»Selvfølgelig er der ikke to timer, der er ens. Men alligevel kan der godt generaliseres: Der er nogle metoder, der virker bedre end andre«. Professor Lars Qvortrup er overbevist om, at forskningen kan give lærerne faglig myndighed.
Arkivfoto: Linda Henriksen
Den fagligt myndige lærer
Er lærergerningen et håndværk, der kan læres,
eller et kald, der er givet? Det er det mest interessante
spørgsmål i skoledebatten i dag, mener uddannelses-
forskeren Lars Qvortrup.
Værdikamp
I foråret langede pædagogisk filosof Thomas Rømer i en blog påfolkeskolen.dk ud efter blandt andre professor Jens Rasmussen ogLars Qvortrup. Han beskyldte dem for at undergrave vigtige
værdieri folkeskolen og
gå ind for, at eleverne bare skal gøres parate til at klare sigi konkurrencesamfundet.
I en række artikler taler
Folkeskolen med nogle af
hovedpersonerne og får
deres bud på, om der
foregår en værdikamp- og hvad den i givet fald handler om. Den første artikel blevbragt i nummer 16.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En time inde i interviewet læner professor Lars Qvortrup sig frem og siger: »Og dér ligger der måske en uenighed«.
Indtil da har vi mest talt om en tese, som idehistorikeren fra Aarhus Universitet Jens Erik Kristensen fremlagde i forrige nummer af Folkeskolen: At der for tiden er to skolesyn, der konkurrerer om den uddannelsespolitiske magt i Danmark. Ét, der groft sagt mener, at folkeskolen skal producere kvalificeret arbejdskraft, og et andet, som hælder til, at folkeskolens hovedopgave må være at danne eleverne til gode samfundsborgere og mennesker.
»Vi har ikke brug for kontrolredskaber. Vi har brug for viden, der kan bruges til at kvalificere lærerarbejdet, for eksempel ved at gøre elevernes læring synlig«, understreger han.
»Når der er så stor afstand mellem forskning og praksis, skyldes det blandt andet, at vi i modsætning til de lande, som vi sammenligner os med, ikke har tradition for en forskningsbaseret læreruddannelse i Danmark«, påpeger professoren, som ærgrer sig over, at den nys vedtagne læreruddannelse ikke blev forskningsbaseret, sådan som den såkaldte følgegruppe havde foreslået.
Forskningsbaseret uddannelse
Igen må han ind og understrege en pointe for at sikre sig, at han ikke bliver misforstået: »En forskningsbaseret læreruddannelse betyder ikke, at vi først laver forskning og finder ud af, at lærerne skal gøre sådan og sådan, og så lærer vi de lærerstuderende, at de skal gøre sådan og sådan«.
»Det betyder bare, at uddannelsen bruger de seneste forskningsresultater. Og at den udvikler sig selv, i takt med at vi indhenter ny viden«, tilføjer han.
»Og det betyder, at de lærerstuderende bliver dannet til at holde sig forskningsinformerede, sådan at de, når de kommer ud i folkeskolen, som noget naturligt holder sig orienterede om, hvad der kommer af ny forskning, og bruger den nyeste viden aktivt i deres virksomhed«.
På den måde kan lærerne få deres prestige og samfundsmæssige legitimitet tilbage, vurderer Lars Qvortrup.
