En gang om året samles alle øens ca. 100 matematiklærere for at drøfte deres fag.

Det kræver en landsby at opfostre et barn - og en ø at lære det matematik

Hvert forår samles matematiklærerne fra alle Bornholms 14 folke- og friskoler under ét tag for at få inspiration til deres fag. Resultatet er en større forankring hjemme i den daglige undervisning, fordi alle har hørt det samme.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kræver en hel landsby at opfostre et barn, lyder et afrikansk ordsprog. På Bornholm vil de måske tilføje: Og en hel ø at lære det matematik.

I hvert fald er det efterhånden en fast tradition, at alle øens matematiklærere mødes en dag om året til Matematiklærerens Dag.

Første gang arrangementet løb af stablen var i 2022, så da succesen blev gentaget for nylig var det altså fjerde gang, at alle øens cirka 100 matematiklærere fra i alt 14 folke- og friskoler var samlet under ét tag for at diskutere deres fag.

Og det gør arrangementet helt unikt, pointerer Bent Lindhardt fra Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning, der sammen med Danmarks Matematiklærerforening og CFU Bornholm står som arrangør.

"Jeg har ikke hørt om noget lignende fra andre kommuner. Der findes pædagogiske dage, men de handler oftest om generelle pædagogiske og almendidaktiske tiltag. Jeg har ikke hørt om tilsvarende med et fagspecifikt program andre steder", siger han.

Kan ses i hverdagen

Spørger man Dorthe Pauck Due, matematiklærer og  -vejleder på Svartingdal Skole samt lokalformand for Danmarks Matematiklærerforening på Bornholm, kan man se resultaterne i den daglige undervisning.

For et par år siden var der fokus på Det Tænkende Klasserum, som ingen af øens skoler havde særligt vidtgående erfaringer med at arbejde med.

"Men vi kan virkelig se, at de har taget det til sig og arbejder med det i undervisningen. Det er helt sikkert, fordi alle er med. Alle har hørt det samme og har det samme sprog. Det gør det lettere at gå hjem og fortsætte i fagteam", siger hun.

Bent Lindhardt er enig:

"Normalt sender man én eller to lærere afsted på kursus, og så skal de hjem og overdrage til de andre. Her bygger alle på den samme diskussion og de samme øvelser. Og der er virkelig brug for at få drøftet nogle aktuelle problemstillinger i skolens faglige fællesskaber", siger han.

Kræver skemasmidighed

At alle øens matematiklærere er samlet samme sted på samme tid en hel dag, betyder selvsagt, at der ikke gennemføres én eneste matematiktime på de bornholmske skoler denne dag.

Det kræver naturligvis vilje til at vise sig smidig i skemaplanlægningen fra skoleledere og kollegaer, understreger Dorthe Pauck Due.

Derfor er det vigtigt, at skolerne allerede i starten af skoleåret får at vide, hvornår Matematiklærerens Dag og pendanten for dansklærerne på øen, Dansklærerens Dag, løber af stablen.

"Så kan man planlægge sig ud af det og for eksempel holde humanistisk temadag", siger Dorthe Pauck Due.

Den store velvilje til at sende alle lærerne afsted og vise sig fleksible bliver også hjulpet på vej af, at arrangementet har kommunens opbakning, og at skolerne derfor ikke selv skal have penge op ad lommen, pointerer hun.

Årets tema er regnestrategier

Temaet for dette års udgave af Matematiklærerens Dag på Bornholm er todelt. Dels handler det om den fagfornyelse, der skal munde ud i nye mål for folkeskolens fag i 2027.

Her sidder Dorthe Pauck Due med i den gruppe, der skal skrive den nye fagplan for matematik.

Den anden halvdel af programmet handler om regnestrategier. For hvad vil det egentlig sige, at man kan regne i 2025?

"Der er afsat en halv milliard til at løfte de svageste elever i dansk og matematik, så de lærer at læse, skrive og regne. Der er bare ikke rigtig nogen, der har taget stilling til, hvad det egentlig vil sige at kunne regne. Det har vi haft en god, grundig og nuanceret diskussion af", siger Bent Lindhardt.

Langt til nabokommunen

Trods det tætpakkede program er der sat tid af til, at lærerne til sidst kan sætte sig sammen i deres fagteam og fordøje dagens input.

"Så man kan lægge skinnerne for, hvordan man vil arbejde videre med det hjemme på skolen, så det netop ikke bliver en løsrevet, enkeltstående dag", siger Dorthe Pauck Due og tilføjer:

”Det, der foregår her, er jo i virkeligheden de indledende diskussioner. Derefter skal man hjem og finde ud af, hvordan man kan arbejde videre med det”.

Og her er både skolens matematikvejleder, men også det regionale netværk af matematikvejledere vigtigt, understreger Bent Lindhardt.

"Det er vigtigt med institutionaliseret samarbejde, for idealismen har det med at brænde ud", siger han.

Dorthe Pauck Due nikker:

"Man skal huske, at vi har meget langt til nabokommunen. Så vi er afhængige af at kunne hente sparring hos hinanden, lærer til lærer og matematikvejleder til matematikvejleder. Tankegangen, der gennemsyrer det hele, er: Vi kan mere sammen, end hvis man sidder med det selv".