Tidligere, når et barn tidligere blev mobbet i skolen, så stoppede mobningen, når barnet kom hjem. Sådan er det ikke længere. Nu foregår mobningen i lige så høj grad digitalt via de sociale medier, som børn tilgår hele døgnet.

Sådan lød det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på et samråd i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Samrådet var indkaldt af Venstres trivselsordfører Marlene Ambo-Rasmussen, og hun havde indkaldt hele to ministre - Pernille Rosenkrantz-Theil og sundhedsminister Magnus Heunicke - for at høre, hvilke planer de to har for at løfte børn og unges trivsel.

Markant stigning i antallet af mobbeklager - og mere end halvdelen får medhold

"Det er meget bekymrende, at vi ser så mange studier og målinger, der peger på, at det går den forkerte vej med trivslen for vores børn og unge. Senest har Vive i sin slutevaluering af folkeskolereformen peget på, at reformen har haft begrænset betydning for elevernes trivsel", lød det fra ordføreren.

Brug for digitale færdselsregler

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede, at trivselsproblemer og årsagerne til dem er meget forskelligartede og samrådsspørgsmålet derfor meget komplekst.

Det kom samrådet da også til at afspejle, da det på halvanden time blandt andet nåede forbi præstationskultur, uddannelsesloft, karakterer, PPR, diagnoser, inklusion og folkeskolereformen.

"De fleste børn har det godt, og det afspejler også et generelt trygt samfund. Men der er et paradoks, fordi der er en voksende gruppe, der mistrives, selv om de har tryggere rammer end generationen før dem. Det er en tendens, der dækker hele den vestlige verden, og der findes ingen entydige svar".

Slutrapport: Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller trivsel

"Derfor bliver det også langt henad vejen en diskussion, som bygger på holdninger", lød det fra børne- og undervisningsministeren, der selv pegede på tre faktorer, som hun mener er afgørende for, at flere børn og unge mistrives: Utryghed og ensomhed, klassiske sociale problemer som druk i hjemmet samt manglende færdselsregler på sociale medier.

Opbrydningen i normer har på godt og ondt givet en enorm frihed til nutidens unge, men med frihed følger også, at man står alene med livets store valg, lød det fra undervisningsministeren. Og intet sted er normskredet og friheden større end på internettet, påpegede hun og efterlyste færdselsregler for unge på sociale medier.

Vil ikke lovgive

"Hvad indebærer det? Forbud?", ville Marlene Ambo-Rasmussen gerne vide. Men i første omgang ønsker ministeren at forsøge at løse problemet ved at få de involverede parter til at snakke sammen, lod hun vide.

Mandag formiddag er der således taget hul på en proces, hvor regeringen har inviteret teknologifirmaer, børneorganisationer, influencers og andre aktører til at drøfte etiske retningslinjer ved en række møder, fortalte Pernille Rosenkrantz-Theil.

"På samme måde som de presseetiske retningslinjer for de gamle medier også blev formuleret af branchen selv. Det er endnu for tidlige at konkludere, om vi skal i samme retning med de sociale medier, men nu har vi i hvert fald taget initiativ til at sætte drøftelserne i gang", sagde hun.

Uddannelsesdebatten: Lærerne skal tage ansvar for elevernes digitale dannelse

En spændende start, lød det fra Marlene Ambo-Rasmussen, der dog gerne ville høre ministerens holdning til at sætte sociale medier på skoleskemaet som selvstændigt fag.

I sit svar henviste ministeren til, at man har haft lange drøftelser i forligskredsen om, hvorvidt det nye fag teknologiforståelse, der blandt andet handler om sociale medier, skal på skemaet som selvstændigt fag eller "masseres" ind i de allerede eksisterende.

"Ingen er som princip imod, at det bliver et selvstændigt fag. Der er sat nogle forsøg i gang på en række skoler, hvor vi prøver begge dele af, og så tager vi den brede drøftelse i forligskredsen, når vi ser, hvad der virker og ikke virker. Der er en tendens til for hurtigt at sige, at hvis man gør noget til et fag i folkeskolen, så løser man alle problemer", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Nye fraværsregler skal hjælpe

Under samrådet henviste ministeren i øvrigt til de nye regler, der skal sikre, at skoler indberetter elever med mere end 15 procents fravær som et initiativ mod mistrivsel.

"Vi ved, at der er en én-til-én-sammenhæng mellem fravær i skolen og mistrivsel. Det er godt, at der nu kommer en automatik i, at man hvert kvartal kigger på fravær og har pligt til at indberette fravær, der ligger over normalen og som ikke kan forklares med for eksempel kroniske sydgomme", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

SF vil have fraværsstraffen taget op igen: Rammer socialt skævt

Hun gav desuden på opfordring af Anni Matthiesen fra Venstre tilsagn om at genbesøge den tidligere regerings antimobberegler og at tage dem op i næste møde med folkeskoleforligskredsen, inden en evaluering af mobbeloven lander til marts.

Markant stigning i antallet af mobbeklager - og mere end halvdelen får medhold

Endelig udtrykte kun over for De Radikales Marianne Jelved opbakning til at lave en fast mødeplan for et samarbejde med KL om at nedbringe mistrivslen, og over for SF's Astrid Carøe lød der fra ministeren opbakning til at ændre karakterskalaen men ikke afskaffe karakterer.

Samrådet afsluttedes med, at Marlene Ambo-Rasmussen kvitterede for, at der var kommet "få konkrete ting på bordet men også meget ukonkret snak", inden hun konstaterede, at det vil blive nødvendigt med nye samråd eventuelt med deltagelse af flere ministre.

Se hele samrådet her: