Forskning Pædagogik
7   32

Uro som en del af tidsånden

Pædagogiske idealer, gammeldags skolebygninger, curlingforældre og konkurrencestat står alt sammen som usynlige ånder bag klassens uromager, når han gør klar til at affyre sin papirflyver midt i engelsktimen. Og læreren, der kalder til orden, skal kæmpe mod det alt sammen, siger ph.d. Thomas Szulevicz.

Når lærer Jensen står i matematiktimen i 5.b og ikke kan få ørenlyd, skyldes det ikke bare, at 5.b er en af de klasser. Det skyldes ikke engang, at lærer Jensen ikke er god nok, selv om det ville hjælpe, hvis han havde haft mere tid til at forberede lektionen.

Lektor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet Thomas Szulevicz har et helt andet perspektiv på den undervisningsforstyrrende uro i folkeskolen. Uroen er ikke bare et stort problem inde i klassen, det er et komplekst problem. Uroen har rødder dybt i skolepolitikken, de pædagogiske idealer - ja, selve tidsånden, konkluderer forskeren, som sidste år udgav bogen »FAQ om uro«, der er baseret på hans og den internationale forskning i årsagerne til netop undervisningsforstyrrende uro. Og hans konklusion er, at »uro har en oplagt individuel komponent, men det er i høj grad et kulturelt problem. Og der er ikke et quick fix«. Dermed gør han ikke op med klasseledelse og andre lærermetoder til at opnå et roligt og velfungerende undervisningsmiljø - men de løser altså kun en del af problemet.

Artiklen fortsætter under banneret


Skolen i samfundet

Forældre, der ikke tager rollen som opdrager på sig, et pædagogisk ideal om kritiske elever og en ikke alt for autoritær lærer og en international tendens til at fokusere på målbare læringsresultater - det er den komplekse pærevælling, lærer Jensen er oppe imod, når der skal skabes ro i klassen, mener Thomas Szulevicz, som blandt andet henviser til den norske psykiater Finn Skårderud, hvis undersøgelser bygget på blandt andet studier af psykiatrisk faglitteratur og casestories fra hans egen praksis, antyder, at uro i dag er en psykologisk grundtilstand, hvor samfundets ydre fragmentering i vid udstrækning også bliver til en indre fragmentering.

HVOR VED HAN DET FRA?

Thomas Szulevicz' forskning i undervisningsforstyrrende uro er såkaldt kvalitativ forskning. Det vil sige, at den ikke baserer sig på et stort talmateriale, men derimod på observationer af undervisningssituationer og på forskningsinterview.

Resultaterne fortolkes i forhold til forskellige teorier og sammenlignes eventuelt med andre kvalitative eller kvantitative undersøgelser. Til bogen »FAQ om uro« har Szulevicz inter­viewet elever, forældre og lærere om deres oplevelser med uro samt en række centrale folkeskoledebattører.

Kvalitative metoder benyttes typisk til at forske i emner, som ikke umiddelbart er målbare - oplevelsen af uro er for eksempel subjektiv - og bruges ikke til at drage konklusioner om omfanget af et givet fænomen. I stedet kan metoderne give et indblik i de bagvedliggende årsager.

Anmeldelse: Ro på!

Og at uro er et problem i skolen, gælder ikke kun i Danmark. Udenlandske undersøgelser viser samme tendens over hele den vestlige verden, fortæller Thomas Szulevicz. Eksempelvis angav 79 procent af engelske lærere, at deres elever snakkede for meget i timerne, i en undersøgelse fra 2013. Dog er de skandinaviske lande - Finland undtaget - ifølge Pisa-undersøgelserne de hårdest ramte. »Og en del af forklaringen kan formentlig findes i den antiautoritære pædagogik og det medfølgende børnesyn, som er meget udbredt i Skandinavien«, mener Thomas Szulevicz.

Rutiner lig med ro

Forskningen i årsagerne til undervisningsforstyrrende uro er dog langtfra entydig. Til gengæld er der relativ klarhed om, hvad den enkelte lærer kan gøre for at minimere den forstyrrende uro: Være godt forberedt, have en klar struktur i timen, god faglig ballast og et solidt tillidsforhold til eleverne. Rutiner og traditionel klasseundervisning virker også urominimerende i forhold til for eksempel holdopdeling i emneuger eller lignende.

»Alt det her ved lærere godt selv fra deres egen erfaring«, siger Thomas Szulevicz. »Men der er desværre stadig massive problemer med undervisningsforstyrrende uro, for læreren kan gøre meget, men der er også andre ting på spil«.

Skolereformen kan gøre uroen værre

En af intentionerne med folkeskolereformen er at mindske den undervisningsforstyrrende uro, blandt andet ved at gøre undervisningen mere varieret og dermed undgå, at eleverne keder sig - for det fører til både indre og ydre uro. Men Thomas Szulevicz er bekymret for, om visse aspekter af reformen i virkeligheden er urofremmende.

»For det første er skolerne jo ikke nødvendigvis indrettet til, at eleverne kan komme til at bevæge sig så meget, som de skal ifølge reformen«, siger han. »Så går de ned i gården, men det larmer måske for de andre klasser. Det er også meget få skoler, der har faciliteter til at understøtte gruppe- og projektarbejde, i det omfang reformen lægger op til«.

Og så er der spørgsmålet om netop variationen af undervisningen. Den kan ifølge forskningen i sig selv give mere uro. »Rutiner giver ro«, siger Thomas Szulevicz, som dog ikke er imod at variere undervisningen af den grund. Men det kræver noget af læreren, ikke mindst forberedelse. Og den er der som bekendt blevet mindre af, selv om forskningen netop viser, at velforberedte lærere er noget af det mest effektive mod undervisningsforstyrrende uro.

Thomas Szulevicz fremhæver også, at folkeskolereformen repræsenterer et nyt skolesyn, som flytter fokus fra undervisning til elevernes udbytte. Dermed skal eleverne i højere grad præstere på nogle individuelle, målbare parametre, og de skal udvikle nogle effektive læringsstrategier, som de forventes at regulere og monitorere.

»Måske kunne denne nye type disciplinering tænkes at føre til mindre uro. Omvendt kan det nye skolesyn kritiseres for at individualisere og ensidigt fokusere på elevers præstationer inden for nogle snævert definerede områder. Det er endnu for tidligt at sige noget forskningsmæssigt om, hvorvidt der er blevet mere eller mindre uro efter folkeskolereformen«, understreger Thomas Szulevicz. »Men vi skylder vores elever og lærere at undersøge det«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ