Digital mobning er et stort og stigende problem blandt børnene i folkeskolen
En ny undersøgelse fra Telenor viser, at digital mobning er et stort og voksende problem. Seks ud af ti børn i alderen 10-12 år er blevet udsat for digital mobning eller har oplevet, at de blev ekskluderet fra online-spil eller på de sociale medier. Mobningen, selvom den nu i stigende grad forgår online, er stadig blandt skolekammerater, og forældrene er ikke helt klar over, hvor stort et problem den digitale mobning er hos deres børn, viser undersøgelsen.