Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Da vi sidste forår kæmpede for at bevare læreruddannelsen i Skive, var det i kølvandet på aftalen om den nye læreruddannelse i 2022. Aftalen lagde dengang vægt på, at læreruddannelsen skal udbydes i hele landet, og at også de små uddannelsessteder skal kunne tilbyde en bred række fag, men også særlige fag, der kan bidrage til at rekruttere nye grupper af studerende.

Der er en bred politisk interesse i at have læreruddannelser i hele landet, og både statsministeren og folketingspolitikere var også dengang ude at forsvare fortsættelsen af en læreruddannelse i Skive. Den nye reform af professions- og erhvervsuddannelserne afspejler også den interesse, men gør desværre ikke nok for reelt at sikre de små uddannelsessteder.

Det giver mening at tage kampen op for de mindre læreruddannelser, fordi der er børn i hele landet, og vi ved, at mange uddannede lærere slår sig ned dér, hvor de uddanner sig. Derfor mener jeg, at det netop er muligheden for at læse til lærer mange steder i Danmark, der kan være med til at løse de faldende søgetal og lærermanglen i fremtiden.

Brug for at nytænke de økonomiske rammer

I den nye reformaftale er der givet en generel stigning i det regionale taxameter for at sikre, at det, trods faldende ungdomsårgange i fremtiden, vil være muligt at professionsuddanne sig i hele landet. Det ser jeg positivt på, da det er en bevægelse i den rigtige retning, at det politisk prioriteres, at man kan uddanne sig i alle dele af Danmark.

Reformen gør det også muligt at tage en lærerfaglig professionsmasteruddannelse, og meritlæreruddannelsen bliver markant billigere og på sigt gratis, hvilket alt sammen er noget, vi i LL ser som en forbedring af forholdene for de lærerstuderende. Derfor ærgrer vi os over, at reformen ikke tør gå hele vejen med at øge støtten til de mindre uddannelsessteder, da vi ikke mener, at en stigning i det regionale taxameter er nok.

Hvis aftalepartierne har en ambition om at forbedre vilkårene for at drive professionsuddannelserne uden for de store byer, som de selv siger, de har, så foreslår jeg en økonomisk struktur, hvor det er holdene fremfor antallet af studerende, der er målestokken for de økonomiske rammer for uddannelserne i landdistrikterne.

Holdtaxameter er en løsning for mange af de mindre læreruddannelsers udfordringer, fordi mængden af undervisningshold afspejler de mange fag i folkeskolen. Ved at give uddannelserne penge efter hvor mange hold de opretter, bliver det mere økonomisk bæredygtigt at have færre studerende, da det koster det samme at undervise et hold på 12 studerende som et hold på 25. Holdtaxameteret kan på den måde være med til at sikre en økonomi, som kan underbygge udviklingen af faglige profiler og traditioner på uddannelsesstederne uden at skabe usikkerhed om, hvorvidt fagene bliver oprettet fra år til år.

Kortere undervisningsperiode skaber nye udfordringer

På trods af at læreruddannelsen slipper for at blive 15 ECTS-point fattigere, så lægger den nye aftale op til, at alle fjerdeårsstuderende på professionsuddannelser skal slutte undervisningen en måned tidligere.

Forkortelsen giver problemer for de fleste uddannelsessteder, fordi man på læreruddannelsen gør stor brug af samlæsning – altså hvor f.eks. tredje- og fjerdeårsstuderende læser fag sammen. Det vil være et stort problem alle steder, men især de små uddannelser er afhængige af at samlæse. Denne del af aftalen går direkte imod målet om, at man skal kunne blive lærer også i de mindre byer. Samtidig er forslaget også dårligt for os studerende, da ingen nyuddannet lærer bliver ansat før sommerferien. Det betyder, at de nyuddannede blot står til at komme på dagpenge en måned mere – en måned, de kunne have brugt på at modtage undervisning og blive endnu mere rustet til lærergerningen.

Hvis vi ønsker at uddanne lærere i hele Danmark, må politikerne stå bag deres ord med handling og skabe strukturer, der tilgodeser de små læreruddannelser.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk