Folkeskolereform
35   27

Slutrapport: Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller trivsel

Den afsluttende evaluering af folkeskolereformen viser det samme, som ministeriets egne løbende redegørelser har gjort i fem år: Ingen fremgang i elevernes faglige resultater eller trivsel.

I 2013 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en skolereform, der blandt andet skulle løfte elevernes faglighed og trivsel.

Ifølge den afsluttende evaluering af folkeskolereformens elementer fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er det ikke lykkedes.

Artiklen fortsætter under banneret

Ligesom i ministeriets løbende redegørelser, i de nationale test og de nationale trivselsmålinger er resultatet: Ingen fremgang at spore.

Kun halvdelen af skolerne har implementeret

Den peger dog også på, at det ofte tager 5-15 år at implementere en større reform, samt at under halvdelen af skolelederne mener, at reformen er implementeret, og at arbejdet på nogle skoler helt er gået i stå.

Bortset fra en enkelt faktor - elevernes deltagelse i gruppearbejde - har Vive dog ikke fundet nogen forskel i hverken elevernes læring eller trivsel mellem skoler med en høj og en lav implementeringsgrad.

Desuden peger rapporten på det uheldige i, at reformen kom på bagkant af den store lærerkonflikt i 2013.

"Tilsammen betyder reformens konstruktion og rammevilkårene omkring dens tilblivelse og implementeringsbetingelser, at forventninger om at se markante positive udviklinger i elevernes læring og trivsel blot 4 år efter reformens ikrafttræden må være forholdsvis lave. Man kunne måske endda sige, at en nedgang på centrale resultatmål heller ikke ville være overraskende", konkluderer rapporten.

"Set i lyset af størrelsen og kompleksiteten af reformen og de rammevilkår omkring dens tilblivelse, må det følgelig forventes, at der kan gå mange år, førend reformen kan betragtes som fuldt implementeret, og man kan se virkningerne på elevernes læring og trivsel".

Rapporten peger på den lille fremgang i nationale test i matematik i 6. klasse - men et tilsvarende fald i dansk.

Når det kommer til trivsel konstaterer rapporten et fald i andelen af udskolingselever med en høj grad af trivsel på tre procentpoint henover reformårene 2014-2018, mens den tilsvarende andel er faldet med to procentpoint blandt eleverne på mellemtrinnet.

"Ud over de positive tendenser i matematikresultaterne på de nationale test i 6. klasse, finder vi således på baggrund af flere forskellige analytiske tilgange og ved hjælp af en bred pallette af udfaldsmål, samlet set, ikke nogen klar, positiv udvikling i elevernes læring og trivsel i løbet af reformårene 2014-2018", lyder rapportens konklusion. 

Ministeren: Ingen fremgang hos de svageste er en katastrofe

I sommer blev Pernille Rosentrantz-Theil undervisningsminister og arvede dermed en folkeskolereform, hun selv stemte for at indføre i 2013.

Det får rapportens resultater hende ikke til at fortryde, siger hun til Jyllands-Posten.

"Vi skal give den fuld gas fremad på de ting, hvor vi mener, at skolen trækker i den rigtige retning", siger hun til avisen, men kalder det dog "en kæmpe katastrofe", at rapporten konkluderer, at den svageste gruppe af elever ikke har oplevet et løft med reformen.

Hos støttepartiet SF, der også stemte for reformen, mener undervisningsordfører Jacob Mark, at det nu må være på tide at konkludere, at de lange skoledage, der blev indført med reformen, har spillet fallit.

"Nu må det stå tindrende klart selv for dem, der indædt forsvarer de lange skoledage. Det handler om kvalitet af undervisning - ikke om at holde børnene så længe i skole, at de bliver udmattede. Der er i stedet brug for mere tid til forberedelse og flere uddannende", siger han til DR.

Forskerne fra Vive har undersøgt betydningen af seks af grundelementerne i reformen, nemlig flere fagtimer, understøttende undervisning, bevægelse, åben skole, lektiehjælp samt pædagogerne rolle.

Rapportens data er indsamlet i perioden 2014 til 2018. Den består af spørgeskemabesvarelser fra omkring 10.800 lærere, 2.300 pædagoger og 1.500 skoleledere samt registerdata fra Danmarks Statistik og fra over 400.000 elever.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ