Pisa 2022

'Hvis jeg er så heldig at være undervisningsminister om tre år, så skal det se anderledes ud”, sagde Mattias Tesfaye, da han præsenterede de danske resultater.
"Hvis jeg er så heldig at være undervisningsminister om tre år, så skal det se anderledes ud”, sagde Mattias Tesfaye, da han præsenterede de danske resultater.

”Vi skal være bekymrede, vi skal ikke være alarmerede”

”Jeg er ikke tilfreds”, lød det klart fra undervisningsministeren, da han kommenterede, at de danske elever scorer det hidtil dårligste resultat i Pisas matematiktest.

Publiceret Senest opdateret

Det var en alvorlig og bestemt Mattias Tesfaye (S), der tirsdag tog imod den danske presse for at fortælle om de danske elevers resultater i den nyeste Pisa-undersøgelse.

Bagtæppet var da også et Pisa-resultat i matematik, der er det hidtil dårligste i alle de Pisa-undersøgelser, der er lavet siden første undersøgelse i 2000.

”Det her er signifikante resultater. Dem der var 15 år sidste år, var dårligere til at læse og dårligere til matematik, end da man lavede den tilsvarende undersøgelse i 2019. Hvis jeg er så heldig at være undervisningsminister om 3 år, så skal det se anderledes ud”, sagde han og slog fast, at selvom Pisa-resultaterne ikke kan stå alene, så anser han Pisa for ”en af de væsentligste indikatorer på, hvordan vi klarer os fagligt i skolen”.

”Og jeg er ikke tilfreds”, slog han fast.

Tesfaye: Tendenserne satte ind inden corona

Inden da havde seniorforsker ved forskningsinstittet Vive og leder af Pisa-konsortiet Vibeke Tornhøj Christensen på et powerpoint vist, at selvom de danske elever var gået tilbage både i matematik og dansk, så er de andre nordiske lande gået endnu mere tilbage.

Ministeren slog dog fast, at der ikke er nogen grund til at glæde sig over, ”at det går dårligere i andre skandinaviske lande”. For ”skolen er ikke en konkurrence, og tilbagegang i Danmark skal bekymre”, sagde han.

Overfor Folkeskolen uddybede ministeren efterfølgende, hvor alvorligt han ser de danske resultater.

”Vi skal være bekymrede, vi skal ikke være alarmerede. Når jeg siger, at vi ikke skal være alarmerede, er det fordi, der er corona i de her tal. Når jeg siger, at vi skal være bekymrede, er det fordi, at tendenserne satte ind inden nedlukningerne. Så vi kan ikke kun undskylde det med pandemien”.

Danske resultater kunne have været endnu dårligere

Modsat tidligere år har Danmark denne gang fritaget en alt for stor del af eleverne fra at deltage i årets Pisa-test. Generelt tillader OECD's Pisa-kontor, at man giver fem procent lov til at undlade at tage testen, for eksempel på grund af handicap. Men Danmark har denne gang undtaget 11,6 procent, cirka dobbelt så mange som ved den forrige Pisa-test.

Frygter du, at det betyder, at de danske resultater faktisk er kunstigt positive?

”Jeg er ikke statistiker, så jeg prøver at lytte til, hvad forskerne siger. De siger, at deres faglige vurdering er, at hvis vi havde samme antal undtagede som sidste gang, så ville resultaterne være en anelse dårligere. Men tendensen til dårlige resultater ville jo stadig være der. De siger, at vi ville ligge omkring 3-6 point dårligere, og vi er i forvejen faldet 20 point, så…”, sagde ministeren med henvisning til det danske fald i matematik.

”Vi skylder dem mindst ét år”

Under præsentationen af resultaterne gjorde Mattias Tesfaye det klart, at han mener, at både befolkningen og politikerne generelt har glemt konsekvenserne af corona. Mange undervurderer ifølge ham, især hvor meget det har betydet for landets børn og unge.

”Jeg mener, at vi skylder dem mindst ét år”, sagde han.

Mener du, at det er noget, som skolerne kan gøre noget ved?

”Jeg tror faktisk, at folkeskolen er et af de steder i samfundet, hvor det er sivet ind, at der er en generation, der har betalt en markant højere pris end mange andre. Når jeg bruger lidt tid på pressemødet til at sige, at jeg synes, at vi skylder et år, er det fordi, at jeg nogle gange har en fornemmelse af, at corona allerede er meget, meget langt væk”.

Er det så en opfordring til, at skolerne skal gøre noget andet, end de gør i forvejen?

”Jeg har en opfattelse af, at der er mange skoler, der er meget bevidste omkring det. At de har arbejdet med de sociale fællesskaber på en måde, man ikke ville have gjort, hvis ikke der havde været corona og er mere opmærksom på børn i mistrivsel, end man ellers ville have været. Det gælder også på ungdomsuddannelserne. Det vil jeg egentlig opfordre til at fastholde”.

”Hellere en time for lidt end en time for meget”

Årets Pisa viser, at de danske elever er dem, der i gennemsnit bruger it som læringsredskab flest timer om dagen blandt alle deltagende lande.

Det fik Mattias Tesfaye til at stille et retorisk spørgsmål; ”er det mon Danmark, der her opfundet den dybe tallerken her, eller kunne det være, de andre lande har gang i noget, der var lidt mere fornuftigt?”

Ministeren anerkendte, at der ikke er klart forskningsmæssigt belæg for, om de mange timer med skærm har negative konsekvenser for ”børns læring, sundhed og deres trivsel”. Men indtil det er muligt at vide noget med sikkerhed, bør vi i skolen være mere forsigtige. ”Hellere en time for lidt end en time for meget”, sagde ministeren i sin tale til den samlede presse.

Kan det ikke omvendt være en væsentlig årsag til, at vi har klaret os mindre dårligt end de andre nordiske lande, at vi havde en god it-løsning under nedlukningerne?

”Digitaliseringen var god for Danmark under pandemien. Det var den også i skolen. Det må bare ikke blive til, at fordi undervisningen som nødløsning kunne gennemføres meget digitalt under nedlukningen, så er det per automatik en god måde at undervise, når vi kan være fysisk sammen”, forklarede Mattias Tesfaye efterfølgende til Folkeskolen.

Ministeren sammenlignede forløbene på de digitale læringsplatforme med nemme og hurtige færdigretter.

”Der er nogle af de digitale læringsforløb, der slet ikke har den næring i sig, som undervisningsforløb burde have. De kan sagtens bruges pædagogisk en gang imellem, men jeg synes, at de bliver brugt alt, alt for meget”.

Minister: Kommunerne har brugt for mange penge på it

Ifølge ham er der blevet brugt alt for mange penge på indløb af it i folkeskolen.

”Jeg fatter slet ikke, at der er kommuner, der bruger penge på at udlevere iPads til helt små 6-årige piger, der lige er startet i skole. Hvad skal de med en iPad? Det synes jeg er spild af penge, og det retter det pædagogiske fokus det forkerte sted hen”.

Mattias Tesfaye lagde heller ikke fingrene imellem, at man i regeringen med sit skoleudspil fra oktober har skiftet kurs en opfattelse af, at flere timer fører til mere læring, til det i højere grad handler om mere kvalitet i de timer, eleverne har.

Har I været for længe om at komme frem til den erkendelse?

”Normalt ville der ske det, at man har ét regelsæt, og så opstår der en politisk diskussion om et nyt, men her har der været et regelsæt, og så kom der et coronaregelsæt. Og som konsekvens af det er der ved at opstå noget, der ligner konsensus om: lad os give mulighed for at gøre skoledagen permanent kortere. Så corona har skabt en atypisk proces”.

”Da jeg startede som undervisningsminister, mødte jeg simpelthen ikke nogen, der mente, at vi skulle skrue tiden tilbage til før corona. Det er egentlig lidt mærkeligt at sige som undervisningsminister. For det var en kæmpestor politisk diskussion for 10 år siden, men nu er der ikke rigtigt nogen, der siger, at vi skal fastholde et krav om den lange skoledag”.

Powered by Labrador CMS