"Vi prøver at give eleverne de bedste læringsbetingelser hos os, og bagefter understøtter vi dem i læringsmiljøet hjemme i deres klasser, så de oplever, at de kan bruge strategierne", siger afdelingsleder Gitte Møldrup Frederiksen fra Inklusionscenter for Læsning i Silkeborg.

Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft

Hvert år får 30 ordblinde elever et intensivt forløb på Inklusionscenter for Læsning i Silkeborg. Her lærer de strategier til at følge med i undervisningen i deres klasser, men det er ikke nok at klæde eleverne på. Læsecentret følger med ud i deres klasser og vejleder lærerne i, hvordan de underviser elever med læsevanskeligheder.

Publiceret

Inklusionscenter for Læsning

Centret er tilknyttet Balleskolen i Silkeborg og varetager læsog lær it-forløb for visiterede elever med sværeskriftsprogsvanskeligheder, ofte af dyslektisk karakter. Det er enforudsætning, at eleverne er normalt begavede, undervisningsparateog motiverede:

  • Tweens - 3. til 6. klasse: Eleverne er på kursus på centret iotte uger med ti ugers opfølgning på deres egne skoler af en lærerfra centret. Et forløb på samlet 18 uger.
  • Teens - 7. til 9. klasse: Eleverne er på kursus på centret i togange to uger med to gange seks ugers opfølgning på egen skole afen lærer fra centret. Et forløb på samlet 16 uger.

Derudover understøtter centret skolerne i Silkeborg Kommune iundervisning af elever i skriftsprogsvanskeligheder. Det sker delsi de såkaldte rejseholdsperioder (når læreren er på skolen for atstøtte den visiterede elev i klassen), dels i form af kurser,sparringsmøder og implementering af kompenserende it ialmenundervisningen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

ligger på Balleskolen i Silkeborg og har eksisteret siden 2012. Centret har et tilbud til tweens og til teens, hvor de første går i 3. til 6. klasse og de sidste i 7. til 9. klasse. For de yngste består et forløb af otte ugers undervisning på centret og ti ugers opfølgning hjemme i deres klasser. De ældste elever kommer på læsecentret i to gange to uger med to gange seks ugers opfølgning i klassen - en såkaldt rejseholdsperiode.

"Selv om eleverne har det samme timetal og de samme fag hos os, er vi meget opmærksomme på, at vi tager dem ud af almenundervisningen. Derfor nøjes de ældste med to gange to uger hos os. Dels nærmer afgangsprøverne sig, dels skulle de gerne være i gang med at bruge kompenserende it, inden de kommer ind til os. Men sigtet for begge grupper er det samme, nemlig at eleverne bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse", siger Gitte Møldrup Frederiksen, som er en af centrets tre lærere og konstitueret afdelingsleder.

Eleverne får udvidet deres kompetencer

Centret kører to hold i løbet af et skoleår og får eleverne visiteret fra PPR. Der er ti elever på et hold for tweens og fem på teens. Det giver lærerne tid til at arbejde med den enkelte elev.

Nota er det nationale bibliotek for børn, unge og voksne med læsevanskeligheder.

En væsentlig pointe er, at lærerne ikke altid fokuserer på den ordblinde elevs læsning, men tager udgangspunkt i, hvor eleven er i sin læring.

"Læsning indgår i alle fag, og vi taler meget om faglig læsning. Men når klassen laver et forsøg med magnetisme i fysik, behøver læreren ikke bede den ordblinde elev skrive en rapport. I stedet kan eleven videofilme forsøget og sætte ord på i en speak. Vi læser for at lære, men der er andre måder at formidle på end ved at skrive", siger afdelingslederen.

Lærerne tager godt imod kollegerne fra læsecentret

I rejseholdsperioden er lærerne fra centret med i den enkelte elevs timer i en hel dag om ugen. Det skal sikre, at eleven bruger sine nye strategier. Samtidig hjælper rejseholdslæreren klassens lærere med at differentiere undervisningen.

"Vores timer er målrettet den visiterede elev, men en skriveskabelon hjælper også de elever, som ikke ordblinde, men har svært ved at læse. Vi prøver at brede brugen af kompenserede it ud, for når læreren optimerer sin undervisning for den ordblinde elev, bliver undervisningen bedre for alle elever", siger Gitte Møldrup Frederiksen.

Hun oplever, at lærerne tager godt imod deres kolleger fra læsecentret.

"Mange lærere føler sig ikke klædt på til at undervise ordblinde elever, og de får noget ud af både vores kursus og af vores deltagelse i deres timer. De synes, det er fedt, at der kommer én udefra, som hjælper med at gøre deres undervisning bedre for den ordblinde elev. Skolelederne er også glade for, at vi kommer ud, hvor tingene sker. Vi får rigtig god respons på rejseholdsperioderne, og det er vigtigt, for det udgør vores eksistensberettigelse".

Eleverne oplever en helt anden position i klassen

Under en rejseperiode kan læreren fra læsecentret samle ti elever fra den ordblindes klasse eller årgang til et talenthold, som får et forløb med to ugentlige lektioner om brug af kompenserende it. Den visiterede elev indgår på holdet og får en helt ny position.

"Eleven har lært mange af de ting, vi underviser i, på forløbet hos os, og kan derfor hjælpe de andre på holdet. Så pludselig oplever eleven, at det faktisk er ham, der kan noget. At han har fået nye handlingsstrategier, andre kan lære af", siger Gitte Møldrup Frederiksen.

En lærer fra skolen deltager i undervisningen af talentholdet og bliver på den måde lært op til selv at kunne fortsætte med små hold.

"Skolerne får et kompetenceløft ud af rejseholdsperioden. Vi er med til teammøder, vi sparrer med lærerne, og vi har dem på kursus, for jo mere vi løfter dem, jo bedre vilkår får de elever, som har været visiteret hos os. Vi følger med i den teknologiske udvikling på området, så vi har meget at give af, men vi kommer ikke kun med redskaber til ordblinde elever. For eksempel er cd-ord ikke kun et specialredskab. Det kan bruges til hele klassen, for eksempel når eleverne skal skrive på engelsk eller tysk".

Mange guldhistorier, men ikke alt er lyserødt

Centrets guldhistorier handler om elever, som melder tilbage, at de har fået 10 i skriftlig fremstilling i dansk. Eller som er begyndt på en ungdomsuddannelse. Men det er ikke altid lyserødt.

"Eleverne får altid noget ud af et forløb hos os. De er glade, når de stopper hos os, og vi får gode tilbagemeldinger fra både lærere og forældre. Men mange ting spiller ind på, hvordan det siden går eleverne: Er der opbakning fra skole og hjem? Hvordan er elevens vilkår? Er forældrene lige blevet skilt? Vi har stadig elever, som to år senere synes, at det er lige svært at gå i skole. Det afhænger også af, hvor ordblinde de er. Nogle er ramt i lettere grad, mens andre dårligt kan skrive deres navn", siger Gitte Møldrup Frederiksen.

Som udgangspunkt slipper centret eleverne, når rejseholdsperioden slutter, men der er timer til opfølgningsbesøg, hvis skolen efterspørger det. På samme måde kan de yngste elever blive genindstillet til et forløb, når de kommer i overbygningen. Ellers fortsætter arbejdet hos skolen.

"Vi understøtter en it-advokat på hver skole, som kan hjælpe elever og lærere med kompenserende it, når vi er væk", fortæller Gitte Møldrup Frederiksen.

Ordblindetest gør ikke den store forskel for centret

Med 30 elever om året når centret ikke alle ordblinde elever i Silkeborg Kommune. Det er heller ikke meningen.

"Vi er for de elever, som har de største vanskeligheder. De andre understøttes på deres skoler med vejledning fra læsevejlederen og kommunens to læsekonsulenter. De er i tæt dialog med skolerne og er gennem vejledning med til at vurdere, hvem der skal indstilles til os", siger Gitte Møldrup Frederiksen.

Indførelsen af den nationale ordblindetest spiller ikke den store rolle for centrets arbejde. Men den gør en forskel for skolerne, vurderer afdelingslederen.

"Testen gør afklaringsarbejdet betydeligt lettere, men skolerne skal stadig vedlægge elevplaner og beskrive, hvordan eleven bruger it, når eleven skal have et forløb hos os. Den del er der ikke ændret ved", sige Gitte Møldrup Frederiksen.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den fjerde artikel i temaet.

Powered by Labrador CMS