Kender du jobbet?
Jakob Løkken Christensen er en af 27 nye inklusionsvejledere i Lejre. Han har været i gang med vejlederuddannelsen i et halvt år, men er allerede i gang med opgaven.
Foto: Peter Helles Eriksen.
“Jeg har en svaghed for dem, der har det svært”
Hvad er en inklusionsvejleder?
”Det er en lærer eller pædagog, som hjælper andre lærere og
elever, som har svært ved at være i en almindelig skole”.
Hvad laver du som inklusionsvejleder?
”Jeg har både en vejledende funktion i forhold til mine
kolleger og en tovholderfunktion på en masse børnesager. Og så er jeg
støtteperson for nogle af de elever, der har brug for hjælp. Jeg underviser
også som helt almindelig lærer halvdelen af tiden”.
Hvorfor valgte du at gå den vej?
”Jeg har en svaghed for dem, der har det svært. Jeg kan godt
lide, at jeg kan gøre en kæmpe forskel for det enkelte barn, når jeg lykkes med
mit arbejde. Det pædagogiske arbejde er vildt spændende. Det kræver en anden og
mere personlig tilgang, end når man skal lede en klasse for eksempel. Men jeg
kan godt lide begge dele”.
Hvilken betydning har det, at du både underviser og er
inklusionsvejleder?
”Hvis man kun er inklusionsvejleder, er der meget
relationelt arbejde, og det handler meget om det enkelte barn, men når jeg også
har almindelig undervisning, ser jeg også de strukturer og dynamikker, der er i
klassen. Kombinationen hjælper mig med at huske begge perspektiver, og jeg
tror, at det gør mig bedre til at vejlede mine kolleger til at tilrettelægge
deres undervisning, så den kan inkludere alle elever ude i klasserummet. Til
gengæld kan det være svært at finde tid til møder med kollegerne, når jeg også
har et fast skema”.
Hvad er de vigtigste egenskaber at have i din rolle?
CV
Jakob Løkken Christensen (1978)
2022 → Lærer på Trællerupskolen i Roskilde
2015-2022 Lærer og AKT-vejleder (adfærd, kontakt, trivsel) på Allerslev Skole i Lejre
2013-2015 Lærer og AKT-vejleder på Ramstad skole i Oslo, Norge
2008-2013 Lærer på specialskolen Nybro
2008 Uddannet lærer fra Holbæk Seminarium
”Man er nødt til at være stærk til relationer. Og så skal
man være meget åbensindet og ydmyg, så man ikke bliver bedrevidende, når man
skal vejlede kollegerne. Det er en svær opgave at komme med råd og vurderinger
på en måde, så ens medundervisere kan se fornuften i det. Det kræver, at man
har noget i sin pædagogiske værktøjskasse og har noget teori i bagagen. Det kan
for eksempel være low arousal-teori eller teorier om co-teaching eller forløb i
UDL – Universal Design for Learning”.
Hvad kan du lide ved jobbet?
”Jeg kan egentlig bedst lide vejledningsdelen. Det er
spændende at snakke med mine kolleger og høre, hvad de tænker, og at komme på
løsninger sammen. Jeg kan godt lide at se, når lærerne selv udvikler sig. Det
bedste ville være, hvis jeg kunne snakke med mine kolleger, så de udøvede
undervisning på en måde, så jeg blev overflødig som støtteperson for eleverne”.
Hvad er det værste?
”Det administrative. Der er meget dokumentation af tiltag og
indsatser. Det er det værste”.
Hvornår giver jobbet allermest mening?
”Når noget virker. Når en af mine elever for eksempel ikke
længere har brug for min hjælp til at møde i skole om morgenen, eller når
kolleger siger, at det, jeg har talt med dem om, faktisk virker. Det er
dejligt, når jeg har gjort en forskel”.
Hvad kræver det at tage uddannelsen?
”Kurset er temmelig omfattende, og der er en masse læsning.
Siden i sommer har jeg været i skole én dag cirka hver anden til hver tredje
uge. Jeg har gennemført modul ét og er i gang med andet modul. Der er en
eksamen efter hvert modul”.
Hvad har uddannelsen givet dig?
”Mit teoretiske grundlag er blevet styrket gevaldigt, og jeg
har fået nogle erfaringer med, hvilke teorier der virker og ikke virker.
Fordelen ved at arbejde, samtidig med at man går i skole, er, at man kan lave
en masse prøvehandlinger og se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Alle
kommunens inklusionsvejledere tager uddannelsen sammen, så det giver noget
sparring og en god fornemmelse af, hvordan de løser inklusionsopgaven på andre
skoler. Jeg er også blevet mere struktureret, i forhold til hvordan jeg
vejleder mine kolleger”.