Forskning

Skoleforsker: Der er for mange ord og for lidt praktisk arbejde i skolen

”Elever er ikke hjerner på en pind”. Lød det i går fra skoleforsker Louise Klinge til en høring om udskolingen. Hun forklarede, hvorfor de praktiske fag skal føres op i udskolingen, og den praktiske arbejdsform skal gennemsyre alle fag. Både for elevernes og samfundets skyld.

Publiceret

Louises Klinges anbefalinger

- Praktisk musiske fag på alle klassetrin -ikke kun som linjer eller valgfag

- Praktisk-musiske færdigheder skal tælle på lige fod medboglige. De elementer skal derfor inddrages i opgaver og prøver

- Efteruddannelses og læreruddannelse henimod atpraktisk-musiske elementer kan inddrages i alle fag

- Udfordr skema-logikken, så der bliver plads til fordybelse iværdiskabende projekter

- Husk at praktisk arbejde med 28 elever erforberedelsestungt

- Undervisningen på læreruddannelsen skal lade 'høj faglighed'bestå i at kunne skabe udbytterige møder mellem elever og indhold -bl.a. ved at alle undervisere på LU skal have erfaring med atundervise i folkeskolen, så de forstår børn og unge

- Etablér forsøgsskole med tilhørende følgeforskning

- Etabler forsøgsuddannelse, hvor grundskole ogungdomsuddannelse (både gymnasiel og EUD) er ét  - ogfolkeskolens afgangseksamen ryger ud

- Find inspiration bl.a. i den amerikanske skolekæde High TechHigh, på Produktionsskolerne, hos Freinet- og Steiner-skoler og iNy praksis i folkeskolen (2015) og Læring i en varieret skoledag(2016) af KL, Skolelederforeningen og Børne- ogKulturchefforeningen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Louise Klinge er ved at afslutte et projekt om eleveres læringslyst. Hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at lysten, motivationen og læringen hos eleverne vil være langt højere, hvis de fik lov at arbejde mere anvendelsesorienteret og praktisk i undervisningen.

Hun mener, at folkeskolen med fordel kunne lade sig inspirere mere af produktionsskolerne, hvor hun også har interviewet elever. Fra dem lyder det blandt andet:

"I folkeskolen lærte man ikke om ting, man skal bruge i virkeligheden. Det gør vi her", "Det bedste er den måde, det hele er bygget op på - at man ikke bare har hovedet i en bog" og "På mad-linien samarbejder vi om det, vi skal lave. Det gør mig glad at gøre andre glade".

Klare eksempler på selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

"Hvis man vanskeligt kan se mening med det, man gør og ikke oplever sig kompetent, så er der noget i vores menneskelige system, der presser os til at bevæge os et andet sted hen. Kedsomhed er et signal om at bevæge sig væk fra det, vi er i, og kedsomhed - når den bliver langvarig - sætter læringen ud sammen med oplevelsen af samhørighed".

Kroppen skærper opmærksomheden

Læringsdybde afhænger af elevens grad af opmærksomhed, og ifølge eleverne selv er de mest opmærksomme, når de har det sjovt. Louise Klinge mener, at det eleverne faktisk udtrykker, når de siger, at de har det sjovt er, at den neurologiske opmærksomhed.

Hun har deltaget i et projekt, hvor eleverne blev sat til at udvikle nye såler til deres sko for at kunne komme ud og gå. Her oplevede hun drengen Peter, som ifølge hans lærer aldrig gjorde noget uden at have besked på det og var meget svær at få til at interessere sig for noget. Men i dette projekt gav, han sig 100 procent, fordi det netop er muligt at fastholde elevernes opmærksomhed, når kroppen er aktiv. Peters lærer fortæller:

"Peters fantastiske dag har ændret ham, han er i skolen på en helt anderledes og mere tilstedeværende måde. Når han spørger mig, lytter han på en helt anden måde end før. Jeg skrev til forældrene, da jeg synes, de skulle vide, hvor fantastisk Peter arbejdede, og de skrev tilbage, at de har kunnet mærke en stor forandring siden den dag".

Louise Klinge mener, at undervisning, der tager afsæt i abstrakte faglige metatermer kobler alt for mange af.

"Chanceuligheden forøges, når metatænkning og metafaglighed siver ned fra den akademiske verden. Vi skal have tudet alle lærere og pædagogers ører fulde af, at høj faglighed aldrig må handle om faget i sig selv. Høj faglighed i skolen skal handel om at bygge bro mellem eleven og indholdet. Vi lærer simpelthen alle mere, når kroppen er i gang".

En praktisk afgangsprøve

I forhold til håndværk og design og de øvrige praktiske musiske fag, mener Louise Klinge afgjort at de skal føres op som obligatoriske fag i udskolingen.

"Og så bør man efteruddanne alle lærere i, hvordan man tænker håndværksmæssige elementer ind i al undervisning".

Hun så helst, at man helt fjerne de afsluttende eksaminer og førte folkeskolen direkte videre i en ungdomsuddannelse som en samlet skole.

"Men gør man ikke det, så skal de praktiske fag have prøver ligesom de boglige fag. Hvis eleverne skal tage det alvorligt, så skal man også signalere det. Meget gerne som en prøveform C, hvor det er en praktisk prøve, som de Frie fagskoler har forslået. Og helt genialt vil det være, hvis man kunne kombinere de boglige og praktiske fag i prøverne. Det er jo en fuldstændig kunstig opdeling i fag".

Powered by Labrador CMS