Ny bog: Lærerens autoritet hviler på elevernes tillid

Læreren skal styrke eleven til at handle selvstændigt – men det sker i nogen grad via disciplin og tvang. Det er ikke så mærkeligt, hvis lærere, især nyuddannede, kan have svært ved at finde sig til rette som ikke-autoritær autoritet. En ny bog giver bud på, hvordan det kan gøres.

Publiceret

Læreren som autoritet

Bogen 'Læreren som autoritet' af Peter Brodersen, Per FibækLaursen, Carsten Fogh Nielsen og Dorte Ågård er 160 sider og koster200 kroner. Den er udkommet på Hans Reitzels Forlag.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"En lærer uden autoritet er ikke lærer ret længe. Eller kommer i hvert fald meget hurtigt ud i vanskeligheder i klasserummet".

Ordene er Peter Brodersens. Han er redaktør på den nyligt udkomne bog 'Læreren som autoritet'. Det er en bog, der på den ene side konkluderer, at lærerens autoritetstab ikke er så slemt, som man af og til får indtryk af i offentligheden, og på den anden side til fulde anerkender, at nutidens lærere ikke kommer sovende til elevernes vedvarende respekt.

Anmeldelse: Læreren som autoritet

"Det interessante ved 'autoritet' er, at enhver lærer ved hvornår autoriteten er til stede i rummet, hvornår den stiger, falder eller bliver stabiliseret" siger Peter Brodersen. "Jeg var interesseret i at finde ud af, fra hvilke kilder lærerens autoritet strømmer. Det er noget vi intuitivt kan fornemme, men vi kan også arbejde analytisk med det"

Peter Brodersen, som er uddannet lærer og cand. pæd. og til daglig underviser på læreruddannelsen i Odense og er tilknytter forskningsenheden på UCL, mener at den moderne lærerautoritet er funderet på (lærerens)faglighed, (elevernes) tillid samt den myndighed, samfundet giver lærerstanden. Den myndighed skal læreren også kunne praktisere gennem sin tydelige kropslighed, sin stemme og ved at kunne beherske rummet, og det er ikke en selvfølge at kunne mestre den del af lærerjobbet. Der er selvfølgelig stort overlap mellem de tre områder, understreger han.

Uro som en del af tidsånden

Autoritet er svært for nye lærere

"En af bogens pointer er, at unge, nyuddannede lærere kan være tilbageholdende med at udvise autoritet, fordi de ikke vil opfattes som autoritære. Nyuddannede lærere kan være bange for om de 'har lov til' at træde i karakter med fasthed" fortæller Peter Brodersen. Og han overvejer det som en af grundene til, at så mange forlader lærerfaget kort efter at de er blevet færdiguddannede. 

Forfatter til roman om børnehaveklasseleder: Lærere og pædagoger finder sig i alt for meget

"Omkring 13 procent af de unge lærere forlader folkeskolen efter få år. Vi ved selvfølgelig ikke om det skyldes problemer med rollen som autoritet, men jeg ved at studerende, der kommer tilbage til læreruddannelsen fra praktik er meget optagede af det tema" fortsætter Peter brodersen.

"De studerende lægger mærke til hvem af de erfarne lærere, som har styr på en klasse og hvem der skal kæmpe lidt mere for det. Det betyder noget for dem, og de oplever det som svært at være i. Der er der selvfølgelig ikke noget mærkeligt i, for man skal lære at komme ind i en klasse og 'tage rummet' på en fagligt overbevisende og tillidsvækkende måde".

Foran på point fra starten

En af bogens forfattere er Carsten Fogh Nielsen, som er tidligere adjunkt i pædagogisk filosofi på DPU, nu ekstern lektor i filosofi på SDU. Han har skrevet bogens kapitel om tillid, og en central pointe her er, at langt de fleste danske skoleelever som udgangspunkt har tillid til den lærer, der træder ind i klasselokalet. De tror på, at han eller hun er dygtig til sit fag og - nok så vigtigt - vil eleverne det godt. Også selv om det er en lærer, de aldrig har mødt før.

Tillidsmåling: Lærerne avancerer én enkelt plads

"Læreren er så at sige foran på point fra starten af sin interaktion med eleverne", mener Carsten Fogh Nielsen.

"Det er der flere grunde til, først og fremmest at tillid, som Løgstrup sagde, er et primært menneskeligt vilkår. Vi kunne ikke leve sammen som mennesker, hvis der ikke var den fuldstændigt grundlæggende tillid til hinanden. Det er så banalt og basalt, at vi i en vis forstand ikke kan gøre noget ved det".

"En anden ting er, at tillid samtidigt er noget, vi opbygger sammen over tid og i Danmark har vi generelt ret stor tillid til offentlige institutioner og myndighedspersoner, herunder lærerne. Tilsammen betyder de to ting at læreren starter sit forhold til eleverne i plus."

Autoritet uden vold

Når der er tillid fra eleverne, er der også basis for, at læreren kan indtage rollen som autoritet. Så hvorfor er der så en udbredt forestilling om ustyrlige klasser og lærere, som river sig i håret af afmagt?

Lærerne skal iføre sig en virtuel kittel af professionsautoritet

"Når man står i klasseværelset i dag, skal man nok arbejde mere og med noget andet end tidligere for at bevare den givne autoritet" mener Carsten Fogh Nielsen.

"Der er sket et skifte i den form for autoritet, lærerne har. Tidligere kunne man i langt højere grad forlade sig på den samfundsgivne autoritet, læreren fik gennem sin ansættelse og det har været accepteret, at man opretholdt sin autoritet ved tvang. Dels decideret vold, men også mere psykologisk tvang".

Sådan er det ikke i dag, det er en anden form for autoritet, læreren skal have nu. Nu skal lærerens autoritet opretholdes dels gennem høj faglighed, dels ved at opbygge et personligt tillidsforhold til sine elever.

"Det har gode lærere selvfølgelig altid gjort, men det er blevet vigtigere" siger Carsten Fogh Nielsen. "Ikke mindst fordi det i dag ikke kan ske gennem tvang. I stedet skal det ske gennem engagement i sine elever og viden om, hvad de har brug for. Sådan en lærer vil eleverne anerkende som en autoritet som de frivilligt vil følge".

Autoritetsfaldet: »Lærerne skal turde stå på piedestalen«