Fynske skoleelever afprøver ARTmix-værktøjet på tablets.
Fynske skoleelever afprøver ARTmix-værktøjet på tablets.

Skoler og museer indleder kæmpe projektsamarbejde

'Interactive Culture Explore' eller ICE er navnet på et nyt kunst- og kulturformidlingsprojekt, der blev præsenteret på Fyn idag. Projektet skal vise skoler og museer veje til nye digitale læringsformer, der er tilpasset den måde, elever bruger medieplatforme i dag.

Publiceret

Museer I ICE-projektet

ICE er et projekt under Kulturregion Fyn, skabt isamarbejde med ni fynske kulturinstitutioner:

- Brandts

- Faaborg Museum

- Forsorgsmuseet

- Odense Centralbibliotek

- Odense Symfoniorkester

- Ungdomshuset Odense

- Vikingemuseet Ladby

- Øhavsmuseet

- Johannes Larsen Museet

Kulturminister Marianne Jelved var idag rejst til Fyn for at indvie projekterne.
Kulturminister Marianne Jelved var idag rejst til Fyn for at indvie projekterne.
Elev ved Vikingemuseet Ladbyskibet på Fyn
Elev ved Vikingemuseet Ladbyskibet på Fyn

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et eksempel på et af de seks ICE-projekter, der idag blev præsenteret  for de fynske skoler, er værktøjet "ARTmix".

I en pressemeddelelse beskrives ARTmix som et håndgribeligt kunstværktøj, som giver eleverne mulighed for at træde ind i rollen som skabende kunstnere frem for at være passive tilskuere. Eleverne får mulighed for at gå på opdagelse i kendte fynske værker og ved hjælp af digitale værktøjer genskabe eller remixe værkerne. 

Herved skulle 7-10.klasseeleverne få en øget indsigt i begreber og emner som komposition og farvelære.  

"ICE er visionen om at give de nye generationer kunst og kulturhistorie i en form, der passer til deres adfærd og måde at kommunikere med verden på. Samtidig løses skolernes og kulturinstitutionernes fælles udfordring - at bruge interaktive formater og læringsformer", siger den digitale udvikler og producer på projektet Asta Wellejus i pressemeddelelsen. 

Vikingeskib i 3D

Vikingeskib i 3D

For eleverne i 4-6.klasse åbner ICE-projektet muligheden for at opleve vikingeskibet fra Ladby genskabt i en 3D-model i gravhøjen, hvorfra den døde vikingekonge taler til dem.

"Pythagoras' nøgle" er et tredje ICE-projekt, der er i samarbejde med Faaborg Museum giver eleverne indsigt i sammenhængen mellem matematik og akitektur.    

Af pressemeddelelsen fremgår det, at ICE-projekterne først og fremmest skal opleves på kulturinstitutionerne, men at alle de digitale oplevelser følges op af et undervisningsmateriale, som kan bruges før, under og efter museumsbesøgene.  

Det er Kulturregion Fyn, der står bag ICE-projekterne. Projekterne er tænkt direkte ind i trinmålene for de forskellige klassetrin. 

Udviklingsfasen har været baseret på brugerdrevne designprocesser og mere end 500 skoleelever har været med til at teste projekterne. I dag var Kulturminister Marianne Jelved rejst til Fyn for at indvie projekterne. 

Læs mere

Læs mere om ICE her

Powered by Labrador CMS