I den danske folkeskole er det skolebestyrelsen, der godkender undervisningsmaterialer, og lærerne har metodefrihed til at tilrettelægge undervisningen efter elevgruppen.

Derfor er der tale om en "uanstændig statsstyring", når Folketinget pålægger Børne- og Undervisningsministeriet at udarbejde undervisningsmateriale om Muhammed-krisen, der skal lægges på ministeriets portal EMU.

Sådan lyder det fra formand fra skolelederforeningen Claus Hjortdal.

"Jeg synes, det er grotesk, at de samme politikere, der vil give folkeskolen frihed og snakker om tillid til lederne, begynder at detailstyre i den grad", siger han til folkeskolen.dk.

Beslutningsforslaget, der blev fremsat af de borgerlige partier fredag og stemt igennem uden om regeringen med støtte fra SF, pålægger ministeriet at udarbejde undervisningsforløb til EMU om Muhammed-krisen.

Samtidig skal krisen tilføjes som punkt på historiekanonen. Der er dog fortsat ikke noget krav for lærerne om at bruge undervisningsmaterialet i undervisningen.

Claus Hjortdal mener, at der i forvejen er masser af relevant materiale for lærerne at gribe til.

Hvad er din holdning til, om der findes selvcensur i folkeskolen?

"Jeg er sikker på, at lærerne i forvejen underviser i det her på præcis den måde, der egner sig til deres elever. Det synes jeg, man skal give dem lov til. Vi har ikke set alvorlige trusler i Danmark. Hvis de kommer, er det en anden sag", siger han.

"Men jo mere, politikerne rører i gryden, jo vanskeligere bliver det for os at undervise i Muhammed-krisen. Vi har ingen problemer, hvis de bare holder sig væk fra gryden".

Venstres Ellen Trane Nørby understregede, at lærernes metodefrihed ikke er truet, da de ikke pålægges at bruge undervisningsmaterialet.

Hun mener til gengæld, at lærernes ytringsfrihed og undervisningsfrihed er under pres på grund af "voldsmandens veto":

"Muhammed-krisen er skelsættende for nyere dansk historie. Det handler ikke kun om nogle tegninger. Det handler om Danmarks placering i verden, om udenrigspolitik og ytringsfrihed. Og også om undervisningsfrihed for lærerne, som selvfølgelig ikke skal stå med en frygt, der gør, at de udøver selvcensur. Det nytter ikke noget i et demokratisk samfund", sagde hun.

SF: Materialet skal indeholde tegningerne

SF: Materialet skal indeholde tegningerne

I modsætning til sidst, beslutningsforslaget blev fremsat, stemte regeringens støtteparti SF denne gang for, og bringer dermed regeringen i mindretal.

Partiets politiske ordfører Karsten Hønge kaldte det "indlysende rigtigt", at lærerne skal have metodefrihed til at tilrettelægge undervisningen efter den konkrete elevgruppe.

Men han pointerede risikoen for, at "det bliver en floskel, man gemmer sig bag", og at man af "misforståede hensyn" til elev- eller forældregruppen undlader at undervise i Muhammed-krisen.

"Og så er spørgsmålet, hvad det næste er, der så fravælges", sagde han og pegede på LGBT-rettigheder, Holocaust, folkedrabet i Armenien og evolutionsteorien som andre ømtålelige emner, "når forskellige kulturer mødes".

"Det var tegningerne, der udløste krisen, så selvfølgelig bør de indgå i en undervisning om krisen. Andet, vil jeg mene, er at gå i flyverskjul", lyder det fra religionslærerformanden.

Den del af beslutningsforslaget, der skal gøre Muhammed-krisen til et obligatorisk emne i historiekanonen, er John Rydahl dog mindre begejstret for.

"Kanonlister er noget, fanden har skabt. Det er en uskik, at folketingspolitikerne blander sig så detaljeret i skolens undervisning. Jeg kan på ingen måde støtte, at det bliver en del af kanonen - eller kanoner i det hele taget", siger han.

Debatten fredag var førstebehandlingen af beslutningsforslaget, som er fremsat af Mette Thiesen (NB), Ellen Trane Nørby (V), Alex Ahrendtsen (DF), Mai Mercado (KF) og Henrik Dahl (LA).

Andenbehandlingen er planlagt til den 21. december.

Se hele debatten i folketingssalen her: