K: Der skal evalueres på dansk- og historiekanonen
Konservative kræver, i forbindelse med forhandlingerne om regeringens folkeskoleudspil, en evaluering af, hvordan dansk- og historiekanonen bruges i undervisningen. "Det er mere end 10 år siden, at kanonerne blev introduceret. Det er på tide at se på, hvordan de bliver brugt, om de skal udvides, og om de kan bruges endnu mere", siger Konservatives undervisningsordfører, Brigitte Klintskov Jerkel til Skoleliv, mens hun slår fast, at kanonen ikke skal afskaffes.