"Jeg bliver provokeret. Hvad betyder den tossede bog? Er det en fremstilling af, hvordan vi institutionaliserer og opbevarer børn? Er det virkelig så galt? Og er cirkusklovnene så os? Er alle lærere bare klovne?".

Thilde Kolds spørgsmål bringer latteren frem hos hendes medstuderende. De har i grupper lavet en første lynanalyse på billedbøgerne 'Lejren' af Oscar K og Dorte Karrebæk.

De 17 lærere tager modulet Børne- og Ungdomslitteratur, som er en del af den pædagogiske diplomuddannelse til Danskvejleder på Københavns Professionshøjskole, og det er ikke svært at finde noget at diskutere i de billedbøger, deres underviser Dorte Østergren-Olsen har valgt.

Lektor: Dansk handler om så meget mere end læsning

"Du peger på noget centralt, når vi læser børnelitteratur. Nemlig, at vi som voksne og måske særligt som lærere ikke kan identificere os med hovedpersonerne. Det kan faktisk være hårdt at læse, fordi lærere ofte bliver fremstillet negativt. Her er vi måske en del af den ramme, der spærrer børnene inde?", spørger Dorte Østergren-Olsen.

"Vi lærere er da også spærret inde bag pigtrådshegnet", udbryder en medkursist spontant.

Og en anden tager over: "Jeg får det megadårligt, når jeg ser den her bog, for den rammer noget eksistentielt i vores samfund. Det her er Gummitarzan på steroider. I forhold til det, vi talte om sidst med, at der kommer lidt minus og så lidt plus i en balanceret historie, så er det her minus med minus på. Og afslutningen er sindssygt godt tænkt, fordi de hele bare starter forfra".

To af grupperne arbejder med bogen Lejren af Oskar K. og Dorte Karrebæk, mens de to andre grupper analyserer Fuglemanden af Sarah Engell og Lilian Brøgger. 

Åbne øjnene for bredden i danskfaget

De 17 studerende har næppe valgt danskvejlederuddannelsen for at få det dårligt. Men de har gjort det for at blive udfordret, og det er de meget enige om, at de bliver.

"Jeg er her for at få faglig udvikling og sparring og for at blive klogere på ting, jeg kan bruge direkte i min undervisning, men også for at få en større faglig ballast. Fx inspiration til, hvordan jeg arbejder videre med læselyst i udskolingen", fortæller Maria Gøricke fra Buddinge Skole, der har været lærer i 24 år.

"For mig handler det om bredden i danskfaget. Jeg synes, vi mangler fokus på danskvejledningen. Hvad er den gode danskundervisning, hvordan finder vi nye måder at undervise på?", siger Thilde Kold, som har været lærer i 11 år og arbejder i indskolingen på Ådalens Skole.

Hun mener, at mange ikke ved, at danskvejlederuddannelsen findes. Hun har kun hørt om den, fordi hun havde en ældre kollega, som havde taget uddannelsen og derfor inviterede hende med til inspirationseftermiddage i forlængelse af uddannelsen.

Katrine Lottrup fra Rungsted Private Realskole har været lærer i over 25 år og har kendt til uddannelsen længe, men har først kunnet tage den nu.

"Man har uddannet mange læsevejledere. Det er dér, fokus har været i danskfaget længe. Da jeg selv blev uddannet læsevejleder, kunne man ikke tage danskvejlederuddannelsen i København. Jeg har haft lyst til at tage den i mange år. Men nu skulle det altså være. Jeg sidder så tit og ser dem, der har læsevanskeligheder, eller på specialområdet, hvor jeg også er, og tænker, om ikke man kunne bruge noget mere motiverende litteratur til at give dem læselysten. Der findes jo så meget andet end Gummitarzan".

Hun går sammen med to andre fra samme skole, og de er i fuld gang med at sætte gang i deres teams og prøve nye bøger og metoder af.

En af de ting, hun har taget med sig, var at prøve at lave en litteraturkuffert til læsedagen. Og at arbejde med billedbogen 'En pige med pigsko', hvor der er en masse at hente i billederne såvel som teksten.

Brug for inspiration til ny litteratur

Dagens tema er æstetiske tekster, og Dorte Østergren-Olsen har fyldt et bord med flotte billedbøger, der på hver sin måde fortæller historier gennem såvel tekst som illustrationer.

Hun henviser til, at de æstetiske tekster har plads i prøvevejledningerne, og at hun forventer, at de også vil have det, når de nye vejledninger forhåbentligt snart kommer.

Hun havde forventet, at de ville være klar til dagens undervisning, men de er blevet udskudt fra det lovede 1. oktober til 15. oktober og nu til 26. oktober.

"Når man arbejder med æstetiske tekster, giver det mening at se på de to tilgange - mulitmodalitet og intermedialitet ud fra Ayoe Quist Henkels teori. Vi skal se på, hvilke betydningsresurser der er i teksten - fx er det røde bånd her jo også en modalitet", siger Dorte Østergren-Olsen og gennemgår forskellene på de to tilgange, før hun sætter kursisterne til at se på de to bøgers tilgange.

 Skal kunne følge med tiden

Lærerne er begejstrede for de nye billedbøger og graphic novels. For inspirationen til anderledes og ny børnelitteratur er netop noget af det, de kommer for at få. Maria Gøricke kan sagtens forestille sig at bruge nogle af de mere udfordrende billedbøger i sine udskolingsklasser.

"Jeg tænker også, at vi kommer til at kunne bidrage med noget, når der skal købes bøger ind. Der skal gerne sidde en, der sikrer, at vi ikke bare vælger det, vi kender, men får fulgt med tiden", siger Thilde Kold.

Katrine Lotterup understreger, at portalerne ikke er meget værd i forhold til at give inspiration og overblik over, hvad der kan være spændende at bruge af tekster i dansk. Og fokuset på den funktionelle læsning har gjort, at oplevelsen og glæden ved læsningen har fået mindre plads.

"Indskolingstekster skal være så lydnære, at der ikke er plads til meget handling, og der er ikke meget at snakke om i dem. Det kan dræbe læselysten fuldstændig for eleverne", siger hun.

Thilde Kold tillægger:

"Det er svært at sidde med førsteklasse, hvor forskellen er så stor på læsekompetencer. Nogle er stadig ved at knække koden, mens andre har gjort det for længst, og hvordan holder man så fast i, at de skal reflektere og fortolke og beholde lysten til at læse. Men det er det, der er spændende ved det her kursus. Inspireret til at tænke anderledes. Man bliver nødt til at differentiere mere. Så kan der godt være en gruppe, der arbejder med ren afkodning, mens de dygtigste sidder med fortolkning og lidt mere æstetiske tekster. Vi har haft gode snakke med ideer. Jeg havde fx aldrig hørt om 'Grib litteraturen' før".