Ung DF’er til Tesfaye: Lad ikke woke nonsens få indflydelse på kanonforfattere Nationalitet og køn skal ikke spille en rolle i udvælgelsen af nye kanonforfattere, mener dagens debattør. Romeo Troelsgaard
Prisvindere vil have en historiekanon med få temaer i stedet for mange punkter For 15. gang har HistorieWeb og Gyldendal kåret årets bedste historiebachelor fra læreruddannelsen. Vinderopgaven tager livtag med en historiekanon, de ikke mener siger eleverne noget.
Ingen praktikere med i kanonudvalg: "Historiefaget politiseres mere end andre fag" To nye punkter har fundet vej til folkeskolens historiekanon. Det ene uden nogen lærere sad med i udvalget, der skulle gøre punktet konkret.
Nye kanonpunkter: Historie er et politiseret fag Det er altid spændende, når der sker nyt i fagene. Det må man sige, at der sket i historiefaget. Vi har fået to nye kanonpunkter. Det ene undervises der i forvejen i, og det andet er kommet til uden involvering fra lærerene og faglige foreninger. Jakob Ragnvald Egstrand
Et kanon bud på kanonundervisning Hvis man trænger til en ny vinkel på sin litteraturundervisning, så er der bestemt et godt bud her. Anne Skovmark
Muhammedkrisen bliver ikke obligatorisk historiepensum Folketingsdebatten onsdag viste, at partierne ikke er færdige med at diskutere, om muhammedkrisen skal være obligatorisk stof i grundskolen, men også at flertallet er imod. Til gengæld er der udsigt til, at lærernes mulige selvcensur om kontroversielle emner skal kortlægges.
Socialdemokratiet siger nej til Muhammed-tvang i skolen Når Folketinget i dag skal stemme om, hvorvidt Muhammed-krisen skal indgå i undervisningen, kommer Socialdemokratiet til at stemme nej.
Holocaust-undervisning skal være obligatorisk næste skoleår Historielærere skal fra næste skoleår pålægges at undervise elever i Holocaust, viser høringsudkast.
Dansklærer: ”Jeg finder hvert år nye vinkler på H.C. Andersen” I de over 30 år Carsten Hansen har været dansklærer, er han aldrig blevet træt af at undervise i H. C. Andersen, og det er på ingen måde af pligt, at han arbejder med kanonforfatteren. Sara Fog maler hans liv og historier i et 'magisk portræt'. Der er inspiration at hente til din undervisning hos dem begge.
Kanon: Holberg giver mig mulighed for at diskutere tolerance med eleverne Holberg har masser at sige udskolingseleverne i dag. Om køn, sprogbevidsthed og tolerance, og så er han morsom. Det er dansklærer Dorthe Lambertsen og forsker Peter Zeeberg enige om. Men eleverne skal holdes i hånden og gerne se ham sat op på teatret.
To lærere i nyt kanonudvalg om Holocaust Fremover skal det være obligatorisk at undervise skoleelever om Holocaust. Et udvalg skal komme med forslag til udformningen af det nye punkt på historiekanon.
Salut for en kanon forfatter H.C. Andersen er en del af godnathistoriernes, danskhedens, sorgens, glædens og forundringens DNA. H.C. Andersen er vores største kulturelle ikon. Hans historier og historie er kernestof - så derfor giver det god mening at skrive en H.C. Andersen-biografi for børn. Det har Kim Fupz Aakeson gjort. Alice Nørlem
Dansk Folkeparti vil indføre obligatorisk pensum og karakterer fra 4. klasse Folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen vil gå til forligskredsen med et forslag om, at en ekspertgruppe nedsat af partierne skal udarbejde pensumlister. Dette pensum skal udgøres 75 procent af indholdet i 'nøglefagene'.
Litteraturkanon til debat på ny Politikerne er klar til en revision af gymnasiets litteraturkanon. Det var tydeligt på en høring i forrige uge. ”Hvad med også at se på folkeskolens kanon?”, spørger professor i uddannelsesvidenskab Nikolaj Elf. Dansklærerforeningens folkeskolesektion vil gerne en revision, men ikke en udvidelse.
Projekt til seks millioner skal udvikle historielæreres Holocaust-undervisning Undervisere i både folkeskolen og gymnasiet skal klædes bedre på til at undervise i jødeforfølgelserne under Anden Verdenskrig. Det skal et treårigt projekt til seks millioner kroner sørge for.
Skal vi virkelig undervise "i" holocaust? Det gør aldrig børn og folkeskolen en tjeneste, når politikerne bedriver mikromanagement i folkeskolen. Nu skal vi undervise i holocaust. Det gør vi allerede i historie som en del af forløb om 2. Verdenskrig og den tyske besættelse jan frejlev
Kommentar til artikel: Vi behøver ikke blive pålagt undervisning i Holocaust. Vi praktiserer det allerede. Det er min påstand, at det på det nærmeste er utænkeligt, at folkeskoleelever i Danmark går ud af niende klasse uden at have stiftet bekendtskab med Holocaust og andre folkedrab. Janus Neumann
Regeringen vil sætte Holocaust på historiekanonen for at bekæmpe antisemitisme Den nazistiske masseudryddelse af jøder under Anden Verdenskrig skal være en obligatorisk del af undervisningen i både folkeskolen og på gymnasiet, lyder det i en ny handlingsplan fra regeringen.
Kanon: Sådan er jeg blevet vild med Blicher Dansklærer Christella Kammeyer Christensen havde traume over Blicher fra sin egen skoletid. Men sammen med danskmakkeren Hanne Arberg har hun fundet en måde at gøre teksterne levende for eleverne. Så nu er hun vild med Blicher. Det samme er Johs. Nørregard, som anbefaler at gå digterruter med eleverne.
Skolelederformand: Beslutning om Muhammedkrise-forløb er uanstændig statsstyring Børne- og Undervisningsministeriet skal udarbejde undervisningsmateriale om Muhammed-krisen og lægge det på sin portal EMU. Samtidig bliver Muhammed-krisen obligatorisk i historiekanonen. Det er der politisk flertal for, efter SF fredag bragte regeringen i mindretal.
Er den grimme ælling en helt? HC Andersens eventyr er så fast en del af dansk kultur, at det udgør en udfordring for undervisningen. Eleverne har typisk kendt eventyrene altid og opfatter dem som børnelitteratur. Og hvordan kommer man ud over fastfrosne læsninger styret af HC Andersens liv, romantikken som genre eller forsimplede moraler? En måde at etablere en autentisk dialog om eventyrene kan være gennem filosofiske spørgsmål. Caroline Schaffalitzky
Kanon: Sådan kan man også arbejde med Tove Ditlevsen Tove Ditlevsen ville have været med i dansklærer Christina Rinaldo og historielærer Thomas Bach Pallesen Københavnerprojekt i 8. årgang, uanset om hun stod på kanonlisten. De er enige om, at hun er fantastisk. Det samme synes illustrator Line Jensen, som har tegnet en børnebog om hende.
Ud med den litterære kanon Debatten om en litterær kanon i dansk dukker jævnligt op. Det afgørende er ikke, hvilke forfatterskaber der optræder i en anakronistisk opremsning af nationale klenodier, men at der undervises i ældre tekster, og at de bliver set i et historisk perspektiv. Helge Christiansen
Bachelor: Multimodalitet viser vej ind i den ældre litteratur Arbejdet med multimodale tekster hjælper elever ind i ældre litteraturs svære sprog og langsomme tempo, skriver Julie Jensen i sit bachelorprojekt.
Kanonudvalg for rigsfællesskabet nedsat Børne- og undervisningsministeren har nedsat et kanonudvalg for rigsfællesskabet. Udvalget skal komme med sine anbefalinger til et punkt om Grønland og Færøerne i rigsfællesskabet i folkeskolens historiekanon. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse. Udvalget er nedsat på baggrund af aftalen ”Faglighed, dannelse og frihed – justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole” (januar 2019).
Sådan arbejder jeg med kanonforfatteren Grundtvig Meningerne er delte om litteraturkanonen. Giver den mening, og er de rigtige med? Folkeskolen.dk/dansk sætter fokus på de 15 forfattere og taler om hver enkelt med en lærer og én uden for folkeskolen. Her har vi fat i Grundtvig.
Nedfind den obligatoriske kanon! Den obligatoriske kanon har en historik, som historien er løbet fra. Men dens eksistens har det med at kalde på lapperier. Så lad os nedfinde den og tage debatten om, hvordan vi styrker litteraturen i undervisningen. Jens Raahauge
Dansklærerforening afviser, at der er brug for flere kvinder i kanonen Flere kvinder i litteraturkanonen, lød et opråb fra Dansklærerforeningens sektion for stx og erhvervsfaglige gymnasier, som undervisningsministeren afviste. Formand for Dansklærerforeningens grundskolesektion mener ikke, at der er brug for flere kvindelige forfattere i kanonen.
Lærer: Kanon om børns rettigheder kan være god ide En vejledende kanon til arbejdet med børns rettigheder kan være med til at give arbejdet liv og få diskuteret emnet, mener lærer fra en af Unicefs rettighedsskoler, Langelinieskolen i København.
Regeringen på vej med en børnerettighedskanon I det udspil til en Barnets lov, som regeringen er på vej med, indgår en vejledende kanon over tekster om børns rettigheder, der skal understøtte, at børn undervises i deres rettigheder i folkeskolen, skriver Altinget.
Forsker: Kvinderne kommer ikke af sig selv i litteraturundervisningen Det har stor betydning for eleverne, at de oplever, at der er kvindelige forfattere også i den ældre litteraturundervisning. Så hvis man skal have en kanon, så skal den repræsentere begge køn, lyder det fra professor Birgitte Possing.
Formænd: Bebyrd ikke dansklærerne med flere kanonforfattere En studerende har stillet et borgerforslag om flere kvinder i litteraturkanonen. Formændene for læreruddannelsens og folkeskolens dansklærere synes ikke, det er vejen frem. De tror mere på pejlemærker og plads til litteratur i læreruddannelsen.
Politikere uenige om manglende kvinder i folkeskolens litteraturkanon Et borgerforslag vil sætte flere kvindelige forfatteren på danskfagets litteraturkanons manglende kvindelige forfattere. De Radikale, Alternativet og Enhedslisten er enige i forslaget, men vil samtidig gerne have kanonen afskaffet helt. De borgerlige partier kalder til gengæld forslaget for håbløst og irrelevant. Det skriver Jyllands-Posten om politikernes modtagelse af Marie Larsen Skoles forslag, som hun fortalte om på folkeskolen.dk/dansk tidligere på måneden.
Fremtrædende skoleforskere vil aflæringsficere lærernes sprog Et overdrevent fokus på læringsmål har fjernet blikket fra indhold og formål med undervisningen, og det gør sproget om at lære fattigt og uambitiøst. Sådan lyder det fra Keld Skovmand og Lene Tanggaard, der med ny bog vil give lærerne inspiration til at genoptage diskussionen om, hvad det vil sige at lære noget.
Borgerligt forslag: Kristendomskanon i historie og samfundsfag De Konservative foreslår nu en obligatorisk kristendomskanon, som kan indeholde bl.a. kirkens indskrivning i Grundloven i 1849, højskolebevægelsen og kristne organisationers betydning i velfærdssamfundet, skriver Kristeligt Dagblad. Derudover skal kanonen sætte fokus på historiske perioder og store tænkere. Kristendomskanonen skal indgå i obligatoriske fag som f.eks. dansk, samfundsfag og historie, lyder det i forslaget.
Borgerforslag: Flere kvinder i kanonen Studerende Marie Larsen Skole er træt af, at der er så få kvinder på litteraturkanonlisten. Nu har hun stillet et borgerforslag, der skal lave om på det.
Bachelor: Temabaseret undervisning kan styrke elevers historiebevidsthed Når undervisning historie tilrettelægges i temaer bliver faget mere alsidigt, og det skaber rum for, at elevernes egen verden kan drages ind, siger Theis Nørgaard i sit bachelorprojekt i faget historie.
Eks-KL-chef til kamp for kanon-listerne "En kanonliste er et blandt flere værktøjer til at åbne døren ind til den verden for os, der ikke havde nøglen med hjemmefra", skriver den tidligere chef i Undervisningsministeriet og KL Arne Eggert i en kronik i Politiken. "Det der var stærkt i debatten om den skønlitterære kanon, var, at den så at sige blev flyttet ud af det skole- og kulturpolitiske rum og blev noget, der fik en betydning mere bredt. Noget, folk tog stilling til og kunne forstå".
Nye kugler til kanonen? Når folkeskoleforligskredsen mødes til forhandlinger, medbringer Det Konservative Folkeparti ønsket om en evaluering af historiekanonens liv i klasseværelserne. Lad os endelig komme i gang med dét, for bruges kanonen efter hensigten, er det god undervisning vi får at se. Dennis Hornhave Jacobsen
K: Der skal evalueres på dansk- og historiekanonen Konservative kræver, i forbindelse med forhandlingerne om regeringens folkeskoleudspil, en evaluering af, hvordan dansk- og historiekanonen bruges i undervisningen. "Det er mere end 10 år siden, at kanonerne blev introduceret. Det er på tide at se på, hvordan de bliver brugt, om de skal udvides, og om de kan bruges endnu mere", siger Konservatives undervisningsordfører, Brigitte Klintskov Jerkel til Skoleliv, mens hun slår fast, at kanonen ikke skal afskaffes.
Kanonen skyder med ærgerlige spredehagl I løbet af 15 film præsenteres historiekanonen for historie og samfundsfag i udskolingen. God ide, men forløbet deles kortfattet i to dele, hvor kvalitetsforskellen er slående. De store elever vil gerne tages alvorligt.
Tre klasser får pris for deres bud på de vigtigste værdier i fremtiden 7.b fra Rønde Skole, 8.c fra Hedensted Skole og 10. klasse fra Riberhus Privatskole vandt her til formiddag en oplevelses- og debatdag på Sprogø arrangeret af elever og lærere fra Ryslinge Højskole. Det gjorde de, fordi de vandt konkurrencen #klassenskanon. Her skulle landets skoleklasser give et bud på, hvilke værdier de vil at tage med ind i fremtidens samfund. Prisen blev blandt andet overrakt af undervisningsminister Merete Riisager.
Aftale: Tusindvis af bindende mål bliver vejledende En enig forligskreds har besluttet, at folkeskolens færdigheds- og vidensmål ikke længere skal være bindende: "Det vil få betydning helt ud i klasselokalerne", siger ministeren. "Både praktisk betydning og stor signalværdi", siger Bondo. "Det tager pusten ud af læringsmålstyringen", siger en lektor.
10 år med historiekanon: Katastrofen udeblev Debatten var livlig grænsende til betændt, da historiekanon for folkeskolen så dagens lys for 10 år siden. Historielærere og andre fagfolk frygtede indskrænkning af metodefriheden og ensrettet undervisning. I dag er historielærernes formand ikke så bekymret.
Giv plads til gladiatorkampe Det er ikke et kanonpunkt, men det er værd at bruge tid på alligevel. Materialet leverer på et niveau, som sjældent er set til grundskoleelever.
Kommune fastlægger "natur-kanon" Samtlige skoleelever i Fredensborg Kommune i Nordsjælland skal fremover igennem Danmarks første såkaldte "natur-kanon" med forskellige faglige naturoplevelser på de enkelte klassetrin.
Nyuddannet historielærer prioriterer dannelse på trods af målstyring ”Læreren kan, uden at udøve civil ulydighed, stadig arbejde med en alsidig og personlig identitetsudvikling i historiefaget”, skriver nyuddannet lærer David Svinth Jakobsen i sit afgangsprojekt. Han har vundet en pris for projektet, og han har et konkret bud på, hvordan læreren kan arbejde med identitetsudvikling i historie i forhold til kompetenceområdet 'historiebrug'.
Historiedysten 2016 rammer ned i en hvepserede Det Nationalhistoriske Museum gør den danske kolonihistorie til temaet for Historiedysten 2016. I dysten skal skoleelever forholde sig til blandt andet Danmark som slavenation.
Historie: Ikke-faguddannede er mindre kritiske over for læremidlerne HistorieLab har netop offentliggjort en rapport om årsagerne til, at så mange historietimer varetages af lærere, der ikke er uddannet til det. Det viser sig, at lærere, der ikke har historie som linjefag eller tilsvarende kompetencer, er mindre kritiske overfor det undervisningsmateriale, de bruger. De er heller ikke i samme grad opmærksomme på, om de tilgængelige materialer understøtter Fælles Mål.
Falihos: Målstyring er en styrke Falihos tilbyder workshops målstyring i historiefaget, så landets lærere kan blive inspireret til at bruge målstyring konstruktivt
PD: Fjern uinspirerende, gamle og kedeligt udseende bøger fra læringscentret Mange elever i udskolingen dropper bøgerne. Vi skal fortælle dem, hvor vigtigt det er at læse. Men vi skal også motivere dem ved at anerkende, at de har en anden holdning til læsning og medier. Og ved at gøre skolens læringscenter til et inspirerende sted, hvor der sker en masse spændende. Vi må skabe en generation, hvor det at læse giver street credit, siger Helle Damgaard i sit diplomprojekt, der har modtaget Lærerprofession.dk´s 2. pris for at være et af årets bedste diplomprojekter.
Fælles Mål 2015: Målbar historieundervisning Historielærerne på Utterslev Skole oplever målstyren af faget som en fordel, både for sig selv og for eleverne. Og de ser ikke nogen modsætning mellem kanonkravet og Forenklede Fælles Mål.
Kompetencemål og kanon hænger ikke sammen Historielærerne er blevet fanget mellem kanonkrav og læringsmål, antyder ny undersøgelse. Fagets Fælles Mål for historie er mere komplekse og omfattende end målene for andre fag, og så skal der også være tid til kanonpunkter. Med kun to ugentlige lektioner.
Historieundervisningen skal ikke spilde skolens tid Historiedidaktiker Rune Christiansen fra læreruddannelsen i Aarhus mener, at ren vidensformidling er overflødigt, når nu vi har Google. I stedet skal historielærere bruge deres fag til at lære eleverne at forstå den verden, vi lever i i dag. Om det så skal være på bekostning af kronologi og kanonpunkter.
Astrid Lindgren på den vejledende litteraturliste Forfatterne Astrid Lindgren, Amalie Skram, Thorbjørn Egner og Robert Storm Pedersen har alle fået plads på folkeskolens vejledende litteraturliste i forbindelse med opdateringen af den danske litteraturkanon.
De tavse kanoner Jeg spørger bare. Jeg skriver her for at forstå noget, jeg ikke forstår. Jeg vil bede Undervisningsministeriets eksperter og andre om at forklare mig meningen med ændringerne i den litterære kanon i dansk. Helge Christiansen
Ups! En parentes kan (ikke) bruges til noget Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg figurerer fortsat som obligatorisk læsning på gymnasiets læreplaner. Så helt forsvundet fra kanonlisten er det altså ikke. Det fremgår af en parentes i bilag til Fælles Mål. Og det havde jeg overset. Jens Raahauge
Klaus Rifbjerg og Martin A. Hansen smidt af kanonliste Tove Ditlevsen og Henrik Ibsen bliver nu en del af folkeskolens danskkanon, Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg ryger ud. "Ændringerne er lusket igennem", siger Dansklærerforeningen.
Regeringen bøjer sig: kanon skal fortsat være obligatorisk I den nye folkeskolereform bliver lærerne fortsat bundet af kanonlister i dansk og historie, på trods af at et flertal i Folketinget inklusive regeringspartierne sidste år besluttede, at kanon skulle gøres frivillig.
Sådan er blå bloks "10 bud" blevet modtaget Regeringen har kaldt oppositionens 10 forhandlingskrav for en "blandet buket". Men hvor er parterne enige, og hvor er de langt fra hinanden?
