en folkeskolemåling

  • I modsætning til de universitetsdrevne internationale undersøgelser som Pirls (læsning) og Timss (matematik og naturfag) tester Pisa-konsortiet ikke bestemte klassetrin. I stedet er det 15-åriges kompetencer, der testes. 
  • Pisa-konsortiets medarbejdere tager ud på folkeskoler, friskoler, efterskoler og gymnasier og gennemfører testen blandt 15-årige elever udtrukket som en stikprøve af unge, der er indskrevet på en uddannelsesinstitution og er mellem 15 år og to måneder og 16 år og tre måneder på testtidspunktet. 
  • I Danmark deltog 6.200 elever i testen i foråret 2022. Andelen af unge i Pisa-alderen, der går i folkeskolen, er faldet støt, siden Danmark for første gang deltog i Pisa i 2000, blandt andet fordi stadig flere unge tager et år på efterskole. Ifølge Danmarks Statistik var andelen af uddannelsessøgende 15-årige, der var indskrevet i en folkeskole i oktober 2022, 54,4 procent

Danmark skiller sig også uheldigt ud på et andet punkt. Generelt tillader OECD's Pisa-kontor, at man giver fem procent af stikprøven af 15-årige lov til at undlade at tage testen, for eksempel hvis de er ordblinde. Men Danmark har undtaget 11,6 procent, cirka dobbelt så mange som ved den forrige Pisa-test. 

Ifølge den internationale rapport er forklaringen et stigende antal danske elever, der er konstateret ordblinde og dermed har ret til at bruge særlige it-hjælpemidler både til hverdag og ved prøver. Hjælpemidler, man ikke kan bruge ved Pisa-testen. 

Pisa-eksperterne vurderer, at fritagelsen af et stort antal ordblinde fra testen kan give et falsk positivt billede af de danske præstationer.

Mindre 'matematikangst'

Foruden den faglige test har de 15-årige besvaret et stort spørgeskema. Heraf kan man bl.a. udlede, at danske 15-årige sammen med de norske har OECD's højeste socioøkonomiske levestandard. Og at danske elever lider meget mindre af 'matematikangst' end gennemsnitlige 15-årige i de deltagende lande. Både på nationalt og individuelt plan er der en klar statistisk sammenhæng mellem matematikangst og dårlige præstationer.

Gør sig mindre umage

De danske 15-årige topper også statistikken over andelen, der svarer, at de ville have gjort sig mere umage med Pisa-testen, hvis den havde haft betydning for deres karakterer. Det svarer flere end 80 procent af de danske elever mod 71 procent i gennemsnit i OECD-landene.

Det danske Pisa-konsortium og Børne- og Undervisningsministeriet holder fælles pressemøde for at præsentere de danske resultater. Følg med på folkeskolen.dk

Rangliste - Pisa 2022 - matematik

Singapore575
Macao (China)552
Chinese Taipei547
Hong Kong (China)*540
Japan536
Korea527
Estonia510
Switzerland508
Canada*497
Netherlands*493
Ireland*492
Belgium489
Denmark*489
United Kingdom*489
Poland489
Austria487
Australia*487
Czech Republic487
Slovenia485
Finland484
Latvia*483
Sweden482
New Zealand*479
Lithuania475
Germany475
France474
Spain473
Hungary473
OECD average472
Portugal472
Italy471
Viet Nam469
Norway468
Malta466
United States*465
Slovak Republic464
Croatia463
Iceland459
Israel458
Türkiye453
Brunei Darussalam442
Ukrainian regions (18 of 27)441
Serbia440
United Arab Emirates431
Greece430
Romania428
Kazakhstan425
Mongolia425
Cyprus418
Bulgaria417
Moldova414
Qatar414
Chile412
Uruguay409
Malaysia409
Montenegro406
Baku (Azerbaijan)397
Mexico395
Thailand394
Peru391
Georgia390
Saudi Arabia389
North Macedonia389
Costa Rica385
Colombia383
Brazil379
Argentina378
Jamaica*377
Albania368
Palestinian Authority366
Indonesia366
Morocco365
Uzbekistan364
Jordan361
Panama*357
Kosovo355
Philippines355
Guatemala344
El Salvador343
Dominican Republic339
Paraguay338
Cambodia336

* Stjernen ud for bl.a. de danske resultater betyder, at de skal tages med forbehold, fordi landet har undtaget flere end den tilladte andel fra testen

Powered by Labrador CMS