International sammenligning

Danske 8. klasse-elever scorer endnu engang topkarakter sammenlignet med unge i andre lande, når det kommer til viden om samfund og demokrati.
Danske 8. klasse-elever scorer endnu engang topkarakter sammenlignet med unge i andre lande, når det kommer til viden om samfund og demokrati.

Danske elever opnår igen topplacering i demokratiforståelse trods tilbagegang

Danske elever i 8. klasse ligger i top i en ny international undersøgelse af forståelse af politik og demokrati. Men de danske elever scorer lavere end tidligere.

Publiceret Senest opdateret

Danmark og Sverige er de lande i Europa, hvor landets elever 8. klasse har det højeste gennemsnit målt på deres forståelse af politik og demokrati. De to nordiske lande overgås dog af Taiwan.

Det viser en ny international undersøgelse af, hvad elever i 8. klasse ved om demokrati, og hvor engagerede er de i politiske spørgsmål.

Undersøgelsen hedder ICCS (International Civic and Citizenship Education Study) og er den største internationale undersøgelse af unges demokratiske dannelse og medborgerskab.

Det er tredje gang, at undersøgelsen bliver gennemført. I alt har elever fra 23 lande deltaget, og Danmark har deltaget med 4.769 elever fra 134 skoler.

Af ICCS-rapporten fremgår, at det danske resultat ”må betegnes som meget positivt”, men at de danske elever dog denne gang opnår et laverede gennemsnit end ved de to tidligere undersøgelser.

Forsker: Kalder på eftertanke

Danmark er langt fra det eneste land, hvor eleverne denne gang scorer lavere end undersøgelserne fra 2009 og 2016. Årsagen er ”formodentlig en eftervirkning af covid-19”, lyder det i rapporten.

Lektor ved DPU Jonas Lieberkind mener dog ikke, at corona kan forklare hele tilbagegangen.

”Corona-pandemien og nedlukningen af skolerne har været en medvirkende faktor, men den forklarer ikke den samlede udvikling. At danske unges viden om demokrati og samfund er for nedadgående, og at de samtidig har sværest af alle ved at forestille sig selv som politisk aktive borgere, kalder på eftertanke”, siger han i en pressemeddelelse. 

De tidligere undersøgelser har vist, at selvom de danske elever ved rigtigt meget om politik og demokratisk, så har de ikke de store forventninger til deres egen fremtidige politiske deltagelse. 

Sådan er det stadig. De danske elever identificerer sig i mindst grad af alle lande i Europa med ”den aktivt involverede borgertype” og ”den globalt engagerede borgertype”.

Til gengæld har mange danske elever mange samtaler med forældre og venner om politiske og sociale emner, lyder det i undersøgelsen. Og de er også blandt de mest positive i forhold til, om de forventer at stemme ved kommende valg.

De danske elever i 8. klasse har også ”en meget høj grad af tillid til de danske politiske institutioner”, fremgår det. Og tilliden til regering og folketing er steget siden sidst.

Pigerne trækker gennemsnittet op, når det handler om ligestilling

Det fremgår også, at de danske elever bekymrer ”sig relativt meget for klimaforandringer”. Til gengæld forventer de ”i relativt lille grad at deltage i aktiviteter for miljøbeskyttelse”. Og deres positive holdning til miljøbeskyttelse ligger under gennemsnittet i Europa, fremgår det.

Det kan samtidig læses, at de danske elever ”går gennemsnitligt relativt meget ind for ligestilling mellem kvinder og mænd inden for politik og arbejde”. Det er pigerne, der trækker gennemsnittet op. Og siden seneste undersøgelse i 2016 er drengenes tilslutning til ligestilling ”faldet betydeligt”, konkluderes det.

Eleverne føler ikke medindflydelse - og gider heller ikke

Kigger man på de danske elevers oplevelse af medindflydelse på deres egen skole, er den blandt de absolut laveste i den internationale sammenligning. Og også under Norge og Sverige.  

Det samme gælder deres ”villighed til deltagelse på skolen”, når der faktisk er mulighed for indflydelse, fremgår det.

”Eleverne oplever skolen som et åbent og debatstimulerende miljø, såvel i klasserummet som i relationerne mellem elever og lærere og mellem eleverne indbyrdes. Skolen skaber altså et vigtigt fundament for elevernes demokratiske dannelse. På den anden side er det bemærkelsesværdigt, at eleverne inden for en skolekontekst kun i meget ringe grad oplever, at de har mulighed for at få indflydelse på deres skole”, siger Jonas Lieberkind.

Minister: Vi må blive bedre til at inddrage de unge i skolens beslutninger

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtaler i en nyhed på ministeriets hjemmeside, at dagens resultat viser, at "det generelt går godt med danske unges demokratiske dannelse". 

"Men den viser også, at vi kan blive bedre til at inddrage de unge bedre i de beslutninger, der træffes på skolen", siger Mattias Tesfaye. 

Ministeren tilføjer desuden, at han har en oplevelse af, at "de unge er ansvarlige og indsigtsfulde".

Powered by Labrador CMS