Folkeskolens leder:

Lærernes universitet

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tænk hvis det at vælge læreruddannelsen var en åben port til mange spændende karrieremuligheder inden for feltet børn og undervisning. Man kunne søge ind på en fireårig uddannelse lige efter studentereksamen, hvor man lærte grundlæggende pædagogik og didaktik af erfarne folk og specialiserede sig i at undervise i bestemte fag. Så kunne man gå ud og arbejde som lærer nogle år og så måske specialisere sig endnu mere - fordybe sig i et fag i et år eller måske ligefrem læse videre til kandidat i et af sine styrkeområder - måske matematik, pædagogisk psykologi eller læsedidaktik. Så kunne man få et nyt job med en højere løn og for eksempel undervise nye, kommende lærere på læreruddannelsen, uddanne læsevejledere eller arbejde som skolepsykolog med at udrede og tilrettelægge den rette undervisning for elever med særlige behov.

Men hov - var det ikke sådan, det var? Engang. For ikke længere siden, end at der stadig er lærere, cand.pæd.er og cand.pæd.psych.er, der kan huske det. De fleste af dem er gråhårede nu præcis som tidligere undervisningsminister Bertel Haarder, der i dette nummer af Folkeskolen præsenterer sit beslutningsforslag, der kræver lærernes universitet tilbage.

Det kan godt være, at det var gammeldags med en »lærerhøjskole«. Og selvfølgelig skal al uddannelse og forskning rettet mod folkeskolen ikke foregå i et lukket kredsløb uden med- og modspil fra andre faggrupper eller resten af samfundet og forskningsverdenen. Men der var og er sund fornuft og logik i at have ét forskningsmiljø med en tæt udveksling mellem folkeskolen, læreruddannelsen og den didaktiske forskning.

I årevis har kommunerne med politikernes og lærernes opbakning uden held skreget på at få cand.pæd.psych.-uddannelsen tilbage, så der kan ansættes nye skolepsykologer til erstatning for de gamle, der går på pension i disse år. Og i en tid med ekstremt fokus på folkeskolen har det tidligere pædagogiske universitet nedlagt de fagdidaktiske forskningsmiljøer inden for de forskellige skolefag. Det var her, faglærere kunne videreuddanne sig til de faglige vejledere, som alle er enige om, at folkeskolen har brug for - og til undervisere på læreruddannelsen. Den slags undervisere, som de lærerstuderende længes sådan efter - nemlig undervisere, der selv har stået med opgaven at lære 28 børn at læse eller regne. Jo, professionshøjskolerne prøver at holde liv i videncentre, men som Haarder påpeger i bladet, bliver der stort set ikke længere uddannet kandidater i skolefagene.

Et verdensomspændende konsulentfirma undersøgte for nogle år siden, hvad verdens mest succesfulde skolesystemer har til fælles - og de tiltrækker alle sammen de allerdygtigste unge til læreruddannelsen. Det kan muligheden for en kandidatgrad hjælpe til.

Powered by Labrador CMS