Årets Pisa-resultater er et decideret kollaps. Men et forventeligt kollaps.

Sådan lyder det fra den finske lærerforening Opetusalan Ammattijärjestö, som peger på blandt andet besparelser, flere elever med særlige behov og flere krav ovenfra som nogle af de oplagte forklaringer på et faldende niveau hos eleverne.

Finland lå i top i de første Pisa-undersøgelser og ligger stadig højt i Pisa 2022. Men i år er landets Pisa-score faldet med 23 point i matematik, 30 point i læsning og 12 point i naturfag. Det er henholdsvis 3, 22 og 12 point værre end det fald, som Danmark har oplevet. Det dramatiske fald sker efter flere Pisa-år med en mere gradvis nedgang i niveau.

Ifølge Jaakko Salo, der er chef for den uddannelsespolitiske afdeling i den finske lærerforening, kommer resultaterne som et chok for mange.

”Regering efter regering har i årevis kunnet pege på de høje Pisa-placeringer og bruge den som undskyldning for ikke at prioritere de rigtige tiltag og sikre uddannelsesmæssig lighed for finske børn. Men nu bliver det tydeligt, at der skal ske noget drastisk. Derfor håber vi, at Pisa-chokket bliver et wakeupcall for dem”.

Flere specielle behov

Pisa 2022

”Vi skal være bekymrede, vi skal ikke være alarmerede”

Blandt grundene til, at den finske lærerforening ikke er overrasket over det dramatiske Pisa-fald er, at skolesystemet – ligesom i Danmark – har oplevet besparelser i mange år, samtidig med at andelen af elever med særlige behov er steget.

Samtidig kommer der stadig flere krav til lærerne om, hvad der skal undervises i både fra politikerne og andre aktører. Og det betyder, at det finske curriculum bliver længere og længere, og at finske elever klarer sig dårligere og dårligere i test.

”Resurserne følger ikke med. Lærerne oplever, at de skal løse flere og flere opgaver, samtidig med at historisk mange elever kræver ekstra opmærksomhed”, siger Jaakko Salo.

Han fortæller om et relativt nyt krav for de finske lærere: En særlig handleplan, som skal laves for alle elever med særlige behov, som er flere sider lang og kræver rutinemæssige opfølgninger og diskussioner med forældre, kolleger og skolepsykolog. Og at handleplanen ofte kommer til at ligge i skuffen.

”Det er et godt eksempel på, hvor store krav der bliver sat til lærerne, men hvor lidt tid der er til at nå dem. Lærere skal bruge tid på at planlægge indsatser for eleverne, men der er ikke tid til at føre dem ud i livet. Og så daler kvaliteten af skolesystemet. Det er blandt andet det, vi ser konsekvenserne af nu".

"Der er brug for mindre klasser og mere specialuddannelse til lærerne, som kan stå mål med det, eleverne har brug for. Og så har vi brug for flere lektioner”, siger lærerforeningsrepræsentanten, der altså påpeger et behov for flere undervisningstimer, hvilket ellers er noget af det, den finske skole er blevet rost for at have relativt få af. 

Samtidig er finske lærere på samme måde som danske udfordret at højere krav fra forældre, der på digitale platforme vil kommunikere mere og hurtigere, end man kunne før. 

Faldende kvalitet

Covid 19-pandemien forklarer ifølge Jaakko Salo noget af det store fald i niveau. Ligeledes kan elevernes brug af skærme i skoletiden være uhensigtsmæssig. Ligesom i Danmark ligger Finland højt hvad angår skærmbrug - både den del, der er en del af undervisningen og den del, der distraherer. 

Men ingen af tingene forklarer alene den tendens, Finland har set både i Pisa gennem flere år og i andre test og undersøgelser, siger afdelingschefen.

Han vil nødig give én specifik forklaring, ligesom politikerne heller ikke skal få gode idéer om quick-fixes, der aldrig vil komme til at løse det store problem, siger han.

I stedet er det for ham relevant at tale om et generelt kvalitetsfald i praksis i det finske skolesystem, som kræver en gennemtænkning af rammerne. 

”I 90’erne havde vi et stærkt og lige skolesystem, hvor bundkvaliteten af undervisningen var god, lige meget hvor du boede, og hvilken skole du gik på. Sådan er det ikke længere. Der er kommet større og større forskelle lokalt, og kvaliteten står ikke længere mål med udviklingen og elevernes behov”.

Begyndende lærermangel

I Finland er lovgivningen på nationalt niveau relativt fleksibel, fortæller afdelingschefen. Lærerne har haft en stor grad af frihed og tillid, og det er også noget af det, der har gjort Finland til et best practice-land her i Danmark. Men der kommer mere bureaukrati ovenfra, og koblet med at kommunerne poster forskellige mængder resurser i deres lokale skoler, er der kommet stor ulighed i skolesystemet, som Pisa 2022 også afspejler.

Pisa 2022

Pisa-leder: I forhold til de andre nordiske lande, så ligger vi jo rigtig fint

I 90’erne var Finland ude i en stærk recession, hvor der kom massive besparelser på skolesystemet. Og skiftende regeringer har svigtet skolesystemet ved ikke at skabe balance, siger Jaakko Salo. 

Det betyder blandt andet, at de ser en begyndende tendens til lærermangel, som ellers ikke har været set før, især hos indskolingslærerne. I en nylig finsk undersøgelse svarede over halvdelen af lærerne, at de overvejede at forlade faget. For ti år siden var det tal under 20 procent.

”Selvfølgelig frygter vi ikke, at over halvdelen af lærerne vil forlade faget. Men det er et signal, der skal tages alvorligt. Og det håber vi meget, at regeringen og fremtidige regeringer gør nu”, siger Jaakko Salo.