Pisa 2022

Tilbagegangen i matematik er markant, men det er den også i de andre nordiske lande, siger seniorforsker og Pisa 2022-projektleder i Danmark Vibeke Tornhøj Christensen.
Tilbagegangen i matematik er markant, men det er den også i de andre nordiske lande, siger seniorforsker og Pisa 2022-projektleder i Danmark Vibeke Tornhøj Christensen.

Pisa-leder: I forhold til de andre nordiske lande, så ligger vi jo rigtig fint

Selvom danske elever aldrig har ligget dårligere i matematik i Pisa, skal vi huske, at den faglige tilbagegang gælder de fleste lande, og ikke mindst vores nabolande. Det siger den ansvarlige forsker på den danske del af Pisa.

Publiceret Senest opdateret

Danske 15-årige klarer sig markant dårligere i især matematik i den netop offentliggjorte Pisa-test, end de gjorde i 2018. I læsning går vi også tilbage.

Til gengæld er vi ikke unikke. I 41 ud af de deltagende 71 lande er eleverne gået tilbage i matematik, men hvor danske 15-årige er gået tilbage med 20 point, er OECD-landene gennemsnitligt ’kun’ gået tilbage med 15 point. Scoren fungerer sådan, at 500 point er det højeste med en standardafvigelse på 100, og i Pisa 2022 har Danmark scoret 489 point i matematik.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye kaldte til et pressemøde udviklingen ’bekymrende’ og pegede eksempelvis på det nyligt offentliggjorte skoleudspil som en samling værktøjer, der skal gøre, at danske 15-årige klarer sig bedre til Pisa-testen i 2026.

For Vibeke Tornhøj Christensen, seniorforsker ved forskningscentret Vive og projektleder for Pisa 2022 i Danmark, er det vigtigt at huske på, at Pisa ikke nødvendigvis giver et fuldendt billede af, hvordan ens egne elever klarer sig, og at det ikke giver mening at lave politik kun på baggrund af Pisa-resultaterne. Også selvom nedgangen i matematik og læsning er markant.

”OECD selv kalder en tilbagegang på 20 point markant. Men man skal også huske, at Pisa er en brik i et stort puslespil, hvor andre undersøgelser og konkrete erfaringer fra skolerne udgør de andre brikker. Så man skal som både skoleprofessionel og som politiker kigge på det samlede billede”, siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Pisa 2022

Pisa-undersøgelsen gennemføres normalt hvert tredje år. Senest offentliggjorte Pisa-undersøgelse blev præsenteret i december 2019. Den næste Pisa-runde skulle derfor have været i 2021, men coronaviruspandemien i foråret 2020 betød, at det i både Danmark og mange andre lande blev aflyst. I stedet bliver Pisa 2022 offentliggjort den 5. december i år. 88 lande har deltaget. 

Et konsortium bestående af forskningsinstituttet Vive, Danmarks Statistik og professionshøjskolerne Via og UCL har gennemført den danske del af Pisa 2022. Ved samtlige syv tidligere Pisa-runder har Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, været en stor del af projektet, men da denne runde var i udbud, takkede DPU nej til at gå med i konsortiet. 

I Pisa 2022 er hoveddomænet matematik. Det betyder, at alle deltagende 15-årige har besvaret opgaver inden for faget matematik, mens kun halvdelen har besvaret opgaver inden for læsning og den anden halvdel inden for naturfag. Det særlige "innovative" domæne i Pisa 2022 er kreativ tænkning. Rapporten om dette område kommer først i sommeren 24, og det samme gælder den ekstra test af de unges finansielle kompetencer, som Danmark og mange andre lande har tilkøbt.

Som ved de seneste Pisa-runder har Danmark også tilkøbt en såkaldt oversampling af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det betyder, at der deltager flere 15-årige danskere med anden etnisk baggrund, end de faktisk udgør af befolkningen, og det sker, for at man har tilstrækkeligt mange af dem til selvstændigt at kunne se på udviklingen i, hvordan de klarer sig skolemæssigt. Men i den samlede Pisa-undersøgelse vægtes køn, etnicitet, geografi, store og små skoler med videre, så de forskellige grupper indgår i resultaterne med den andel, de udgør af 15-årige. 

Nordiske lande er gået tilbage

Det er også værd at huske, at de andre nordiske lande er gået endnu mere tilbage i alle tre fag end os, påpeger Vibeke Tornhøj Christensen. Norge er eksempelvis gået 33 point tilbage i matematik og 23 point i læsning, i Finland 23 point i matematik og 30 point i læsning, og  Island er gået hele 36 point tilbage i matematik og 38 point i læsning.

”I forhold til de andre nordiske lande, så ligger vi jo rigtig fint. Og tilbagegangen er jo en tendens i mange af landene”, siger forskeren.

Corona-pandemien har sandsynligvis haft indflydelse på tilbagegangen bredt blandt alle OECD-lande, lød det på pressemødet om Pisa. 

Ordblinde kunne have kostet 6 point

Danmark ligger trods tilbagegangen i matematik som det førende nordiske land med 489 point, skarpt efterfulgt af Finland med 484 point. I læsning og naturfag ligger vi nummer to, hvor Finland er nummer et. Danmark ligger samtidig over OECD-landenes gennemsnit, som i matematik er 472 point, i læsning 478 og i naturfag 484.

Danmark har dog muligvis scoret ekstra point ved at undtage 11,6 procent af de udtagne 15-årige fra testen, hvor man i henhold til Pisa-reglerne max må undtage 5 procent. I Danmark har ordblinde ret til digital oplæsningshjælp, som ikke er tilgængelig i Pisa-testen, og derfor er især mange ordblinde blevet undtaget.

Det betyder, at Danmarks resultater muligvis er en smule bedre, end de kunne have været, fordi forskerne ved, at ordblinde elever typisk klarer testen en smule dårligere end øvrige elever. Ifølge Vibeke Tornhøj Christensen ligger et estimat på, at Danmarks ”mangel” på  ordblinde Pisa-deltagere kan have gjort en forskel på mellem tre og seks Pisa-point.

”Der har Danmark fået en anmærkning, som vi kan forsøge at gøre noget ved til næste gang. Men der er en del lande, der har høje fritagelsesprocenter i denne her runde. Nok en del på grund af corona. I nogle af de andre nordiske lande er den over 7 procent”.

”Jeg vil ikke mene, det havde gjort den store forskel i forhold til de overordnede konklusioner. Om det er en tilbagegang på 20 eller 23 point er ikke det, der er væsentligt”, siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Mere it i Danmark end i andre lande

Danmark skiller sig ud i forhold til de andre OECD-lande i brugen af it i undervisningen. 3,8 timer bruger danske 15-årige gennemsnitligt på digitale apparater på en skoledag. Gennemsnittet i OECD er 2 timer dagligt.

Det fokuserede minister Mattias Tesfaye på ved pressemødet, hvor han mente, at tallene var udtryk for en for skærmbaseret skole. Vibeke Tornhøj Christensen mener dog ikke, man i kan udlede noget af de 15-åriges it-brug i skolen og deres faglige resultater.

”Vi kan se, at en stor del af det er til at tage noter, slå ting op osv, så er det ikke, fordi de sidder og kigger på TikTok undervejs. De bruger det langt hen ad vejen til faglige ting som et fagligt redskab. Men man kan også se, at der er elever, der bliver distrahereret af, at der er skærme, men det er ikke mere i Danmark end i andre lande”, siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Danske elever gør sig mindst umage

De danske 15-årige topper også statistikken over andelen, der svarer, at de ville have gjort sig mere umage med Pisa-testen, hvis den havde haft betydning for deres karakterer. Det svarer flere end 80 procent af de danske elever mod 71 procent i gennemsnit i OECD-landene.

Pisa-forskeren understreger, at det er med vilje, at Pisa er lavet sådan, at den skal give et billede af elevens kompetencer på en så virkelighedsnær måde som muligt.

”Det kan muligvis have en effekt på resultaterne, men det ved vi ikke. Eleverne siger selv, at de ikke tillægger det stor betydning. Og Pisa er netop lavet sådan, at det skal være ’low stakes’. Vi vil faktisk gerne have, at de skal bruge kompetencerne, som de ville i en hverdagssituation”.

Powered by Labrador CMS