Forskning
10   64

Prisvinder: Relationsarbejdet svigtes på læreruddannelsen og i skolen

Louise Klinge har vundet årets Ph.d. Cup for sin forskning i lærernes relationskompetence. Hun peger på, at der mangler fokus på at uddanne kommende læreres i relationskompetence, og at skolen lige nu ikke skaber gode rammer for relationer mellem lærer og elev.

Louise Klinge vil bruge sin sejr i Ph.d.-cuppen til at sætte fokus på
relationerne mellem lærere og elever. Hun kalder relationerne for the missing link, med henvisning til den evolutionsteori, der har talt om et manglende led i overgangen fra abe til menneske. På samme måde mener skoleforskeren, at relationerne er det oversete led, når vi prøver at undersøge, hvorfor elever nogle gange lærer meget, og andre gange lærer meget lidt.

"Vi har været optagede af at evaluere, teste og arbejde med læringsmålstyret undervisning. Men man har ikke haft nok fokus på, at det står og falder med det menneske, der skal møde eleverne og få alt det her til at lykkes. Der viser min forskning, at det har været overladt til tilfældigheder, om det menneske har kunnet varetage opgaven professionelt", siger Louise Klinge. Der i lørdags vandt Ph.d.-cuppen og i dag udkommer med bogen: "Lærerens relationskompetence - kendetegn, betingelse og perspektiver".

Artiklen fortsætter under banneret

Folkeskolen interviewede hende sidste forår om hendes forskning,
interviewet kan læses her:

Det faglige og relationelle kan ikke adskilles

fakta Om Ph.d. Cup

Ph.d. Cup har eksisteret siden 2012, og det er et samarbejde mellem DR, Information og Lundbeck Fonden.
De seneste år har de danske universiteter fordoblet antallet af ph.d.-studerende. Næsten 2000 ph.d.-studerende afleverer hvert år deres afhandling som punktum for tre års forskning.

Louise Klinge mener, at vi har en reduceret forståelse af, hvad der er professionelt for en lærer.

"Vi har tænkt, at læreren skal være professionel. Derfor skal vi ikke forholde os til det personlige. Min forskning viser, at det personlige spænder ben, hvis ikke man har forholdt sig til det og kan sætte sig udover sin person. Agerer du i affekt, og kan du for eksempel sætte dig udover irritation eller antipati mod bestemte elever? Det afhænger af lærerens relationskompetence, og det har vi ikke haft fokus nok på. Derfor har læreruddannelsen svigtet: Der arbejder man ikke med sin person, og stiller spørgsmål som: 'hvad gør du, når du bliver vred eller virkelig stresset. Hvad gør du, når du på ingen måde kan sætte dig i elevens sted'", siger Louise Klinge.

Hun peger på, at der har manglet teoretisk og empirisk forskning om relationskompetence, men at det med læreruddannelsen i 2013 blev en del af det indhold, som de studerende skal vurderes på til praktikeksamen.

"Her er en viden, der gør det muligt at træne det. Min forskning viser, at du ikke kan skille det faglige fra det relationelle. Eleverne tolker alt relationelt. Læreren siger ikke noget, hvor eleverne ikke går ind og tolker - 'er han rettet mod mig, har han mig på sinde'", siger Louise Klinge. Hun mener derfor, at det er et problem, at en stor del af underviserne på læreruddannelsen ikke selv har undervist i folkeskolen.

"Alle skal vide, hvad det vil sige at møde børn i en undervisningssituation og bygge meningsfulde forbindelser mellem børn og fag. Nogle ved primært noget om deres fag, men det er ikke godt nok, når du ikke kender børnene i skolesammenhæng. Du skal kende dem, du skal bygge bro til faget for", siger Louise Klinge. Hun stoppede selv som underviser på professionshøjskolen Metropol, fordi rammerne ikke muliggjorde at bringe den viden i spil, som hun havde tilvejebragt i sin Ph.d.

Rammerne skal tages alvorligt

Når de lærerstuderende er blevet fuldbefarne lærere, bliver muligheden for at skabe gode relationer udfordret af de rammer, som gælder i dagens skole.

"Vi ved, at når mennesker er pressede, så bliver de mindre empatiske. Og de træffer dårligere beslutninger. Lærerne skal selvfølgelig stortrives, for at få eleverne til at stortrives. Politikerne har ikke været opmærksomme nok på, hvor betydningsfuldt det er, at lærerne for eksempel har haft tid til at lære eleverne at kende", siger Louise Klinge og peger på, at det også kan udfordre de gode relationer, hvis skolelederen vælger, at en lærer skal undervise mange forskellige elever i forskellige klasser.

"Nogle kan ikke engang lære elevernes navne at kende, og der kan der umuligt skabes den gode relation, der gør, at undervisningen lykkes bedst muligt", siger hun.

Grundlæggende viden

Selvom der er et uddannelsesmæssigt efterslæb, kan et par enkle greb opgradere af lærerens viden om relationer. For eksempel kan det hjælpe at have en ordentlig grundlæggende viden om, hvad eleverne kan på forskellige alderstrin.

"Neuropsykologisk ved mange lærere for eksempel for lidt om, hvor længe man kan forvente, at eleverne kan sidde stille og koncentrere sig om en opgave. Hvis man ikke ved det, kan man bryde ud i et raserianfald, fordi de er så urolige", siger Louise Klinge - i indskolingen er en rettesnor for eksempel, at piger kan koncentrere sig 25 minutter ad gangen, mens indskolingsdrenge kan koncentrere sig 12 minutter ad gangen. Hvis de arbejder med opgaver, der er defineret af læreren.

Kan trænes

Der er altså brug for strukturel opbakning, hvis lærerne skal være gode i relationerne til eleverne.

"Når læreren lykkes med, at eleverne lærer meget og har det godt, så har de en tre-siddet opmærksomhed: på eleverne, på undervisningsmaterialet og sig selv. Det er derfor, at det er et af verdens mest komplicerede jobs. Det er helt vildt krævende, men det er noget, man kan træne og understøtte gennem strukturelle betingelser", siger Louise Klinge. Hun peger på supervision og sparing med kollegaer, ledelsen eller for eksempel en psykolog.

"Hvad sker der, når den elev gør sådan og sådan, og jeg gør sådan og sådan. 122.000 børn kommer fra hjem med alkoholmisbrug. Hver hvert fjerde barn i 7. klasse har været udsat for fysisk vold i hjemmet inden for de sidste 12 måneder, hver sjette for psykisk vold, og det bærer de med ind i undervisningen", siger hun.

Nogle er fejlcastede

Samtidig med mere støtte om og uddannelse i relationer må man ifølge Louise Klinge se i øjnene, at nogle lærere har så svagt et udgangspunkt, at det ikke kan blive godt nok.

"Der er faktisk nogle, som er fejlcastede, og som ikke skal være lærere. Derfor skal vi højne kravene til at blive optaget på læreruddannelsen, og det skal være lettere at afskedige lærere", siger Louise Klinge og understreger, at en eventuel afskedigelse først skal ske efter efteruddannelse og supervision.

"Jeg vil foreslå, at elever evaluerer undervisningen. Eleverne er dybt solidariske med de lærere, som de har gode relationer til, men hvis de gentagne gange bliver mødt disrespektfuldt og ydmygende, så holder det op. Og hvis det henover tid ikke kan lykkes at skabe ordentlige relationer, så er børnenes tid i skolen for vigtig til sådan et samarbejde kan fortsætte", siger hun og peger på, at en elevevaluering også vil synliggøre, hvis rammerne spænder ben for lærernes relationsarbejde.

Bogen "Lærerens relationskompetence - kendetegn, betingelser og perspektiver", udkommer i dag på Dafolo. Bogen kan danne grundlag for at arbejde systematisk med den professionelle relationskompetence på både læreruddannelsen og i lærerteam. Bogen er en formidlingsvenlig version af ph.d.'en, kombineret med erfaringer fra Louise Klinges tid som lærer for alle klassetrin - og deltagelse i Spiral-projektet sammen med Experimentarium.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ