15/12 kl. 11:40: Opdateret med en udtalelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Ringe talforståelse, dårligt sprog for matematik og manglende motivation for at lære.

Det er nogle af de største udfordringer hos eleverne, som matematiklærer Lis Zacho og to andre fra en ministeriel ekspertgruppe på baggrund af interviews og spørgeskemaer skrev ned i en rapport i september sidste år til daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Ministeren havde nedsat ekspertgruppen for at rette op på et nedadgående matematik-niveau hos eleverne. Et fokus, der nu er blusset op på fuld kraft i kølvandet på de nedslående Pisa-resultater, som i sidste uge viste, at danske 15-årige aldrig har klaret sig så dårligt i matematik.

Pisa: Aldrig har danske elever klaret sig dårligere i matematik

Den store matematikrapport var tilmed fyldt med konkrete anbefalinger til politikerne, men den har aldrig fået noget liv, så vidt Lis Zacho ved:

”Det føles ærgerligt, at vi kan pege på løsninger, og at de så overhovedet ikke bliver sat i værk", siger Lis Zacho, der til daglig er matematiklærer- og vejleder på Lindevangskolen på Frederiksberg. 

"Det er jo ikke tilfældigt, at vi lavede rapporten. Elevernes matematik-forståelse har været et problem i flere år, og rapporten giver faktisk nogle indsigter, politikerne og ministeriet kunne tage fat på”, fortæller hun.

Brugte næsten et år

Ekspertgruppens rapport indeholder beskrivelser af otte udfordringer, gruppen identificerede på baggrund af de interviews og spørgeskemasvar, der blev indsamlet over en periode på lige under et år. 

Gruppen pegede desuden på 10 løsningsforslag, som er konkret beskrevet og argumenteret for ud fra forskning på området.

Blandt udfordringerne peger Lis Zacho især på den store faglige spredning og elevernes manglende motivation i matematiktimerne.

”Eleverne oplever matematik som irrelevant for deres videre liv og hverdag. Det gør noget ved deres motivation. I eksempelvis engelsk kan eleverne opbygge selvtillid, når de kan gennemføre en hel lektion på sproget, og de øver det i fritiden. Sådan er det ikke på samme måde i matematik, og det skal vi gøre noget ved”.

"Vi har glemt legen i matematikken"

Lis Zacho synes, at meget matematikundervisning bliver for færdighedsbaseret og uden nok tid til fordybelse. Ikke mindst fordi det ofte er test, som tager fokus, og som fører til ’teaching to the test’-undervisning, som ikke for alvor sætter sig hos eleverne.

”Det sker blandt andet med digitale værktøjer, hvor eleverne nærmest sidder og laver selvstudie på en hjemmeside. Dér kan de måske hakke sig igennem 1000 opgaver, men måske er det bedre at lade dem løse 10, og så gøre det helt anderledes. For vi ved fra forskningen, at det at løse basale opgaver ikke nødvendigvis lagrer sig, hvis det ikke er meningsfyldt”.

"Vi spilder så mange gode undervisningstimer på at lave test", tilføjer hun. 

I stedet er Lis Zacho selv begyndt at prøve at trække virkeligheden ind i sin undervisning, netop for at arbejde med elevernes motivation. Det gør hun blandt andet med forløb om klima eller madspild.

”Vi ved, at børnene hører en masse om klima i deres fritid, og de går også op i det. Og der er jo masser af matematik i de hverdagsnære emner. Brøker, procenter, fald og stigning i Co2-niveau og så videre. Vi har glemt legen i matematikken, at det i virkeligheden er et kreativt fag”.

Alle burde skulle op i den mundtlig prøve

Det fører Lis Zacho til løsningerne. For hvis eleverne skal finde matematik relevant, undersøgende og legende, så skal de også kunne tale om matematik. Og det kan de ikke i særlig høj grad nu, lyder det i Ekspertgruppens rapport.

Derfor er et af løsningsforslagene, at den mundtlige afgangsprøve i faget bør være obligatorisk.

”Den mundtlige prøve er fantastisk, fordi den giver mulighed for at løse problemer inden for faget, og det kræver, at man kan tale ’sproget’. En obligatorisk mundtlig prøve vil styrke fokus på mundtligheden i matematik, som er så vigtig for at kunne udvikle sig”, forklarer Lis Zacho.

Skærpede og fokuserede læreplaner

Et andet af rapportens løsningsforslag er en gennemskrivning af matematikkens læreplaner. Den skal være mere konkret og prioriteret, siger Lis Zacho.

”For eksempel kunne der godt stå, at der skal være særligt fokus på regnestrategier. For det er virkelig en udfordring for eleverne. Både skærpede læreplaner og en mundtlig prøve ville skabe en mere fokuseret undervisning”, siger Lis Zacho op uddyber:

Matematiklærernes formand: Dårlige Pisa-resultater hænger til dels sammen med reformen

”Jeg oplever, at vi ræser rundt i emner og opgavetyper. Så er der den ene test, og så er der den anden, og så skal man lige klare et luciaoptog eller lave en årsplan. Vi mangler dybdelæring i få, men prioriterede ting”.

Matematiklæreren veksler selv mellem at have fokus på talforståelse og regnestrategier i sin undervisning. Regnestrategier og undersøgende problemløsning er vigtigt, siger hun, men det kræver en basal talforståelse. 

Og for begge udfordringer kræver det, at lærerne tænker mere kreativt og varieret og undgår det instrumentelle, stillesiddende ’fabriksarbejde’.

”Børn i dag er anderledes end børn tidligere. De har ikke nødvendigvis den store evne hjemmefra til at løse opgaver i hverdagen. Der skal læreren finde på måder at træne den muskel på en spændende måde”.

Tilføjelse 15/12:

Adspurgt hvad planen er for ekspertgruppens anbefalinger og arbejdet med rapporten, oplyser børne- og undervisningsministeriet i en mail: 

"Som opfølgning på ekspertgruppens arbejde er der i første omgang igangsat revidering af læreplaner for matematik på gymnasieområdet. Herudover bliver der løbende tage højde for anbefalingerne i forbindelse med igangværende og planlagte initiativer. Det gælder fx det løbende arbejde med matematikvanskeligheder og indsatser ift. tal og algebra på grundskoleområdet. Det forventes også, at anbefalingerne vil kunne kvalificere arbejdet med matematik i regi af Fagfornyelsen på folkeskoleområdet.”