Nej tak, til et mobilforbud: På vores skole har vi mobilhoteller, og det fungerer

Jeg er træt af, at folk, der ikke har deres hverdag i folkeskolen anno 2023, skal fortælle os lærere, hvordan vi lærere skal drive skole. Det gælder ikke kun dette emne - men måske særligt dette emne.

Morten Korsbakke

Opdragelse - er det mit job?

Når noget går galt i skolen, og børn og unges opførsel ikke er, som vi ønsker, hvis ansvar er det så? Er det forældrene, der ikke har gjort deres job med opdragelsen godt nok, eller er det skolen, der skal påtage sig noget mere? Og har vi retten til at gøre det?

Morten Korsbakke

Forstå børns adfærd gennem deres historie

Det er naturligt at blive vred og irriteret på elever, som larmer, kaster med ting, eller som virker helt fraværende. Men der er altid en grund til børnenes adfærd, forklarer psykolog Trine Schmiegelow. Hun underviser lærere i traumeinformeret pædagogik, så de får værktøjer til at berolige børnene og sig selv.

Traumeinformeret pædagogik: ”I dag kan du høre en knappenål falde til jorden”

Lærerne i en 2. klasse på Avedøre Skole gik fra at være stressede og afmægtige til at lykkes med at få skabt et trygt og givtigt læringsrum, da de lærte at benytte sig af traumeinformeret pædagogik. I dag er der faldet ro over klassen, og hele indskolingen arbejder nu med de særlige pædagogiske redskaber.

Forskning: Lærerens tonefald påvirker elevens selvtillid

God studiebog om professionelt pædagogisk lederskab i skolen

Gennem 12 temaer undersøges lærerens professionelle lederskab fra forskellige vinkler, og den studerende gives mulighed for yderligere fordybelse gennem relevante studieopgaver og litteraturanbefalinger.

Christina Krolmer

Bachelor: Klare rammer og tydelige forventninger kan give ro i klassen

Genkendelige rutiner er med til at skabe tryghed, og arbejdsro er altafgørende for, at eleverne får noget ud af undervisningen, skriver Michelle Hannesbo i sit bachelorprojekt

Skoleledelsen om ældre elever i Nest-klasser: Vi har fat i noget, som virker

Sammen med PPR arbejder ledelsen på Katrinebjergskolen på, hvordan skolen forholder sig til, at Nest-klassernes elever bliver ældre. Eleverne skal fortsat udfordres, og lige nu er der kig på spisepauserne.

Den evige jagt efter trivsel - del 2

Her kommer fortsættelsen på den meget lange beretning om, hvordan jeg nogle gange i trivslens navn - lidt tilfældigt - ender med at handle - og ser, at det er godt. Det kan anbefales af læse ”del 1” før du giver dig i kast med nedenstående.

Den evige jagt efter trivsel - DEL 1

Hvis man kender mig - eller følger mig - så ved man, at fællesskabet og det enkelte barns trivsel i fællesskabet er utrolig vigtigt for mig. Selv efter 25 år som lærer har jeg ikke en færdig opskrift. Så det er en konstant søgen efter "den gyldne nøgle".

Chromebook-kørekort

Når jeg nu gerne vil undgå, at børnene skal "lære" ved at følge en opskrift, jeg har lavet - men i stedet undersøge, hvad en Chromebook kan, så kræver det i høj grad noget af mig. Det lykkedes faktisk helt OK, forleden dag...

KunstPause (1)

Skolen hvor fællesskaber er erstattet af meningsløse aktiviteter. Skolen under Coronapandemien. Første debatindlæg i rækken af flere Kunstpauser, der kigger ind i skolens substans.

Fokus på fællesskab

Mit evindelige omdrejningspunkt er fællesskabet, og hvordan jeg kan lære børnene at være positivt bidragende ind i klassefællesskabet til alles bedste.

Betyder størrelsen noget?

I morges fyldte det hele programfladen på P4, men spørgsmålet er, om, størrelsen virkelig betyder så meget?

At skærme skolen mod virkeligheden

“Skærme i skolen” er en debatbog, der har sin styrke i sine holdninger om at begrænse elevernes adgang til digitale devices i undervisningstiden. Den er mindre stærk, når den diskuterer synspunkter, som forfatteren ikke er enig i. Her bliver bogen meget generaliserende og unuanceret.

Udvalgsformand efter Tv2-dokumentar: "Hvis jeg er formand til næste år, skal læringsmiljøet i mellemskolen udredes"

Formand for Børn- og Familieudvalget i Kalundborg vil sætte uro på mellemtrinnet på dagsordenen, hvis han fortsætter på posten efter kommunalvalget. Det siger han i kølvandet på tv-dokumentaren 'Smertensbørn', der viser en kaotisk hverdag i en 6.- klasse.

Læreren fra Tv2: Klasseledelse har sine begrænsninger

Allan Mortensen, Høng Skole, er uden tvivl Danmarks mest omtalte lærer lige nu, og det er han blevet ved at lade hele landet se sin faglige uformåen. Det var ikke noget, han havde lyst til. Men det var det rigtige at gøre for elevernes skyld, forklarer han i dette interview.

Inviter mere modstand ind i din klasse

Kender du frustration over elever, der ikke gider noget? Såsom at gå i bad efter idræt. Vi har samlet 5 idéer til, hvordan du kan invitere modstanden indenfor og sætte skub i klassedemokratiet.

Du og jeg Alfred

Kronik om Læringsrelationens helt grundlæggende betydning for elevernes læring og trivsel. Kronikken er skrevet i tæt dialog med Jonas Norgaard Mortensen, Institut for Relationspsykologi

Normalitetsbegreb og stigmatisering

Det er vigtigt vi forholder os kritisk til det herskende normalitetsbegreb betydning for stigmatisering af udfordrede elever.

Klasseledelse, elevkulturer og lærerkompetencer

Lærerens evne og vilje til at skabe den bæredygtige relation til eleverne er afgørende for god klasseledelse. Elevernes fællesskab, subkultur og kommunikation er vigtige faktorer for læreren, der må agere i en kompleks rolle.

7.A

I august 1998 mødte jeg 7.A, der gjorde mig afklaret på hvad der er vigtigt - for mig - at være, som lærer Tak

Hjælpelæreren hjælper kun læreren

Derfor må vi vinke definitivt farvel til den forældede måde, vi bruger de kvikke elever på i undervisningen.

Bachelor: Skældud hæmmer læring og trivsel

Det kan godt være, at skældud virker på kort sigt, men på lang sigt er det skadeligt for både børns mentale sundhed og relationer til både klassekammerater og voksne, siger Mie Kviesgaard i sit bachelorprojekt.

Mød Louise Klinge i Deadline på DR 2 i aften.

Efter at Louise Klinge m.fl. har været ude og plædere for ”den skældud fri skole” har debatten kørt også her på Folkeskolen.dk.

Rundspørge: To ud af tre forældre ønsker en skole uden skældud

Herskindskolen fortalte i sidste uge om sit arbejde med at blive skældudfri, og diskussionen om skældud i skolen har siden spredt sig. En rundspørge blandt knap 900 forældre viser, at de fleste ønsker, at deres barns skole skal arbejde for at blive skældud-fri.

Hvorfor kan børnene ikke huske???

Fredag afsluttede jeg dagen i 2.c med spørgsmålet: Hvad har I egentlig lavet i denne uge? Og så blev der stille...

Nu kan skoler få papir på at være skældudfri

En af forfatterne til bogen 'Skole uden skældud' hjælper nu skoler med at føre bogens tanker ud i praksis. Det tager tre år, men så kan man få papir på, at skolen er skældudfri.

Vil være Danmarks første certificeret skældudfri skole

Herskindskolen i Østjylland er på vej til at blive landets første certificeret skældudfri skole. Lærere og pædagoger øver sig i at reagere med omsorg og nysgerrighed i stedet for irritation og vrede - og i at sige undskyld, hvis det engang i mellem mislykkes.

Husk at se ind bag barnets adfærd

Endnu en praksisbog fra Janne Østergaard Hagelquist. Denne handler om mentalisering i skolen og er således rettet mod lærerprofessionen.

Velkommen tilbage

Om få dage åbner skolerne dørene op efter en velfortjent sommerferie. Det gør uden de snærende coronabånd, men med god og sund fornuft med det vi har lært om hensyn og hygiejne. Lad os have fokus på at skabe positive og trygge rum for vores elever. Brug mine gratis opslag til at skabe et positivt rum.

Kønsforskellig håndtering af diskussioner og konflikter

En beskrivelse af de forskellige håndteringer og hvordan man kan hjælpe både piger og drenge til at blive bedre til deres konflikthåndteringer

30.maj - en mærkedag i dansk skolehistorie

Fagbladet Folkeskolens redaktør delte verbale øretæver ud og kaldte københavnske politikere en ”fanatisk garde”. I Københavns Kommunelærerindeforening og i Københavns Kommunelærerforening var de rasende, og i Danmarks Lærerforening blev der også skældt ud. For 70 år siden

Spændende perspektiver på elevperspektiver

Læreres og pædagogers perspektiv på elever - og deres forståelse af elevers perspektiv på skolen - betyder meget for børn og unges faglige, sociale og personlige udvikling, lyder et budskab i en spændende antologi.

Fredagsbreve til forældre..

Jeg bruger fredagsbreve som et middel til at vinde forældrenes tillid. Jeg forsøger ærligt og åbent at fortælle forældrene om den hverdag, vi dag har sammen, deres børn og jeg - på godt og ondt.

Materialiteten kan hjælpe dig til at danne relationer med eleverne.

Jeg har tit oplevet, at det er lettere at danne relationer med eleverne i de praktiske fag end i de boglige. Det er jeg ikke ene om. Derfor har jeg undersøgt hvad der sker med relationerne, når materialiteten inddrages i undervisningen.

Bevar fatningen - og vent

’I høj arousal’, ’ude af sig selv’, ’uden for pædagogisk rækkevidde’. Besværligt barn har mange navne. Uanset hvad vi kalder det, ved vi at eleverne, fra tid til anden har brug for hjælp til at regulere deres følelser. De samme elever kan have brug for hjælp til at reagere på andres følelsesudtryk. Vrede og andre svært håndterbare følelser er legitime og uundgåelige i klasserummet, hvor mange følelser, ønsker og forventninger er repræsenteret samtidig. Når vi ikke alene vil legitimere de svære følelser - men også bidrage til øget selvregulering af reaktionerne - er mit første bud: Vent!

Fjernundervisning: Forskerens fem gode råd

Klasserumsledelse udfordrer læreren i det virtuelle klasserum. Lillian Buus forsker i virtuel undervisning og har gode råd til, hvordan lærere motiverer eleverne bag skærmen i denne coronatid.

Mundtlig historiefortælling i online undervisning

Du har chancen for at springe ud eller udvikle dig som mundtlig historiefortæller, når du har dine elever med på deres hjemmeskærme.

Den dag i 8. klasse, da der blev smækket med døren (1)

Storm står alene på gangen og kigger i sin telefon. Han forlod klassen midt i timen og smækkede med døren, da en af de andre råbte, at han spyttede. Klasselæreren har været henne og tale med ham, men er gået igen. Jeg stiller mig ved siden af ham. - Må jeg spørge dig om noget? ”Mmm…. okay. Hva’ vil du”?

Undervisning på distance uden ekstra forberedelse

De mange skift mellem fysisk undervisning og fjernundervisning har sendt tusindvis af lærere ud i ekstra forberedelse. Men hvor mange gange er det rimeligt at skulle forberede den samme undervisning? Og er det overhovedet nødvendigt?

Vil jeg gerne arbejde her? Vil jeg gerne have, at mine børnebørn går her?

”Casper, altså vores nat-tek-lærer, han kan godt blive træt af Bo, og så råber og skriger han, fordi han har så travlt. Det hjælper bare ikke. Ditte derimod, vores dansklærer, … altså i dansktimerne snakker Bo også, men Ditte, hun råber ikke. Hun klapper ham på skulderen og griner også ad ham”.

Der går min klasselærer

Bob da dap bob

Lys i en mørk tid - tilbage i 1. klasse.

Må jeg godt skrive om noget andet end, hvordan corona-restriktioner påvirker mine arbejdsvilkår og mine elever? Det er nemlig her i denne mørke tid, at jeg for alvor kan skimte lys i tunnelen efter et efterår, hvor jeg lige skulle vænne mig til at være tilbage i 1. klasse.

Elever og lærer lærte at lytte og stille spørgsmål

Eleverne ved ikke, hvordan de skal stille spørgsmål, når de arbejder i grupper, og så er de også meget konfliktsky. Sådan lyder det fra en lærer, der har arbejdet med et nyt undervisningsforløb om gruppearbejde.

Gruppearbejdet trænger til fødselshjælp

Eleverne får ikke nok ud af den megen tid, de bruger på at arbejde sammen med deres klassekammerater. De skal blive bedre til at stille hinanden spørgsmål, lyder konklusionen i et ph.d.-projekt om gruppearbejde i udskolingen.

Undervisningspositioneringer og autencitet

Udvikling af undervisningspraksis

Undervisningspositioneringer og autencitet

Udvikling af undervisningspraksis og klasseledelse

Eleven som forsker - i en coronatid

Hvorfor ikke bruge coronasituationen til at arbejde med demokratiet, autentiske læreprocesser og skolens udvikling?

Frihed til bedre undervisning

Når matematiklæreren får eleverne til at SYKL’e derudad i matematikundervisningen

SYKL-projektet handler om SYstematiseret KLassekammerathjælp i matematikundervisningen i grundskolen. Matematiklærerens klasseledelse er central i SYKL-projektet, og det er netop matematiklærerens ageren, der er i centrum i denne artikel.

En lærerstuderende og dennes fiktive elever

Som lærerstuderende har jeg min daglige gang i det faglige indhold. Men hvem er de elever, som jeg skal formidle til? Os, der ikke har stor praktisk erfaring i at undervise på flere klassetrin, må udvikle vores opgaver med en fiktiv klasse for øje.

”Du kan da også bare smutte tilbage til din gamle skole, hvis det hele var så meget bedre dér!?”

Slam! Ordene rammer mig som en forhammer lige i ansigtet og gør mere ondt, end jeg er villig til at indrømme. De kommer fra en elev i min klasse midt i en ophedet diskussion om skolens regler på coronaområdet. Smittetallet stiger i Danmark, og vi skal som skole stramme yderligere op på hygiejne og afstand. Men det er nemmere sagt end gjort.

Det gør skældud ved hjernen

Skældud er magtmisbrug – og det hjælper ikke

82 procent af lærere og skolepædagoger skælder ud, viser undersøgelser. 100 procent af alle skolebørn hader det. Det er budskabet i en ny bog, som hævder at kunne vise vejen til en skole uden skældud.

Gør det noget, hvis jeg ikke er 100% klar?

Første skoledag i 1.c - og jeg var langt fra klar, altså så klar som jeg gerne ville have været.

Ny bog: Lærerens autoritet hviler på elevernes tillid

Læreren skal styrke eleven til at handle selvstændigt – men det sker i nogen grad via disciplin og tvang. Det er ikke så mærkeligt, hvis lærere, især nyuddannede, kan have svært ved at finde sig til rette som ikke-autoritær autoritet. En ny bog giver bud på, hvordan det kan gøres.

Co-teaching som fælles og lovende tilgang til arbejdet med inklusion

- samarbejde mellem alle aktører i skolen

Konkurrence skaber manglende trivsel i klassen

Indbyrdes konkurrence stikker nemlig dybere end vi tror, og påvirker hele klassen.

Ny tilgang til elever giver nye fortællinger om dem

I Gentofte uddanner AKT-vejledere lærerne til at se konflikter fra elevernes perspektiv. Det giver bedre lærer-elev-relationer.

Lærere er bevidste om de negative fortællinger

Stop fortællingen om »lorteklasser«

Alle skoler har dem. Klassen, hvor læreren lige tager en dyb indånding, inden han træder ind gennem døren. Eleven, der er kronisk uden for pædagogisk rækkevidde. Lærerne Janus Neumann og Lone Fogh har sat sig for at ændre fortællingen om deres »lorteklasser«.

Lad de store elever komme tilbage i skole.

De steder de kan lade sig gøre rent logistisk og sundhedsmæssigt forsvarligt.