Slutrapport: Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller trivsel

I 2013 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en skolereform, der blandt andet skulle løfte elevernes faglighed og trivsel.

Ifølge den afsluttende evaluering af folkeskolereformens elementer fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er det ikke lykkedes.

Ligesom i ministeriets løbende redegørelser, i de nationale test og de nationale trivselsmålinger er resultatet: Ingen fremgang at spore.

Kun halvdelen af skolerne har implementeret

Den peger dog også på, at det ofte tager 5-15 år at implementere en større reform, samt at under halvdelen af skolelederne mener, at reformen er implementeret, og at arbejdet på nogle skoler helt er gået i stå.

Bortset fra en enkelt faktor - elevernes deltagelse i gruppearbejde - har Vive dog ikke fundet nogen forskel i hverken elevernes læring eller trivsel mellem skoler med en høj og en lav implementeringsgrad.

Desuden peger rapporten på det uheldige i, at reformen kom på bagkant af den store lærerkonflikt i 2013.

"Tilsammen betyder reformens konstruktion og rammevilkårene omkring dens tilblivelse og implementeringsbetingelser, at forventninger om at se markante positive udviklinger i elevernes læring og trivsel blot 4 år efter reformens ikrafttræden må være forholdsvis lave. Man kunne måske endda sige, at en nedgang på centrale resultatmål heller ikke ville være overraskende", konkluderer rapporten.

"Set i lyset af størrelsen og kompleksiteten af reformen og de rammevilkår omkring dens tilblivelse, må det følgelig forventes, at der kan gå mange år, førend reformen kan betragtes som fuldt implementeret, og man kan se virkningerne på elevernes læring og trivsel".

Rapporten peger på den lille fremgang i nationale test i matematik i 6. klasse - men et tilsvarende fald i dansk.

Når det kommer til trivsel konstaterer rapporten et fald i andelen af udskolingselever med en høj grad af trivsel på tre procentpoint henover reformårene 2014-2018, mens den tilsvarende andel er faldet med to procentpoint blandt eleverne på mellemtrinnet.

"Ud over de positive tendenser i matematikresultaterne på de nationale test i 6. klasse, finder vi således på baggrund af flere forskellige analytiske tilgange og ved hjælp af en bred pallette af udfaldsmål, samlet set, ikke nogen klar, positiv udvikling i elevernes læring og trivsel i løbet af reformårene 2014-2018", lyder rapportens konklusion.

Ministeren: Ingen fremgang hos de svageste er en katastrofe

I sommer blev Pernille Rosentrantz-Theil undervisningsminister og arvede dermed en folkeskolereform, hun selv stemte for at indføre i 2013.

Det får rapportens resultater hende ikke til at fortryde, siger hun til Jyllands-Posten.