Mobning
0   13

Markant stigning i antallet af mobbeklager – og mere end halvdelen får medhold

Antallet af familier, der klager over skolers håndtering af mobning, var sidste år fordoblet i forhold til året før. Den Nationale Klageinstans mod Mobning afviser at give offentligheden indsigt i klagernes og afgørelsernes indhold. Fagbladet Folkeskolen har indbragt afslaget for Ombudsmanden.

Antallet af klager over mobning er steget fra 51 til 120 på ét år. Og i 56 procent af tilfældene har Den Nationale Klageinstans mod Mobning vurderet, at den pågældende skole eller kommune ikke har levet op til sine forpligtelser.

Direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som klageinstansen er en del af, Jannie Moon Lindskov, er alt andet end overrasket over de nye tal. Ifølge hende er det udtryk for, at klageinstansen først er i gang med at blive kendt i befolkningen.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det bekræfter os i, at behovet for klageinstansen er der, og at et stadigvæk er svært at håndtere den nye lovgivning om mobning i praksis", siger hun til folkeskolen.dk.

Frygter benspænd før fodfæste

Klageinstansen blev oprettet i 2016 for at styrke elevernes retssikkerhed i forhold til mobning og  fungere som et "sikkerhedsnet for de elever, hvis skole og uddannelsessted ikke lever op til undervisningsmiljølovens kapitel 1a om at forebygge mobning og gribe aktivt ind, så snart skolen får kendskab til mobning", som der står i instansens første årsrapport.

I 2018 modtog klageinstansen kun 33 klager. Derfor har der siden da været igangsat flere initiativer for at udbrede kendskabet til muligheden for at klage.

"Vi har udsendt meget mere vejledning og værktøjer generelt, der hjælper skolerne med at håndtere mobning og lignende. Vi har også kørt videokampagner, og vi har etableret en mobberådgivning på facebook, som har været ekstremt succesrig indtil videre", siger Jannie Moon Lindskov og fortsætter:

"Der er også mere i det. Klagemuligheden går også fra mund til mund, og vi har jo også forsøgt at styrke samarbejdet med interessenter på området, som kan være med til at henvise til os".

I skrivende stund betyder en såkaldt solnedgangsklausul, at mobbeinstansen lukker allerede i 2022, ved mindre andet bliver besluttet politisk. Dermed vil klageinstansen lukke, før den reelt har fået fodfæste, frygter direktøren.

"Man er jo lige begyndt med den første vurdering af klageinstansen, og det er ret tidligt, synes jeg. Vi ved fra Norge, at der er gået mange år, før deres klageinstans har fået fodfæste. Når man taler om sådan nogle myndigheder, tager det altså tid at få implementeret lovgivning og spredt kendskabet til den".

Mange medhold undrer ikke

I 2019 faldt 56 procent af klagerne ud til den klagende families fordel, mens det blot var tilfældet for pågældende kommune eller skole i to ud af ti sager. Resten af klagerne er enten blevet sendt tilbage til fornyet behandling, afvist eller tilbagekaldt.

Forklaringen er ifølge klageinstansen, at mange kommuner og herunder skoler ikke har været dygtige nok til at indstille sig på den nye lovgivning fra 2017, hvor skolen skal have en antimobbestrategi.

"Selvom 56 procent er et højt tal i forhold til andre klagemyndigheder, kommer det ikke bag på mig. De færreste er klar over, at man allerede inden skal agere, når man har at gøre med mobning eller lignende - og ikke først, når der er opstået mobning, og når den mobbesituation allerede er blevet en konflikt", siger Jannie Moon Lindskov.

"Ofte bliver det en diskussion om, er der mobning tilstede eller ej. Der skal man jo vide, at det er nødvendigt, at man tager det i opløbet".

I 68 procent af de afgjorte sager i 2019 drejer sig om folkeskoler, mens tallet for fri-, privat- og efterskoler sammenlagt er 32.

I godt syv ud af ti sager mener forældre, der foregår mobning eller lignende, mens skolen mener, det kun er konflikter eller enkeltstående hændelser. Skole mener derfor ikke, der skulle laves en handlingsplan. I disse sager har kommunen fastholdt, at der ikke har været tale om mobning, og derfor ender sagen hos klageinstansen, der i sidste tilsyneladende oftest har givet forældrene medhold.


Nægter offentligheden indsigt i mobbesager

Fagbladet Folkeskolen vil gerne give læserne indsigt i, hvad det er for tilfælde af mobning på skoler, danske familier klager over, og hvordan de bliver sagsbehandlet og afgjort - naturligvis i anonymiseret form. Derfor søgte redaktionen sidste år aktindsigt i anonymiserede eksempler på klagesager, men fik afslag. Redaktionen har indbragt afslaget for Folketingets Ombudsmand.

Ifølge Jannie Moon Lindskov er Folkeskolen ikke det eneste medie, der har søgt indsigt i eksempler på sager fra mobbeklageinstansen, og derfor ser hun frem til Ombudsmandens afgørelse.

"Vi glæder os til at få et endeligt svar på klagen. Folkeskolen.dk er ikke de første, der spørger om indsigt i disse klagesager, og når udfaldet er klar, kommer vi til at bruge langt mindre administrationstid på det. Og så er det rart vide med henblik på vores arbejdsproces, og hvad vi skal rette os efter", siger hun til folkeskolen.dk.

Hvis den klagende familie får ret, og skolen ikke efterlever instansens påbud, kan det i yderste konsekvens ende med tvangsbøder til de kommunalbestyrelsen, der er ansvarlige for, at skolen undlader at efterleve påbuddet.

Dansk Center for Undervisningsmiljø udgiver en samlet, ny årsberetning i februar, der kommer til at vedrøre det rådgivende videnscenter, klageinstansen og DCUM's tilsyn.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ