Danske lærere bliver lige nu hængt op på en faglighed, de ikke selv har defineret, de skal undervise elever, der ikke er motiveret for eller klar til at tage imod undervisningen, og de har ikke længere fortidens autoritet.

I stedet har lærerne søgt mod en mere personlig lærerrolle, men har i stigende grad svært ved at få plads til den rolle på grund af udfordringerne med fagligheden og eleverne. Sådan lød det, da professor Per Schultz Jørgensen som indledning til debatten om lærernes autoritet på Folkemødet blev bedt om at give sin diagnose.

Per Schultz Jørgensen havde også et bud på, hvordan lærerne skal definere sig i fremtiden:

"Den opdragende lærer, vil jeg kalde det. For når mennesker skal være sammen, er der behov for en ramme af normer og sociale værdier, som lærere, elever og forældre er fælles om", sagde han og henviste til en for længst pensioneret lærer, Jens Bech fra Mårslet, som allerede da hans elever gik i 2. klasse bad klassen om at byde ind til nogle regler for, hvordan de i klassen skulle 'have det med hinanden'.

"De lavede i fællesskab klassens grundlov, og så skrev de alle sammen under og holdt møde hver fredag. Men den dag i dag, hvor klassen stadig mødes en gang om året, fortæller hans elever, at det gav dem en indre målestok og en forståelse af, at de kan gøre en forskel", sagde Per Schultz Jørgensen og gjorde sig også til talsmand for det personlige nærvær, en relation mellem lærer og elever båret af tillid, forventning og ansvar, og at man som lærer efterhånden skal finde sin egen indre X-faktor.

En lagkage 

Han ser lærernes professionelle kompetence som en lagkage. Det øverste, mest synlige, lag er lærerens handlekraft og faglige kvalifikationer. Nedenunder ligger myndighed, ledelse, relationskompetence og evnen til at åbne sig, lytte og huske. Og allernederst ligger det personlige, engangementet, at man brænder for eleverne.

"Og det er en kunst, der skal udvikles i et socialt fællesskab, hvor man får nogle tilbagemeldinger".

Det var i Danske Professionshøjskolers Strandbar i vandkanten på Folkemødet i Allinge, at der i dag var debat om at genfinde lærerens autoritet. I panelet var blandt andet Inaluk Hede Pedersen, der blev færdig som lærer for et år siden.

"Man får at vide, at ens engagement er afgørende, at man skal ville noget med eleverne. Og jeg vil da betragte mig selv som en engageret lærer, men jeg har bare fundet ud af, at klasseledelse og autoritet har større betydning end engagement, for man kan først gøre alt det, man gerne vil med sine elever, når der er ro!", lød meldingen fra den unge lærer fra Bagsværd Skole.

Og den greb rektor for professionshøjskolen Absalon Camilla Wang: "Selvfølgelig skal man have engagement og gode værdier og ville noget med eleverne. Men det er bare ikke nok - vi er nødt til at arbejde med alt det andet også", sagde hun og argumenterede for, at lærerne - inspireret af sygeplejerskerne - skaber en dynamisk professionel norm for det at være lærer. 

Proces frem for præstation

Per Schultz Jørgensen havde også et bud på, hvordan læreren fagligt kan styrke sin autoritet:

"Jeg tror på en faglighed, der lægger mere vægt på processen. Det er ikke i præstationen, men i processen, vi lærer. Som Kirkegaard sagde: 'Målet er intet, vejen er alt'. Vores undervisningskultur er gået grassat i det præstationsorienterede - det ender med, at vi kompromitterer læringsbegrebet. Det ved lærerne, men lige nu udhuler vi lærernes faglighed med præstationsmål", sagde han til kæmpe bifald i baren.

Per B. Christensen, der er formand for Akkrediteringsrådet for blandt andet professionshøjskolerne, og senest er blevet formand for lærer-arbejdstidskommissionen, argumenterede også for, at lærere skal lære en meget stærkere professionsbevidsthed på læreruddannelsen, men at det også er vigtigt, at lærerne selv og deres arbejdsgivere taler professionen op i stedet for ned. Han fremhævede Danmarks Lærerforenings professionsideal:

"Jeg tror ikke på en fælles central lærernorm, men på en stærk professionsbevidsthed - lidt mere kosteskaft i ryggen!".

En forældre blandt publikum påpegede det kæmpemæssige problem, at eleverne ofte undervises af unge, der lige er gået ud af gymnasiet:

"Det ville man aldrig accepetere i sygeplejeverdenen, eller når vi tager på ferie, "This is your captain-vikar, der flyver flyet i dag".

Som en vej mod en løsning på dét problem, fremhævede Per B. Christensen de læreruddannelsessteder, der har sat kombinationen af læreruddannelse og job på en folkeskole i system.